Fordøjelsesproblemer

Kaffe kan måske lindre fordøjelsesproblemer

En rapport udgivet af Institute for Scientific Information on Coffee viser, at kaffe har en gavnlig indvirkning på fordøjelsesproblemer. Rapporten er baseret på 32 fagfællebedømte artikler med information om kaffen og dens indvirkning på fordøjelseskanalen.

”Virkningen af kaffe på fordøjelsen er et forskningsområde i udvikling”, skriver forsøgsrapportens forfatter Carlo La Vecchia fra Department of Clinical Sciences and Community Health ved universitetet i Milano. ”Data tyder på, at der er en gavnlig virkning på almindelige fordøjelsesproblemer som forstoppelse og en potentiel reduktion i risikoen for mere alvorlige sygdomme som kroniske leversygdomme, ikke-alkoholisk fedtlever, galdesten og deraf følgende bugspytkirtelbetændelse”.

Kaffe kan måske lindre fordøjelsesproblemerSten, der findes i galdeblæren eller galdekanalen, er en almindelig lidelse, der rammer 10-15 % af alle voksne. En metaanalyse offentliggjort i Alimentary Pharmacology and Therapeutics, som den heromtalte rapport henviser til, har vist, at der generelt var en 17 % reduktion i risikoen for galdesten ved indtagelse af kaffe sammenlignet med den gruppe, der fik mindst kaffe. Yderligere forsøg afslørede en ca. 25 % reduktion ved indtagelse af seks kopper kaffe.

Hvorfor virker kaffe?

Nogle af kaffens virkninger kan skyldes dens indvirkning på tarmens mikroflora. Forsøg tyder på en forøgelse i mængden af gavnlige tarmbakterier, bl.a. Bifidobacteria, i sammenhæng med kaffen og dens aktive stoffer, kaldet klorogensyrer. En velafbalanceret og sund mikroflora giver en forbedret fordøjelse og er emne for et stadigt stigende antal forsøg med kaffens rolle i forebyggelse af sygdom. Kaffe kan også hjælpe fordøjelsen ved at understøtte tarmens evne til at bevæge sig, stimulere frigivelsen af mavesyre og understøtte udskillelse af galde og bugspytkirtelsekret.

Nogle kaffedrikkere er bekymrede over, om kaffe fremmer mavesyre-refluks (sure opstød), men de fleste forsøg, der indgår i den heromtalte rapport, viser, at kaffe ikke har nogen større indvirkning på lidelsen.

Læs også
1-3 kopper kaffe om dagen er helt ok
Kristpalmeolie og kaffelavement mod fibromer
Kaffedrikkeri kan have mange uheldige konsekvenser
Kaffedrikning og hjertesygdomme
Diabetikere bør tænke over deres kaffeforbrug
Dit kolesteroltal stiger, når du drikker kaffe
Start dagen med en bitter
Afføringsmidler er ikke skadelige

Kilde
https://www.lifeextension.com/whatshot/2020/6/june-whats-hot-articles