Sund kost og livsstil Vegetar-Info

Vegetarer har lavere risiko for visse kræftsygdomme

En undersøgelse af knap 53.000 britiske mænd og kvinder viser for første gang, at vegetarer er betydeligt mindre udsatte for at blive ramt af de fleste store kræftsygdomme end kødspisere. Kun tyk- og endetarmskræft er folk på grøntsagskost meget overraskende mere eksponeret for end folk, der sværger til kød i moderate mængder.

Det skriver BBC News på baggrund af en artikel, som et britisk forskerhold har offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Lederen af studiet er den anerkendte professor i epidemiologi ved University of Oxford Tim Key. “Vores resultater tyder på, at kræft er mindre udbredt blandt vegetarer og fiskespisere, og det vil vi dykke nærmere ned i,” siger Tim Key til BBC.

At vegetarer har mindre risiko for at blive ramt af de værste kræftformer som lunge-, bryst-, prostata- og æggestokskræft kommer ikke bag på afdelingsleder og overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. “Andre studier har vist, at vegetarer generelt har en mere sund livsstil med mindre røg, mindre alkohol og mindre overvægt end kødspisere. Vi ved fra anden forskning, at det er summen af forskellige livsstils-faktorer – mere end en enkelt ting som kosten – der påvirker vores risiko for kræft,” siger den danske kræftekspert.

Læs også
Vegetarisk kost kan mindske iltningsbelastningen og kolesterolspejlet
Vegetarisk kost + lidt kød = længere levetid
Grønsager: Fem om dagen
Animalsk fedt øger kræftrisikoen
Antioxidanter kan måske reducere risikoen for bugspytkirtelkræft
Tanacin og leukæmi
Carotener og kræft i æggestokkene
Grønsager virker beskyttende mod lungekræft
Noget om vegetarisk kost, fedt og essentielle fedtsyrer
Multivitaminer medvirker til at mindske risikoen for kræft
Diabetes øger risikoen for at dø af en kræftsygdom
Vegetarisk festmiddag til fire