Sund kost og livsstil

Hvordan fremmer jeg følelsen af mæthed?

Spørgsmål: Jeg har desværre den dårlige vane, at jeg spiser min mad for hurtigt. Derved når jeg ikke at føle mig mæt, før jeg er i gang med portion nummer to, og så bliver jeg tit overmæt. Findes der noget, som kunne give mig en fornemmelse af mæthed før et måltid?

Svar: Det bedste vil selvfølgelig være, hvis du slipper din dårlige vane – altså prøver at geare måltidet ned, så det bliver noget med lys på bordet og en god lang snak mellem bidderne. Så vil nerveimpulserne fra den fyldte mavesæk få tid til at sende beskeder til hjernen om, at nu er maven mæt. Ellers er der hjælp at hente i et fiberbaseret produkter, der har til formål at ‘fylde’ maven inden måltiderne, og som udrøres i fx vand:

Loppefrø eller loppefrøskaller indtages lige inden måltidet. Når fibrene kommer ned i maven, suger de væske til sig og svulmer op, og så er der ikke plads til så meget mad. Man føler sig hurtigere mæt. Loppefrøskaller fås også i kapsler.

Læs også
Loppefrø – fibre til din fordøjelse og meget andet
Loppefrø og loppefrøkapsler
Her finder du de gode fibre
Havreklids sundhedsfremmende egenskaber
Chia – et lille frø med en masse gode næringsstoffer
Hørfrø til en velfungerende fordøjelse
Fiberholdig smoothie med hørfrø
Hørfrøbrød