Folkesundhed Kosttilskud

Rosenrod giver mange et bedre liv

Den traditionelle, medicinske brug af Rhodiola rosea – på dansk kaldet rosenrod – i Sibirien og Rusland har givet anledning til omfattende undersøgelser, som er mundet ud i anerkendelsen af R. rosea som adaptogen – et stof, som uspecifikt øger organismers modstandskraft uden at gribe ind i de normale, biologiske parametre. Undersøgelser på dyrkede celler, dyr og mennesker har vist, at stoffet har mange positive virkninger: Det er opkvikkende, det modvirker stress, det er antihypoksisk (beskytter mod den skadelige effekt ved iltmangel), kræfthæmmende og antioxidant, det styrker immunforsvaret, og det har en seksuelt stimulerende effekt.

Den mentalt stimulerende effekt ved Rhodiola rosea blev undersøgt på 53 raske personer og 412 patienter med neuroser og asteni (svækkelse af såvel funktionelle som organiske årsager). Symptomerne på asteni (kraftesløshed, nedsat arbejdsevne, besvær med at falde i søvn, appetitløshed, irritabilitet og hovedpine) reagerede positivt på 50 mg rosenrod tre gange dagligt. Behandlingens udstrækning varierede fra 10 dage til 4 måneder. Asteni-tilfældene havde såvel psykiatriske som fysiske årsager, fx som efterfølger til en influenza eller anden sygdom. I en åben undersøgelse af 128 patienter i alderen 17-55 år viste rosenrod sig at kunne afhjælpe træthed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, hovedpine, mathed og andre vegetative symptomer i 64 % af tilfældene. Forbedringen blev målt ved hjælp af psykologiske tests og ved undersøgelse af patienternes arbejdsevne og produktivitet.

Det er et velkendt fænomen, at den fysiske og psykiske ydeevne falder i løbet af natten hos læger på nattevagt. Man gav 56 unge, raske læger på nattevagt en lav dosis (170 mg pr. dag) af rosenrodekstrakt, og effekten blev målt som et totaltal for psykisk ydeevne kaldet “Træthedsindekset”. Testene viste en overordnet mental træthed i form af besvær med at sætte sig ind i komplekse situationer og beregninger, koncentrationsbesvær og nedsat opfattelse af lyd- og synsindtryk. Disse parametre blev målt før og efter en nattevagt gennem 3 2-ugersperioder i et dobbeltblind overkrydsningsforsøg. Man iagttog en betydelig forbedring i testresultaterne i den gruppe, der blev behandlet med rosenrod i løbet af den første 2-ugersperiode. Men efter 6 uger syntes effekten at være reduceret til 0 igen. Der blev ikke meldt om bivirkninger. Disse resultater tyder på, at rosenrodekstrakt kan nedsætte stressrelateret træthed i en vis periode. Mulige forklaringer på, at effekten forsvandt med tiden, kan være den forholdsvis lave dosis, forsøgets karakter af overkrydsning, eller det faktum, at trætheden hos lægerne blev gradvis værre i løbet af de 5-6 uger.

Spasov og hans forskerteam sammenlignede 100 mg pr. dag af rosenrodekstrakt (SHR-5, Swedish Herbal Institute i Göteborg, standardblanding med 3 % rosavin og 0,8 % salidrozid) med placebo i et dobbeltblind 20-dages forsøg med deltagelse af 60 indiske medicinstuderende, som var i gang med deres afsluttende eksamen. På trods af den lave dosis fandt forskerne frem til, at der var en betydelig bedring i de studerendes velbefindende, fysiske tilstand, mentale træthed, koordineringsevne – og endog i de resultater, de opnåede ved deres eksamen, men visse dele af den mentale funktionsevne blev ikke forbedret hos de studerende, der tog rosenrod.

Skizofrene patienter, som over en længere årrække tager antipsykotisk medicin i store doser, kan af og til opleve en påvirkning af de dopaminfølsomme nerver i basalganglierne – de samme nerver, som er beskadiget hos personer, der lider af Parkinsons sygdom. Når disse nerver påvirkes, udvikler patienterne en række parkinson-lignende symptomer som fx stivhed, rystelser, bradykinese (meget langsomme bevægelser) osv. Anticholinerg medicin gives for at lette disse symptomer, når de forårsages af antipsykotiske medikamenter – men de virker ikke på alle patienter. Rosenrod har vist sig at kunne hjælpe en del af disse patienter.

