Immunsystem Kosttilskud

Tarmfloraen kan bremse allergier

Tarmfloraens betydning for immunforsvaret er – om end man ikke helt har belyst sammenhængen – ubestrideligt stor. Den spiller også en vigtig rolle uden for fordøjelses­kanalen, specielt når det gælder kroppens uhensigtsmæssige immunforsvarsreaktioner. En hypo­tese går på, at allergier opstår ikke så meget på grund af mangel på sygdomsfremkaldende mikroor­ganismer, men mere på grund af de forandringer, der sker med tarmfloraen som følge af den vest­lige verdens livsstil.

Forskerne fra Michigan har sammenfattet en lang række epidemiologiske undersøgelser, som viser, at allergikere faktisk har en forandret tarmflora. Således har man ved børn, der lider af allergi, fun­det færre anaerobe kim som fx Bifido-bakterier og enterokokker og flere af de aerobe kim som clostridier. Til de faktorer, som kan medføre en forandring af tarmfloraen, hører store kostomlæg­ninger, modermælkserstatning i stedet for amning og udbredt brug af antibiotika. At antibiotika kan øge risikoen for allergi hos børn, har man allerede iagttaget ved adskillige forsøg.

Forfatterne forklarer den grundlæggende mekanisme således: Eftersom vores tarm også er nødt til at modtage artsfremmede proteiner, som ikke helt nedbrydes af vores fordøjelsesenzymer, er det nød­vendigt for tarmen at blokere for de betændelsesreaktioner, der normalt finder sted. Her kommer mikrofloraen ind i billedet, for den har indflydelse på modningen af dendritiske celler. Mens umod­ne dendritiske celler kan bremse en betændelsesreaktion gennem dannelse af reguleren­de T-celler, har modne dendritiske celler den modsatte virkning. Fra reagensglasforsøg ved man at laktobaciller kan forsinke modningen af dendritiske celler. Svampe som fx Candida albicans, der fremmes af bredspektret antibiotika, producerer prostaglandin-lignende stoffer, som kan hæm­me de regulerende T-celler. Svampenes cellevæg indeholder desuden glukan, som forårsager betæn­delsesreaktioner i tarmvæggen.

Med det er ikke kun kostbestanddele, som kroppen skal kunne tolerere – heller ikke stoffer fra indåndingen skal automatisk kunne føre til en betændelsesreaktion. Selvom indåndingsluften når ned i lungerne, og toleranceudviklingen derfor skal finde sted i lungevævet, synes tarmen også at have en vigtig funktion her: Eftersom alle inhalerede stoffer allerede efter kort tid er påviselige i tarmkanalen, kan man gå ud fra, at de også er aktive og dermed i stand til at starte en tilsvarende immunreaktion (tolerance eller angreb).

Når tarmfloraen sørger for, at menneskekroppen kan tolerere uskadelige stoffer fra kosten og den luft, vi indånder, gør den det vel næppe af lutter næstekærlighed. Formentlig bremser tarmfloraen kroppens immunreaktion for ikke selv at blive offer for den. Det giver mening, for det vil også betyde, at tarmens indbyggere kæmper aktivt mod konkurrenter som bakterier, svampe og virus ved at danne specielle afværgestoffer.

Læs også
Tarmfloraen – hvorfor er den så vigtig?
Gi’ tarmfloraen Brottrunk – det har den rigti’ godt af!
Brottrunk – en genvej til sundhed for mennesker og natur
Brottrunk – genvej til en sund tarm
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Forfriskende drik med Brottrunk

Kilde
Noverr MC et al: Does the microbiota regulate immune responses outside the gut? Trends in Microbiology 2004/12/s. 562-568