Fordøjelsesproblemer

Halsbrand – når maven har brug for en ildslukker

Halsbrand er en folkesygdom, men den er ikke altid harmløs – den kan føre til astma og bronkitis og endog være medvirkende årsag til kræft. Men der er hjælp at hente!.

Allerede de gamle romere kendte den brændende fornemmelse i brystet. Det var ikke kun deres lidenskab for ædegilder, der fik dem til at få sure opstød, men også det, at de lå ned, mens de guffede i sig. Siden antikken er halsbrand (reflux) straffen for nydelse i overflod: Specielt efter fedtrige spiser med en sød dessert, vin, snaps og cigaretter bliver mavesaften hos mange mennesker ikke dér, hvor den hører til, men skvulper op i spiserøret og udløser en ubehagelig brænden bag brystbenet. To ud af tre kender fornemmelsen. “Hvis det kun forekommer af og til, sker der ikke noget ved det”, siger Dr. Martin Strauch, gastroenterolog ved Klinik St. Cosmas i Neubiberg. “Men hver femte oplever mindst én gang om ugen halsbrand eller sure opstød, og for mange er det en daglig foreteelse. Disse patienter er i fare for at få skader på spiserøret.”

I modsætning til maven er den ca. 25 cm lange forbindelse mellem struben og fordøjelsesorganerne ikke syreresistent – der kan meget let opstå betændelse i den følsomme slimhinde. Hos hver 10. af de ramte forandres vævet. “Denne situation er specielt lumsk”, advarer eksperterne, “for når slimhinden bliver mere robust, kan patienten ikke længere mærke den brændende fornemmelse og tror derfor, at hun endelig er blevet sin lidelse kvit. Og dermed kan spiserørskræft opstå i al ubemærkethed.”

Lægerne råder derfor til, at der gøres noget ved det ubehagelige syrebad på et tidligt tidspunkt – så meget desto mere som nye forskningsresultater viser, at det kan føre til komplikationer, som ikke umiddelbart synes at have noget med opstød at gøre:

  • Finder mavesyren vej til bronkierne, kan det føre til astmaanfald.
  • I strubehovedet er stemmebåndene i fare – og følgen er hæshed.
  • Hvis nerveenderne på Nervus Vagus hele tiden irriteres i svælget, kan det føre til en forsnævring af hjertets kranspulsårer og udløse smerter ved hjertet.

Ofte hjælper det med en kostændring: Undgå animalsk fedt, sure fødevarer, vin og søde sager – specielt lige før sengetid. Hold op med at ryge, og undgå overvægt. Lav afspændingsøvelser for at modvirke stress. Og sov med overkroppen hævet. Hvis ikke man dermed bliver besværet kvit, bør man kontakte kostterapeut, naturbehandler eller læge.

Hvor farlig er den brændende fornemmelse?

Harmløs halsbrand eller risikabel reflux? Dine svar på de følgende fem spørgsmål kan give et fingerpeg om, om du bør søge læge:

1. Har du halsbrand eller sure opstød flere gang om måneden?

Ja
Nej

2. Er det først og fremmest efter et måltid, du oplever halsbrand og sure opstød?

Ja
Nej

3. Vågner du af og til om natten, fordi du har halsbrand?
Ja
Nej

4. Får du halsbrand ved fysisk anstrengelse eller sport?
Ja
Nej

5. Har du smerter bag brystbenet, når du synker din mad?
Ja
Nej

Resultat: Hvis du kan svare ja til et eller flere spørgsmål, bør du gå til kostterapeut, naturbehandler eller læge og få undersøgt, om dit spiserør er blevet svækket eller endog beskadiget.

Læs også
Halsbrand kan være en alvorlig lidelse
Mavebesvær: Er der ild i din mave?
Kroppens advarselssignaler
Ingefær mod sure opstød
Chia-frø – en superfødevare med mange anvendelsesmuligheder
Syre/base-balancen – overblik over fødevarers værdier
Rooibush-te: Tetid for maven