I et åbent forsøg, hvor 35 mænd med rejsningsbesvær og/eller problemer med for tidlig sædafgang fik 150-200 mg rosenrod pr. dag i 3 måneder, kunne de 26 berette om, at de fungerede langt bedre seksuelt, at sædvæskemængden blev normaliseret, og at der skete en stigning i antallet af 17-ketosteroider i urinen.

Rosenrod har en meget lav toksitet. Undersøgelser på rotter viser, at LD50 (den dosis, hvor 50 % af rotterne dør) lå på 28,6 ml pr. kg, hvilket svarer til ca. 3.360 mg pr. kg. Den tilsvarende dosis til en mand på 70 kg vil være ca. 235.000 mg. En normaldosis ligger på 200-600 mg pr. dag, så sikkerhedsmarginen er meget bred.

Læs også
Adaptogen – hvad betyder det?
Rosenrod styrker energien og reducerer stress
Rosenrod forbedrer kondition og velbefindende
Rosenrod – et alternativ til medicinske potenslægemidler
Folsyre mindsker risikoen for rejsningsbesvær
Rejsningsbesvær kan behandles med livsstilsændringer

Kilder
Saratikov AS, Krasnov EA. Rhodiola rosea is a valuable medicinal plant (Golden Root). Tomsk, Russia: Tomsk State University Press; 1987.
Darbinyan V et al. Rhodiola rosea in stress induced fatigue: a double blind cross-over study of a standardized extract SHR-5 with a repeated low-dose regimen on the mental performance of healthy physicians during night duty. Phytomedicine 20007(5):365-71.
Saratikov AS. Golden Root (Rhodiola rosea). Tomsk, Russia: Tomsk State University Press; 1974.
Kurkin VA, Zapesochnaya GG. Chemical composition and pharmacological characteristics of Rhodiola rosea [review]. Journal of Medicinal Plants, Russian Academy of Science, Moscow 1985; 1231-445.
Spasov AA, Wikman GK, Mandrikov VB, Mironova IA, Neumoin VV. A double-blind, placebo-controlled pilot study of the stimulating and adaptogenic effect of Rhodiola rosea SHR-5 extract on the fatigue of students caused by stress during an examination period with a repeated low-dose regimen. Phytomedicine 2000;7(2):85-9.
Spasov AA, Mandrikov VB, Mironova IA. The effect of the preparation rhodiosin on the psychophysiological and physical adaptation of students to an academic load. Eksp Klin Farmakol 2000;63(1):76-8.
Furmanowa M, Oledzka H, Michalska M, Sokolnicka I, Radomska D. Chapter XXIII Rhodiola rosea L. (Roseroot): In vitro regeneration and the biological activity of roots. Vol. 33. I: Bajaj YPS, editor. Biotechnology in Agriculture and Forestry. Vol. 33. Medicinal and aromatic plants. VIII. Berlin and Heidelberg, Germany: Springer-Verlag;1995. p. 412-26.
Saratikov AS, Krasnov EA. Chapter VIII: Clinical studies of Rhodiola. In: Saratikov AS, Krasnov EA, editors. Rhodiola rosea is a valuable medicinal plant (Golden Root). Tomsk, Russia: Tomsk State University Press; 1987. p. 216-27.
Krasik ED et al. Therapy of asthenic conditions: clinical perspectives of application of Rhodiola rosea extract (golden root). I: Proceedings Modern problems in psycho-pharmacology. Kemerovo-city, Russia: Siberian Branch of Russian Academy of Sciences: 1970. p. 298-330.
Krasik ED et al. New data on the therapy of asthenic conditions (clinical prospects for the use of Rhodiola extract). Proceedings of All-Russia Conference: Urgent Problems in Psychopharmacology 1970 May 26-29. Sverdlovsk, Russia: Sverdlovsk Press; 1970. p. 215-7.
Mattson MP, Pedersen WA, Duan W, Culmsee C, Camandola S. Cellular and molecular mechanisms underlying perturbed energy metabolism and neuronal degeneration in Alzheimer’s and Parkinsons’s diseases. Ann N Y Acad Sci 1999;893:154-75.
Saratikov AS, Krasnov EA. Chapter III: Stimulative properties of Rhodiola rosea. I: Saratikov AS, Krasnov EA, editors. Rhodiola rosea is a valuable medicinal plant (Golden Root). Tomsk, Russia: Tomsk State University; 1987. p. 69-90.
Udintsev SN, Schakov VP. Decrease of cyclophosphamide haematotoxicity by Rhodiola rosea root extract in mice with Ehrlich and Lewis transplantable tumors. Eur J Cancer 1991;27(9):1182.