Fordøjelsesproblemer Sund kost og livsstil

Protein synes at være nøglen til balance i tarmsystemet

Amerikanske forskere har identificeret et protein, der spiller en nøglerolle for beskyttelsen af tarmsystemet mod både bakteriel og ikke-bakteriel betændelse (hhv. infektion og inflammation).

Et lavt kropsindhold af proteinet granulocyt-makrofag koloni-stimulerende faktor (GM-CSF) kan være en underliggende årsag til alvorlig sygdom forårsaget af patogener som E. coli og til tarminflammatoriske sygdomme som Crohns sygdom, siger forskerne. “Tarmen er normalt i en kronisk, lav inflammationstilstand, som er gavnlig for os”, fortæller forsøgsrapportens forfatter dr. Martin Kagnoff, professor emeritus i medicin og børnesygdomme ved University of California, San Diego, School of Medicine, i en pressemeddelelse.

“Dette forsøg viser, at GM-CSF har en meget stor indflydelse på reguleringen af celler, der bestemmer, om tarmen lever i fred og fordragelighed med denne inflammation eller bliver alvorligt betændt under infektioner “, siger han. “Når den skrøbelige balance tipper, kan helvede bryde løs”.

Kagnoff siger, at resultaterne kan medvirke til at forklare, hvorfor nogle mennesker med Crohns har gavn af at få tilført GM-CSF. En større forståelse af GM-CSFs rolle i tarmen kan føre til nye behandlingsformer baseret på proteinet, tilføjer han.

Læs også
Ubalancer på tarmen – hvorfor opstår de?
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Tarmbetændelse – hvad er årsagen?
Tarmsygdomme i voldsom vækst
Amino-Complex Valleprotein – det protein, du har brug for!
Inulin er guf for tarmene
Anprisninger: Protein

Kilde
Cell Host & Microbe.