Godt at vide

Selektiv forskning

Farerne ved selektiv forskning

Antioxidanterne er tilbage under mikroskopet – af alle de forkerte grunde. Men brugen af metaanalyser til at slå forskningsdata sammen er et kontro­versielt emne, og forskerne skal sørge for at fokusere på deres perspektiv, inden de offentliggør resultater af analyserne.

Spiderman accepterede på et tidspunkt, at “med store kræfter følger et stort ansvar”. Det burde for­skerne også tænke på, når de sammenstiller data til metaanalyser, inden skaderne rent faktisk ER sket for en branche, som fokuserer på at forebygge, ikke helbrede, sygdomme. Metaanalyser er selektive, og netop af denne grund er de også kontroversielle. Hvilke forsøg er medtaget, og hvilke er udeladt – og ikke mindst hvorfor?

Når man nærlæser detaljerne i den nye analyse, kan man se, at 67 randomiserede kliniske forsøg var inkluderet. De fokuserede alle på betacaroten, A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin og selen over for placebo. Men underligt nok var 748 forsøg af forskellige grunde ikke medtaget, heriblandt 405 forsøg, hvor ingen forsøgsdeltagere var døde. Måske er det bare så enkelt som “man kan ikke måle antioxidanter i forhold til dødsfald, hvis der ikke er nogen dødsfald at sammenligne med?” “Ingen døde i dette forsøg, så det kan vi ikke bruge til noget i denne sammenhæng”…

Selektiv forskning er helt og aldeles i orden, når den anvendes til at luge ud i forsøg, der ligger un­der den videnskabelige standard, men man bør altid være på vagt, når forskningen anvendes til at udelukke det, der synes at være helt igennem lødige forsøg, som bare ikke passer ind i forhold til forskningens perspektiv.

Korrekt gennemførte metaanalyser kan have en enorm værdi, men risikoen for, at der er ved at komme pletter på analysernes ry og rygte, bliver større og større. Vi kan sikkert alle sammen huske den metaanalyse af E-vitamin, som blev foretaget for nogle år siden. Den blev senere pillet fra hinanden og afvist af mange eksperter på området – men ikke før alle konklusionerne var nået ud til forbrugerne, og salget af E-vitamin var begyndt at falde.

Trods de mange spørgsmål, som er blevet stillet, siden analysen blev offentliggjort, gav den igen anledning til en lang række sensationsprægede overskrifter, der fordømte brugen af antioxidant-tilskud – og dette vil uden tvivl skade helsekost- og ernæringsbranchen.

Hvis det nødvendigt at advare om visse næringsstoffer i tilskudsform, så skal der naturligvis fokuse­res på det. Men at skære videnskaben ned til den metaforiske håndfuld af forsøg, som har dødelig udgang, er ikke et skridt i retning af at skabe større forståelse, og det vil nemt kunne føre til fejlfor­tolkninger og forvirring.

Det store billede

Men metaanalyser og deres anvendelse er kun en del af problemet. Det egentlige pro­blem er de randomiserede, kliniske forsøg, som analyserne er baseret på. Vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger disse forsøg. Hvorfor det? Fordi de tager nærings­stofferne ud af deres rette sammenhæng, og de fokuserer på indgivelse af en bestemt dosis i en bestemt periode.

Værdien er disse forsøg kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, men at underkaste næringsstofferne en testmetode, som anvendes til lægemidler, åbner også for masser af muligheder for fejlfortolkning af resultaterne. Kan et tidsbegrænset, randomiseret for­søg virkelig afspejle et helt liv med indtagelse af et næringsstof, når det gælder om at afhjælpe kro­niske sygdomme?

Man skal også huske på, at næringsstoffer ofte arbejder synergistisk og har en indvirkning på mange forskellige former for kropsvæv – i modsætning til lægemidler. Desuden beskæftiger mange randomiserede kliniske forsøg sig med virkningen af næringsstoffer på syge befolkningsgrupper. Det vil sige, at skaderne fra et helt liv med dårlig ernæring efter al sand­synlighed allerede ER sket. Kan det så virkelig komme som en overraskelse, at resultaterne er nega­tive eller i bedste fald, at der ingen virkning er?

Næringsstoffernes sande betydning ligger i forebyggelse af sygdom, ikke helbredelse.

Læs også
Lægetidsskrift påpeger vildledende medicinforskning
Ernæringsforskernes vigtige opdagelser
Kliniske forsøg – den ultimative standard eller kejserens nye klæder?
Protein: Forskning og udvikling på ernæringsområdet
Antioxidanter: Anvendelsesområder
Viden om og forskning i betacaroten
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?