Godt at vide

Genfejl – hvad kan man gøre ved dem?

Hvordan udvikles genfejl, og hvilke genfejl udløser hvilke sygdomme? Der bruges milliarder af dollars på at finde svaret på disse spørgsmål, og resultaterne er så småt ved at vise sig. Det er fornylig lykkedes at identificere de gen-abnormiteter, som har med udviklingen af muskeldystrofi, cystisk fibrose, blødersygdom og visse former for kræft at gøre.

Betyder det, at alle sygdomme i sidste ende kan tilskrives genfejl, og at der ikke er noget som helst, man selv kan gøre for at beskytte sig mod sygdom? Er alt genetisk forudbestemt?

Svaret på disse spørgsmål er et højtrungende “NEJ!”. Der er nogle meget enkle forebyggende tiltag, man selv kan gøre for at beskytte sine gener mod at udvikle sig unormalt.

Hvad kan jeg gøre for at beskytte mine gener?

Generne udgør den “byggeplan”, som bestemmer vores opbygning fra fødslen og vedligeholdel­se og reparation resten af livet. Vi har ca. 100.000 forskellige gener, der er opbygget ved sammensætning af ca. 3 mia. molekyler af de fire nukleinsyrer adenin, thymin, cytosin og guanin. Generne danner DNA-strenge, som derefter samles i kromosomer.

Generne indeholder budskaber, som fortæller hver enkelt celle i kroppen, hvilket protein den skal producere, og hvornår den skal producere det. DNA-strengene med generne duplikerer sig selv, når cellerne deles, således at hver ny celle indeholder et komplet sæt gener. Det er et interessant aspekt, at alle levende organismer har visse gener til fælles. Fx har vi 90 % af de samme gener som en mus, og 99 % af de samme gener som en chimpanse.

Summen af vores gener kaldes den menneskelige arvemasse, og i øjeblikket er der stor interesse for at kortlægge den, dvs. at bestemme rækkefølgen i alle de nukleinsyrer, der udgør vores DNA. Desværre betyder det ikke, at vi på dét tidspunkt ved, hvad alle vores gener er, eller hvad de enkelte gener gør. Det vil tage 40-50 år yderligere at kort­lægge.

Hvordan opstår disposition for sygdom?

Der er to måder, hvorpå vores gener kan gøre os disponerede for sygdom. Den ene er, hvis man ar­ver fejlbehæftede gener, og den anden er, at vi selv udvikler de fejlbehæftede gener. Der er ikke me­get, vi kan gøre ved det, vi arver, men vi kan reducere virkningen af de nedarvede genfejl ved at sørge for at holde helbredet i orden. Om nogle få år vil man endda måske være i stand til at erstatte de dårlige gener med normale ved hjælp af genterapi.

Hver gang en DNA-streng duplikeres, er der en potentiel risiko for, at der sker en fejl – rækkefølgen i nukle­insyrerne kan blive forkert, eller der kan komme en nukleinsyre for lidt eller for meget i se­kvensen. Cellerne har specielle enzymer, som kan reparere fejl i DNA-duplikeringen, men selv de kan af og til svigte, og fejlen bliver ikke rettet. Hvis fejlen så får lov til at replikere sig selv en række gange, bliver fejlen til “det normale”, og tilbage står man med et fejlbehæftet gen, som kan fremskynde en sygdom som kræft. Faktisk mener mange forskere, at alle kræftsygdomme starter med en fejl i de DNA-strenge, der kontrollerer cellevæksten.

Man mener også, at når de enzymer, der skal reparere DNA-fejlen, svigter, skyldes det for stor ilt­ningsbelastning. Med andre ord: Reparationsenzymerne angribes af frie radikaler og undergår en forandring, som forhindrer dem i at gøre deres arbejde ordentligt. Frie radikaler kan også angribe DNA-strengene direkte og dermed igangsætte en genfejl. En række nye – og meget interessante forskningsresultater – beviser rent faktisk, at de frie radikaler, der findes i cigaretrøg, angriber DNA direkte.

Iltningsbelastning

Det er nu generelt anerkendt, at hovedårsagen til gen-abnormiteter er stærk iltningsbelastning. Ilt­ningsbelastningen opstår, når produktionen af reaktive iltarter – også kaldet frie radikaler – er for stor i forhold til forekomsten af antioxidanter.

Menneskekroppen kæmper konstant med iltningsbelastningen – uanset om den har sin rod i fordø­jelsesprocessen, energiproduktionen eller de processer, der gør, at vi kan bekæmpe fremmede mi­kroorganismer som bakterier og virus, der invaderer kroppen. Når vi så tilføjer luftforurenende stoffer som svovldioxid, nitrogenoxid, ozon, cigaretrøg, udstødning fra biler, toksiner og bestråling, ja, så kan det meget let blive for meget for kroppen. Man skønner, at hver celle i kroppen skal klare noget i retning af 10.000 individuelle angreb fra frie radikaler hver dag.

Heldigvis har alle levende systemer udviklet forsvarsmekanismer mod iltningsbelastning – hvis ikke, ville der ikke længere være liv på jorden. Superoxid dismutase er kroppens første forsvarslinje, og stoffet er specielt effektivt til at deaktivere superoxid-radikaler. En anden naturlig antioxidant, som effektivt kan gøre det af med frie radikaler, er det selenholdige antioxidant glutathione peroxidase.

Problemet er, at med den øgede forurening af vores mad, luft og vand er vores naturlige antioxidan­ter ude af stand til at tage sig af alle angrebene, og vi begynder derfor at lide under iltningsbelast­ningen og de mange sygdomme, den forårsager.

Løsningen…

Heldigvis har vi løsningen på den øgede iltningsbelastning lige ved hånden – antioxidanter i form af kosttilskud. Antioxidanter som C- og E-vitamin, betacaroten, selen og coenzym Q10 har alle vist sig at være yderst effektive til at jagte og uskadeliggøre frie radikaler. C-vitamin er særligt effektivt i cellens vandfase og beskytter os mod hydroxyl-radikaler, som angriber vores DNA og får kræft­sygdomme til at opstå. E-vitamin derimod arbejder i kroppens lipidfase og er specielt velegnet til at beskytte mod hjertesygdom.

Summa summarum: Gen-abnormiteter menes nu at være årsag til, at en lang række forskellige syg­domme opstår, herunder kræft. Fejlbehæftede gener kan arves eller kan opstå på grund af iltnings­belastning.

Den bedste måde at bekæmpe iltningsbelastningen på er ved at sikre, at man får masser af antioxi­danter og vitaminer gennem kosten, spise en fedtfattig kost med masser af fibre, frugt og grønt, undgå rygning og alkoholmisbrug, begrænse sit ophold i forurenet luft, filtrere drikkevandet, undgå margarine og røgede, syltede, fritterede og grillede fødevarer, medicinrester i kød, forurenede fisk og medicin med mange bivirkninger – og forsøge at undgå røntgenstråler, sollys, pesticider og andre giftstoffer.

Læs også
Derfor er Q10 så vigtigt
Q10 spiller mange roller i kroppen
Fakta om Q10
C-vitamin holder mænds sædkvalitet i top
C-vitamin – hvad skal jeg med det?
C-vitamin er vigtigere, end du tror
E-vitamin: Hvad er det, og hvad gør det?
C- og E-vitamin og hjerte-/karsygdomme
Vegetarisk kost kan mindske iltningsbelastningen og kolesterolspejlet