I fedtcellen (et lillebitte energidepot) udspiller der sig et drama: Bliver den overfyldt, bliver kroppen for tyk. Men slankekure får kun depotet til at kræve endnu mere.
Milliarder af fedtceller i et netværk danner tilsammen kroppens fedtvæv, som udgør 10-25 % af vores samlede vægt. Ser man på den enkelte fedtcelle i et mikroskop, minder den i nogen grad om en signetring: En stor fedtdråbe trænger de andre cellebestanddele ud mod kanten. Også selv om man måske i nogle tilfælde opfatter fedt som noget negativt eller overflødigt, er det vigtigt for kroppen.
Forskellige typer af fedt
Hos voksne har det såkaldte hvide fedt forskellige opgaver – det holder fx nyrerne på plads og beskytter de øvrige organer. Fedtdepoterne oplagrer derimod energi, frigiver energien ved behov, isolerer kroppen mod kulde og binder vand. Mens fedtdepoterne – som de fleste kender i form af generende deller i underhudens bindevæv på ben, bug og bagdel – relativt hurtigt kan mobiliseres, tæres der kun i meget ekstreme sultsituationer på fedtvævet i kinder, øjenhuler, på hænder og fodsåler.
Nyfødte har såkaldt brunt fedt, som udover mange små fedtdråber indeholder ekstra mitokondrier, cellernes energiproducenter. Barnet kan dermed producere varme uden at ryste og er dermed bedre beskyttet mod afkøling.
Hvad sker der ved optagelse af fedt i kroppen?
Når vi spiser, optager vi fedt fra maden gennem fordøjelseskanalen:
- I maven bliver fedtstoffet fra maden findelt til småbitte dråber, inden det deles fuldstændigt i tyndtarmen og bliver spaltet til fedtsyre og glycerin.
- Lange fedtsyrer er ikke vandopløselige, men blandes i tyndtarmen med galdesyre og omdannes til vandopløselige elementer. Dermed kan de optages gennem slimhinden. Korte fedtsyrer er vandopløselige og transporteres med blodet direkte til leveren.
- I tarmcellerne bliver de lange fedtsyrer indlemmet i et fedt/protein-kompleks. I denne blanding når fedtsyrerne gennem tarmlymfen ind i blodstrømmen.
- Fedt/protein-komplekset fra tarm og lever påvirker blodet på dets vej til fedtcellerne. Dette er tilfældet efter et specielt fedtholdigt måltid. Før fedtet kan oplagres i fedtcellerne, må det spaltes fra fedt/protein-komplekset og endnu en gang nedbrydes til frie fedtsyrer.
Der er plads nok, for fedtcellerne kan tredoble deres volumen, eller der kan dannes nye fedtceller fra forstadier. Disse fedtceller kan leve resten af personens liv. Ved vedvarende vægttab skrumper fedtdepoterne. Men nedbrydningen af lagret fedt hæmmes af insulin, og fedtdepoterne fyldes derfor hurtigere igen. Så fejrer man de forsvundne kilo med et godt måltid, fylder man hurtigt depoterne igen. Man vender ofte tilbage til det, man vejede før kuren – og ikke sjældent til en endnu højere vægt (den såkaldte yo-yo-virkning).
Læs også
Fedtforbrændingen – hvad understøtter den?
A-vitamin fremmer din fedtforbrænding, når det er koldt
Chili-ekstrakt kan muligvis bremse fedtcellers vækst
Body-Heat kapsler med chili – sæt gang i forbrændingen
Body-Heat: Alle fordelene ved chili uden den brændende smag