Godt at vide Jern

Anprisninger: Jern

Her får du en liste over de anprisninger af jern, som er godkendt af EFSA (European Food Safety Authority). Jern er grundstof nr. 26 i det periodiske system og et af de mest udbredte grundstoffer i jordskorpen. Som næringsstof er jern absolut nødvendigt for mennesker, idet det sørger for, at ilten transporteres rundt i kroppen.

Godkendte EFSA-anprisninger

Følgende anprisninger er godkendt af EFSA for jern og må derfor anvendes til markedsføring af produkter indeholdende jern:

  • Anprisninger: JernJern bidrager til en normal kognitiv funktion.
  • Jern bidrager til et normalt energistofskifte.
  • Jern bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin.
  • Jern bidrager til en normal ilttransport i kroppen.
  • Jern bidrager til immunsystemets normale funktion.
  • Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse.
  • Jern spiller en rolle i celledelingsprocessen.

Mangel på jern

Jernmangel giver først og fremmest træthed, hyppige infektioner og måske muskelsvaghed. Symptomerne vil udover træthed typisk også være bleghed, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed og åndenød. Ofte optræder ubestemmelige symptomer i og omkring tarmene, nedsat eller svingende appetit, mavepine, opstød, gasdannelse, oppustethed, forstoppelse eller diarre.

Kvinder har behov for ekstra jern under graviditeten (til fostret) og til at vedlige holde sit jerndepot, så der er en reserve til selv fødslen, ligesom der i tiden efter som regel er brug for at få tilført rigeligt jern til igen at opbygge sit jerndepot. Kvinder i den fødedygtige alder mister blod ved menstruation hver måned (i gennemsnit 14 mg). Nogle kvinder har kraftigere blødninger og øget behov for jern.

Sundhedsstyrelsen anbefaler her i landet også tilskud til børn i alderen fra 6-12 måneder. Teenagere, som vokser meget og udvikler sig hurtigt, har også et øget behov, specielt hvis kostvanerne er dårlige med for meget cola, sodavand og fastfood.

Hvordan får jeg jern?

Kosten indeholder to slags jern: Hæm-jern, som findes i kød, fjerkræ og fisk (10 % af jernindtaget), og non-hæm-jern, som findes i kornprodukter, grønsager og frugt (90 % af jernindtaget). Non-hæm-jern er vanskeligt for kroppen at optage, men optagelsen kan øges ved samtidig indtagelse af C-vitamin.

Til gengæld hæmmes optagelsen af begge typer jern af calcium. Fx kan et glas mælk til maden hæmme optagelsen af jern fra kosten med 40-50 %. Det er heller ikke en god ide at drikke kaffe, sort te, kakao eller rødvin til maden, hvis man vil have udbytte af den jern, der findes i kosten.

Jerntilskud skal helst indeholde keleret jern, da dette er lettere optageligt end jernsulfat. Natur-Drogeriet A/S forhandler aminokeleret jern i tabletter. Du kan også vælge at få hele paletten af vigtige vitaminer og mineraler med multivitamintabletten Maximum!

Læs også
Kvinder har brug for jerntilskud
Jernmangel giver gåsehud
Blodets byggesten
C-vitamin, D-vitamin og jern kan fjerne bly fra kroppen
Sundhedsanprisninger
EFSA, anprisninger og ytringsfrihed

Kilder
Lisbeth Hagerup: Naturens Vitaminer & Mineraler, 9. udgave, 2014, forlaget Hagerup Andersen
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A02012R0432-20160101
https://netdoktor.dk/vitaminer/jern.htm