British Medical Journal skriver, at kvinder og mænd, der spiser en kost med et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, sjældnere får hovedpine og migræneanfald.
Beskrivelse af forsøget
Forsøget omfattede 182 deltagere, der led af migræne 5-20 gange pr. måned. Deltagerne fik
- en kost med et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, som dagligt gav 1,5 EPA + DHA
- en kost med et højt indhold af omega-3 og et reduceret indhold af omega-6 eller
- en kontrolkost, som gav det gennemsnitlige indtag af EPA og DHA og 7,2 % af den daglige mængde kalorier fra omega-6 fedtsyren linolensyre i 16 uger. Et større indtag af omega-6 har en sammenhæng med øget betændelse.
Man tog blodprøver ved forsøgets start og slutning og analyserede dem for 17-HDHA, en metabolit af DHA, som er et forstadie til specialiserede mediatorer, der fremmer en sund postinflammatorisk reaktion. Deltagerne gennemførte en hovedpinetest (HIT-6) ved begyndelsen af forsøget og ved opfølgningen 16 uger senere. Frekvensen af migræneanfald blev fulgt via elektroniske dagbøger.
Resultaterne
Begge de kostprogrammer, der omfattede store mængder omega-3, gav en forøgelse af 17-HDHA sammenlignet med kontrolkosten ved afslutningen af opfølgningen. Også resultaterne af hovedpinetesten blev forbedret i disse to behandlingsgrupper, men var dog ikke signifikant forskellige fra kontrolgruppens score.
Frekvensen af anfald faldt med 2 dage om måneden i den gruppe, der fik et højt indhold af omega-3 i kosten, og med 4 dage i den gruppe, der fik et højt indhold af omega-3 og et reduceret indhold af omega-6. Den tid, anfaldene varede, faldt med 1,3 time i gruppe 1 og 1,7 time i gruppe 2.
”Dette forsøg viser på en biologisk plausibel måde, at smerter kan behandles ved hjælp af målrettede kostændringer”, konkluderer forskerne.
Læs også
Hovedpine og aspartam
Migræne og B2-vitamin
Planteoliernes fedtsyresammensætning er forskellig
Omega-3 – et mirakelmiddel?
Omega-3 fedtsyrer giver lavere dødsrisiko
Omega-3 fedtsyrer mindsker kognitiv svækkelse hos ældre
Smertestillende medicin kan give hovedpine og migræne
Stresset, søvnløs, deprimeret? Tjek dine kostvaner…
Kilde
https://www.lifeextension.com/whatshot/2021/7/july-whats-hot-articles#meta