Akupunktur virker – men det er lige meget, hvor man sætter nålene i. Det viser en stor undersøgelse af akupunktur som behandlingsmetode, og det forvirrer eksperterne. Men den har ikke rokket ved metodens popularitet blandt patienterne.
Forsøget
Det var et vigtigt punkt til behandling af rygsmerter, de tyske akupunkturlæger var på jagt efter. De startede med at følge forløbet af “blæremeridianen” på bagsiden af låret – seks tommelfingres bred – de nedad. Derfra gik de tre centimeter indad mod lårets inderside – og lige præcis dér lå det punkt, som de ville stikke med en akupunkturnål, 3-5 mm ned i huden.
For den smertepatient, der skulle behandles, virkede denne fremgangsmåde som ægte kinesisk behandling – men i virkeligheden var det snyd og bedrag. Erfarne akupunktører havde specielt udpeget dette falske akupunkturpunkt. Det lå hele tre centimeter fra det “ægte” punkt Yimnen (“den prægtige port”), som man traditionelt sætter en nål i, når det drejer sig om rygproblemer generelt og mere specifikt iskiasproblemer. Og desuden ligger det rigtige punkt ikke kun nogle få millimeter dybt, men derimod 2-4 centimeter nede i huden.
Den falske akupunkturbehandling var en del af en række større, videnskabelige undersøgelser, som skulle afklare, om nålebehandlingen fra det fjerne Østen har en virkning. Undersøgelserne gik specifikt på anvendelse af akupunktur til behandling af rygsmerter, kroniske gigtsmerter i knæet, hovedpine og migræne.
Patienterne blev vilkårligt inddelt i tre grupper:
- Gruppe 1 blev behandlet efter traditionelle kinesiske principper – principper, som akupunktører landet over var blevet enige om.
- Gruppe 2 fik – uden at de vidste det – en placebobehandling.
- Gruppe 3 blev behandlet efter den vestlige medicins principper.
Resultaterne
Ved behandling af migræne og hovedpine virkede ægte akupunktur, placebo-akupunktur og vestlig behandling lige dårligt. Men ved knæ- og rygsmerter blev såvel skeptikere som overbeviste akupunkturtilhængere noget forbløffede: Akupunktur virker – bedre end den konventionelle, vestlige behandling – men placebobehandlingen virkede nøjagtigt ligeså godt som den “ægte” form.
Vil det dermed sige, at det er ligegyldigt, hvor man stikker nålene i? Kan den kinesiske medicins succes ligefrem tilskrives en placeboeffekt? Var den placebo-akupunktur, som med udfoldelse af stor fantasi var blevet udviklet til formålet, i virkeligheden slet ikke en placebobehandling, men derimod en anden form for nålebehandling?
Hvad er TCM?
Kina-ekspert Paul Unschuld fra München er en af dem, der kender mest til den kinesiske medicins udbredelse i Tyskland. Efter hans mening er det egentlig ikke så vigtigt, om akupunktur rent faktisk virker eller ej. “Det var frem for alt ideen i den kinesiske medicin – eller det, vi forstår ved kinesisk medicin – som så hurtigt fik tag i os”, siger Unschuld.
Desuden er det, som i den vestlige verden tilbydes under betegnelsen “kinesisk medicin”, i de fleste tilfælde ikke engang rigtigt kinesisk. Akupunktur, som er langt den vigtigste repræsentant for den fjernøstlige lægekunst, er fx kun en af mange byggesten i den kinesiske medicin. Urtemedicinen er rent faktisk langt vigtigere, og andre betydningsfulde områder er massage og Qigong-øvelser.
Også selve betegnelsen “traditionel kinesisk medicin” (forkortet TCM efter det engelske udtryk “Traditional Chinese Medicine”) er i virkeligheden forbløffende ung. Det, der i nutidens Kina praktiseres under denne betegnelse, er på ingen måde resultatet af en 4000-årig tradition, som ærefrygtige vesterlændinge ofte tror. Unschuld forklarer: “TCM er egentlig en konstruktion, der stammer fra maoisterne, som filtrerede de ting ud af den traditionelle kinesiske lægekunst, som passede til partilinjen”.
På vej til den vestlige verden kom så en overflod af fejloversættelser og målrettede omfortolkninger, som blev udbredt som ægte kinesiske sandheder. Derfor er den højt besungne holisme eller “helhedsbehandling” i den kinesiske medicin frem for alt noget, der eksisterer i teorien. Akupunkturlægen Michael Hammes, som har boet og studeret i landet i flere år, fortæller, at i Kina er TCM i praksis “alt andet end helhedsorienteret” – det er snarere en form for masseekspedition, hvor der kun meget sjældent er plads til patienternes følelser og sjælelige problemer. Også den oprindeligt meget militaristiske terminologi i den kinesiske medicin, som beskriver kampen mellem sygdomsfremkalderne og kroppens forsvarsværker, forsvandt i al hemmelighed. “Det var noget, der skete i forbindelse med en omfortolkning”, forklarer Hammes.
Men lige netop dét er måske en stor del af forklaringen på succesen. Hammes siger: “Mange kinesiske læger er dygtige til at fortælle os netop det, vi gerne vil høre. Når det fx er holisme, der efterspørges, så giver de os præcis det”. Den traditionelle medicin fra Kina bliver markedsført meget målrettet. Således henter man ikke blot hvert år tusindvis af vestlige læger til landet i uddannelsesøjemed og turister til TCM-klinikkerne, hvor de efter en kort lægelig konsultation mod betaling af skyhøje priser får lov til at købe de lægeurter, som angiveligt vil kunne kurere deres dårligdomme. “Der findes også TCM-klinikker i Kina, som decideret lejer deres læger ud til sygehuse over hele verden”, beretter Hammes.
Læs også
Akupunktur virker – og især når du tror på virkningen
Akupunktur virker mod migræne
Akupressur hjemme hos dig selv
Ondt i nakke og skuldre? Massage eller kiropraktik virker bedst
Smertebehandling på den blide måde
Massage på fødderne
Kilde
Traditional Chinese Medicine, Foreign Press, 2006