Fordøjelsesproblemer

Har du ‘træg mave’?

Lidt om tarme og forstoppelse…

Har du prøvet at have forstoppelse? Er du indimellem nødt til at “sidde længe”, eller hører du til dem, det ikke lykkes for helt så ofte, som det burde? Forstoppelse kan skyldes mange forskellige ting – og ingen kan føle sig sikker. Så hvordan passer man på sig selv? Og hvad kan man gøre, hvis man allerede er “ramt”?

Tarmen består af tre dele

Tyndtarm

Her er der fuld gang i optagelsen af næringsstoffer, og her foregår de fleste fordøjelsesprocesser. Næringsstofferne opløses, optages af tarmens fimrehår ind i kroppen og fordeles. Der er masser af udposninger på tyndtarmens slimhinde, så dens samlede overflade bliver på 200 kvm.

Tyktarm

Her kan opstå kødannelse. Ganske vist er fordøjelsen som sådan afsluttet i tyndtarmen, men i tyktarmen trækkes vand og de sidste mineraler ud af afføringen. Ufordøjelige næringsrester fortykkes og skubbes ved hjælp af muskelbevægelser ned i endetarmen. Er fordøjelsesprocessen forstyrret, er det her stedet, hvor afføringen bliver hård, og fordøjelsen går i stå.

Endetarm

Endetarmen er lagringsorgan for de sidste fordøjelsesrester. Afføringen samles her, og udskillelsen sker gennem den kraftige lukkemuskel, som reguleres ad viljens vej.

Test

I hvor høj grad passer de ti udsagn herunder på dig? Tæl dine points efter følgende skala: Passer (2 points), Passer delvis (1 point) og Passer ikke (0 point):

  1. Jeg er ofte udsat for stress på arbejdet/i fritiden
  2. Jeg rejser meget og tilbringer meget tid i bil eller tog
  3. For det meste har jeg en uregelmæssig livsrytme
  4. Jeg har ofte ikke tid til at gå på toilettet
  5. Jeg undgår fremmede toiletter
  6. Ved afføring presser jeg ofte
  7. Jeg har ofte smerter ved afføring
  8. Mit humør svinger ofte
  9. På grund af mine livsvilkår holder jeg ikke regelmæssige pauser
  10. Jeg tager regelmæssigt smertestillende eller kodein-/jernholdige præparater

Pointberegning:

0-2 points

Du er ikke plaget af forstoppelse og har ikke en “træt tarm”. Du lever sundt og bevidst, og dét bidrager i høj grad til en regelmæssig fordøjelse. Du lytter til dit “indre ur” – bliv ved med det!

3-5 points

Du hører endnu ikke til dem, som må regne med fordøjelsesproblemer. Men hektisk hverdagsliv, arbejdsmæssigt stress og andre belastninger kan føre til, at din tarm hurtigt kommer ud af balance. Hvis du af “tidsmæssige grunde” har en tendens til at lade være med at gå på toilettet, løber du en risiko på langt sigt, for hvis tarmen én gang har mistet rytmen, er det svært at få den i gang igen, og så er det, at man får behov for hurtig hjælp fra apoteket.

6 points eller mere

Der kan være flere mulige årsager til din forstoppelse. Du hører til dem, hvis tarm meget let kan komme ud af trit. Du kan bl.a. ændre din levevis: Prøv at finde din tarms indre rytme og lyt til den. Forkert kost er ganske vist ikke hovedårsagen til forstoppelse, men en velafbalanceret og fiberrig kost kan bidrage til almindelig tarmsundhed. Og hvis det ikke er nok til at få tarmen til at fungere, som den burde, kan man give lidt ekstra, skånsom hjælp. Her kan nævnes det nye aktive stof natriumpicosulfat, som virker direkte på tyktarmen uden at belaste organismen unødvendigt.

Læs også
Fordøjelsen – skematisk set
Fordøjelsesbesvær? Prøv med artiskok
Fordøjelsesproblemer kan løses uden piller
Sådan renser du fordøjelsessystemet
Kaffe kan måske lindre fordøjelsesproblemer
Rød Elm – indianernes middel mod fordøjelsesproblemer
En fiberrig kost kan reducere risikoen for tarmkræft
Chili kan bremse udviklingen af tarmkræft