Sund kost og livsstil

Olivenolie reducerer risikoen for slagtilfælde

Et forsøg offentliggjort i tidsskriftet Neurology viser, at der er en sammenhæng mellem indtagelse af olivenolie og risikoen for at få et slagtilfælde. Cecilia Samieri, PhD, og hendes kolleger analyserede data fra 7.625 deltagere i det såkaldte Three City Study. Man fastlagde, hvor ofte deltagerne indtog olivenolie, ud fra deres egne angivelser ved forsøgets start (1999-2000). Kategorierne var ‘aldrig’, ‘i moderate mængder’ og ‘meget ofte’.

I løbet af en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 5,25 år var der 148 tilfælde af slagtilfælde. En justeret analyse af data afslørede en 41 % lavere risiko for slagtilfælde blandt dem, der meget ofte indtog olivenolie, sammenlignet med dem, der aldrig spiste olie. Den beskyttende virkning kunne kun iagttages for iskæmisk slagtilfælde, ikke hjerneblødning.

I et andet forsøg udviste de deltagere, der havde det højeste indhold af oleinsyre i plasma, en 73 % reduktion i risikoen for slagtilfælde sammenlignet med dem, hvis niveau var lavest.

Olivenolie er en almindelig kostingrediens i landene omkring Middelhavet og anses for at være et vigtigt led i de sygdomsforebyggende egenskaber ved denne type kost.

Læs også
Spis sundt – spis Middelhavskost
Middelhavskost er god for hjertet
Olivenolie og hjertesygdomme
Olivenolie kan reducere risikoen for hjerneblødning
Olivenolie og grønsager kan afværge leddegigt
Olivenolie beskytter måske mod colitis ulcerosa
Olivenstoffet oleuropein har kræfthæmmende virkning
Tomatbrød med olivenolie

Kilde
Neurology, 15. juni 2011.