Godt at vide

Forbrugererfaring: Cognac mod herpes

En læge fortæller…

Efter at have været læge i 18 år, alment praktiserende i seks år og studerende på bl.a. Rigshospitalets øjenafdeling, er det gået op for mig, at næsten ingen kender vidundermidlet mod herpes: Larsen Cognac.

Mange af mine patienter har ikke nævneværdig hjælp af Zovir og lignende midler mod herpes. Øjenoverlægen, den gamle Seedorf fra Rigshospitalets øjenafdeling, kendte sprit og dets magiske virkning på en herpesinfektion på øjets hornhinde – men han kendte også dets bivirkning. Sprit i et øje gjorde så afsindigt ondt, at man ikke kunne anvende det. Men det virkede overordentligt effektivt. Efter en enkelt behandling, sagde han, var der blot ophelingen tilbage.

Personligt er jeg i den situation, at jeg jævnligt har herpesudbrud med sår på overlæben. Op mod fem gange har jeg randomiseret (terningkast) behandlet herpes-udbrud med cognac på det stadie, hvor såret er ømt og hævet, men uden sår. Behandlingen består blot i, at cognac påføres en gang i minuttet i 15 minutter. Behandlingen resulterede i opheling uden sår i fire tilfælde og med et 1 mm stort og dermed kortvarigt sår i det sidste tilfælde.

Så selv om jeg stadig kan få herpesudbrud, er det ikke længere en plage, men en velsignelse at få et herpesudbrud. Nu kan jeg med god samvittighed nuppe en cognac. Jeg har endnu ikke forsøgt med ren sprit, men alene Larsen Cognac er overbevisende nok for mig.

Mogens Ole Larsen
Alment praktiserende læge, København.

Læs også
Helvedesild/herpes – en naturkur
Herpes på læberne – sådan hjælper naturen
Sådan slipper du af med helvedesild
Astragalus – en alsidig plante
Sommersol og mundsår
Hold læberne bløde i vinterkulden

Kilde
Ugeskrift for Læger 165/24, 2003.