Immunsystem

Muno Colostrum: Et svagt immunsystem er roden til alt ondt

Det kan ikke understreges ofte nok, hvor vigtigt det er at have et godt immunsystem. Det er det, der sikrer vores overlevelse. Det beskytter os ikke kun mod “invaderende tropper” som gærsvampe, bakterier og vira, men også mod stoffer som alkohol, tobak og koffein. Uden et velfungerende immunsystem kan man ikke være sikker på at have et godt helbred – man er nemlig ude af stand til at fjerne eller ødelægge skadelige stoffer.

Kroppen forsøger hele tiden at opretholde sin homøostase ved at gå til angreb på de invaderende mikroorganismer. Immunforsvaret omfatter en række kropsreaktioner, bla. produktion af specifikke antistoffer mod indtrængende antigener. Dette kaldes antigen/antistof-reaktionen. Når et specifikt antigen (fx græspollen) næste gang trænger ind i kroppen, vil immunforsvaret “huske” det og omgående danne antistoffer til at modgå det.

Sådan fungerer immunsystemet

Immunsystemet er et af de mest komplekse systemer i kroppen. Det er meget interaktivt – både med sig selv og med andre kropsfunktioner. Det er umuligt at fjerne eller udskifte immunsystemet. Det består af

  • brislen (thymus)
  • skjoldbruskkirtlen (se foto)
  • milten
  • knoglemarven
  • binyrerne
  • lymfekarrene
  • lymfeknuderne (herunder mandlerne)
  • de specialiserede blodlegemer som fx B-celler, T-celler (NK-celler, T-hjælperceller og T-suppressorceller), makrofager og antistoffer.

Hver del har sin funktion, men de virker kun i samspil med hinanden.

Vi har ca. 1 mia. hvide blodlegemer (kaldet lymfocytter), der cirkulerer rundt i kroppen hele tiden. Det svarer til ca. 3.000 stk. i hver bloddråbe. Der dannes og nedbrydes mere end 1 mio. hvert minut. Lymfesystemet og kredsløbet er det “vejnet”, som immunsystemets dele bruger til at komme rundt i kroppen. Disse hvide blodlegemers primære formål er at genkende og angribe alle stoffer, der opfattes som værende fremmede for kroppen, og at beskytte de stoffer, der hører til i kroppen.

Antigener

Ethvert stof, som kan fremkalde en reaktion fra immunsystemet, kaldes et antigen. Det kan være et virus, en bakterie, en svampespore, en parasit – eller endog bare en del af eller et produkt af en af disse organismer. Væv eller celler fra andre individer – undtagen fra en enægget tvilling, hvis celler har nøjagtigt samme karakteristika – vil også blive opfattet som antigener. Det er bl.a. årsagen til, at immunsystemet i nogle tilfælde afstøder transplanteret væv. Kroppen vil endog afvise nærende proteiner, medmindre de først nedbrydes af fordøjelsessystemet til de grundlæggende, ikke-antigene byggestene.

Huden er ofte den første forsvarslinie, eftersom den er den fysiske barriere mod bakterie-, virus- eller kemiske angreb. Kropsåbninger som fx mund- og næsehulerne, fordøjelseskanalen, kønsorganerne og åndedrætsorganerne er beskyttet af slimhinder, som er rige på laktoferrin, kraftigtvirkende proteinspaltende enzymer og afsondrende antistoffer, som kan uskadeliggøre og/eller ødelægge de invaderende antigener. Laktoferrin er første forsvarslinie i alle kropsåbninger. Men i mange tilfælde indeholder slimhinderne ikke den mængde laktoferrrin, der skal til for at beskytte disse områder i tilstrækkelig grad.

Antistoffer

Antistoffer – også kaldet immunoglobuliner – er proteinmolekyler, der normalt produceres som reaktion på tilstedeværelsen af et antigen. Et antistof retter sig mod et specifikt antigen. Antistofferne begiver sig hen til det sted i kroppen, hvor antigenet er trængt ind, og enten neutraliserer eller markerer det, så andre celler eller kemiske stoffer kan tage sig af det.

Antistoffer er immunsystemets ganske effektive dræbermaskiner. Når først kroppen har opbygget antistoffer, kan de klone sig, når det er nødvendigt for at afværge et bestemt antigen eller en sygdom, som på ny truer kroppen. Der er fem antistofgrupper:

  • IgG: Fremmer fagocytosen, så toksiner neutraliseres (80-85 % af antistofferne i blodet)
  • IgM: Fremmer fagocytosen af specielt mikroorganismer (5-10 %)
  • IgA: Beskytter slimhinderne (ca. 15 %)
  • IgD: Stimulerer B-cellerne til at producere antistoffer (0,2 %)
  • IgE: Deltager i allergiske reaktioner (0,002 %)

Vi har alle et medfødt og et erhvervet immunsystem. Det betyder, at en del af immunsystemet er nedarvet, og resten opbygger vi gennem gentagne angreb fra fremmede mikroorganismer.

Ældre personer har større risiko for at pådrage sig sygdomme, bl.a. på grund af en dårligere optagelse af næringsstoffer og af deciderede mangeltilstande, hvilket svækker immunforsvaret yderligere. Denne tilstand forværres også af indtagelse af medicin. Mange ældre får deres medicin og kosttilskud gennem fordøjelsen. Op med 40 % af al lægeordineret medicin er ikke vandopløseligt. En løsning på denne forringede optagelse hos ældre er at give næringsstoffer og medicin til direkte optagelse gennem mundhulen. Indgivelse af Muno Colostrum og laktoferrin direkte i mundhulen afhænger ikke af fordøjelseskanalens evne til at optage stofferne, og dermed kan fordøjelsesprocessen støttes, eftersom der er flere enzymer til stede.

Immundefekter

Tegn på et dårligt fungerende immunsystem er:

  • Udmattethed, manglende udholdenhed og energi
  • Hævede lymfeknuder
  • Hyppige forkølelser og infektioner
  • Appetitløshed og vægttab
  • Feber, nattesved
  • Udslæt på huden, forkølelsessår
  • Diarré osv.

Et svækket immunsystem kan ikke i tilstrækkelig grad bekæmpe de indtrængende organismer, som det under normale omstændigheder ville kunne bekæmpe. Det gælder fx en ganske almindelig forkølelse, influenza, bakterier, vira og allergener. Hvor slemt man er medtaget, afhænger af en række faktorer, fx generel sundhedstilstand og indstilling til livet.