Den orthomolekylære medicin beskytter og helbreder med specifikke blandinger af næringsstoffer – og støder dermed traditionelle vitaminpiller af tronen. Hvad er det dog, der sker?
Den konventionelle medicin og vitaminpilleindustrien betragter den med mistro, fremhæver dens mangel på videnskabelig basis og taler om farlig overdosering af mikronæringsstoffer. Hvad denne form for “naturmedicin” kan, hvordan den fungerer, og hvorfor den har det så svært her hos os, forklarer apoteker dr. Hans Peter Weinschenck Dr. fra Satrup ved Flensburg, ekspert i orthomolekylær medicin.
Interview med en ekspert
Hvad betyder “orthomolekylær”, og hvad gemmer der sig bag navnet?
“Orthomolekylær” betyder direkte oversat de “rigtige smådele”. Hermed menes de rigtige mikronæringsstoffer i naturnær form, optimal mængde og koncentration. Bag begrebet orthomolekylær medicin gemmer sig forebyggelse og behandling af sygdomme med disse mikronæringsstoffer. Den dobbelte nobelpristager og far til den orthomolekylære medicin, den amerikanske kemiker Linus Pauling, definerer det således: “Orthomolekylær medicin er bevarelse af et godt helbred og behandling af sygdomme gennem ændringer i koncentrationen af stoffer i menneskekroppen, som normalt er til stede og er nødvendige for et godt helbred”.
Kan du komme med et eksempel?
Relativ mangel på D-vitamin bliver afhjulpet ved at tilføre D-vitamin, allergiproblemer lindres ved tilførsel af C-vitamin og zink. Man bruger kun stoffer, der ikke er fremmede for kroppen. Altså ingen kemisk-syntetiske stoffer, men fx fedtsyrer, aminosyrer, vitaminer, sporstoffer og mineraler.
Men dosis ligger ofte op mod 100 gange over kroppens fysiologiske behov. Er det nu også sundt?
Man mangler stadig at finde en nøjagtig definition på “kroppens fysiologiske behov”. Anbefalingerne fra Deutsche Gesellschaft für Ernährung (DGE – svarer til det danske Ernæringsrådet) er beklageligvis fastsat uden videnskabeligt belæg og har derfor i de sidste årtier fulgt de amerikanske. I øvrigt mener jeg, at en kortsigtet øget zinkudskillelse via urinen kan forsvares, hvis det betyder, at en virusinfektion kun varer fire dage i stedet for de gennemsnitlige 11.
Mener du, at de forsøg, der viser, at for mange næringsstoffer kan være sundhedsskadeligt, er utroværdige?
Ja. Frem for alt undersøgelser af E-vitamin. Man kan få oplyst, om forsøgene bruger naturligt eller syntetisk vitamin. Og der findes ingen informationer om tilsatte kemiske stoffer – et blødgøringsmiddel i kapslerne kan fx forvanske resultaterne. Læger og patienter ser ofte for enkelt på tingene. De tror, at det er gjort med at tage en pille med et enkelt indholdsstof – og så er det hele i orden igen. Men så enkel er biologien ikke.
Hentyder du til de vitaminpiller, man kan købe i almindelig handel?
Ja. Ganske vist er de bedre end ingenting, hvis man tror på DGEs oplysninger om mangeltilstande. Men indholdet af næringsstoffer i disse produkter er oftest for ringe til, at man kan gøre noget effektivt og nå det rigtige blodindhold, som det fx gælder for D-vitamin. Desuden indeholder pillerne problematiske hjælpestoffer, som er tilsat for at fremme produktionen og gøre dem mere holdbare. Efter min mening kan mange mennesker ikke tåle disse stoffer i det lange løb. Frem for disse “kollektionspiller” foretrækker jeg derfor individuelle løsninger som orthomolekylær medicin. For hvert enkelt menneske er jo unikt.
Kritikere betvivler den orthomolekylære teori om, at sygdomme frem for alt skyldes en biokemisk ubalance
Det er vigtigt at se på, hvem disse kritikere er. Desuden skal man tænke over, hvor ofte kronisk sygdom grundlæggende skyldes ubalancen mellem sund kost og fastfood. Over for dette har den orthomolekylære middelhavskost i mange forsøg vist sig at være sundhedsfremmende. Et eksempel: Hvis du har brystkræft, kan det vare længe, inden du bliver syg. Først når andre faktorer som kost og miljø kommer til, afgøres det, om kræften udvikler sig. Det afgørende er ikke skæbnen, men den tidligere omtalte ubalance i de orthomolekylære stoffer gennem forkert kost og/eller kroniske mave-/tarmforstyrrelser. En bedre og mere troværdig vej til bred forebyggelse og opretholdelse af et sundt helbred kan jeg ikke se.
Hvem bliver hjulpet af orthomolekylær medicin?
Alle dem, der lever usundt, fx rygere og personer, der spiser en ensidig kost. Og personer med kroniske sygdomme og et deraf følgende højt indtag af lægemidler. Den orthomolekylære medicin er også til mennesker, som efter gentagne undersøgelser inden for den konventionelle medicin ikke kan få stillet en diagnose, men som alligevel føler sig syge og trætte – eller er udbrændte. Også et middel som P-pillen øger på langt sigt behovet for mikronæringsstoffer.
Hvis man spiser sundt, har man altså også behov for den orthomolekylære medicin?
Jamen, kender du nogen, der overhovedet ikke spiser E-numre, kantinekost og chokolade eller drikker cola?
Hvad så med børn og gravide?
Den orthomolekylære medicin giver god mening til børn med oppustet mave, allergi eller neurodermitis. Til gravide har man allerede anvendt orthomolekylær behandling i mere end 20 år til at forebygge neuralrørsdefekt og læbe/gane-spalte med B12-vitamin og folsyre. Og et orthomolekylært kosttilskud kan sænke risikoen for et forhøjet blodtryk eller diabetes under graviditeten.
Kan lægmand gennemføre en så kompleks behandling selv?
Nej, man skal gå til en fagmand, dvs. en uddannet læge eller apoteker. Hverken Google eller flotte brochurer, der kommer ind ad brevsprækken, kan erstatte en personlig samtale. Man må aldrig ignorere interaktioner med andre lægemidler. Og somme tider er der tilfælde, hvor for meget af et mikronæringsstof kan skade: Ved infektioner styrker zink i høje doser gennem nogle få dage immunforsvaret. Men for meget zink gennem længere tid kan lamme kroppens egenproduktion.
Er den orthomolekylære medicin lettere at tåle?
Ja, den er langt lettere at tåle end almindelige, kemisk fremstillede medikamenter. I mange tilfælde er den ikke en behandling i sig selv, men et supplement til den konventionelle medicin. Det understøttende tilskud af mikronæringsstoffer under kemoterapi er helt almindelig i mange helhedsorienterede klinikker – til at mindske bivirkningerne, stabilisere immunforsvaret og øge livskvaliteten.
Læs også
Orthomolekylær medicin – hvad går det ud på?
Orthomolekylær medicin – en gylden chance for folkesundheden
Claus Hancke: Hvad skal der til for at tro på videnskabelige resultater?
Nutraceutiske produkter – banebrydende for slidgigtpatienter
Sekundære plantestoffer
Lars Okholm: Ernæringsoptimisten
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?