Folkesundhed Sund kost og livsstil

Mænd dør af dårlig kost

Svenske forskere rapporterer, at mænd, der spiser meget usundt og kun får ganske få sunde fødevarer, har en større risiko for at dø i løbet af en periode på gennemsnitligt 7,7 år sammenlignet med mænd, der spiser en sundere kost.

Forskere analyserede data fra 40.837 deltagere i Cohort of Swedish MenI-undersøgelsen. Svar på kostspørgeskemaer indsamlet ved forsøgets start blev optalt for indtag af 36 anbefalede fødevarer og 16 ikke-anbefalede fødevarer. Mellem 1998 og 2005 blev der dokumenteret i alt 4.501 dødsfald.

Mænd med en høj score for anbefalede fødevarer havde 19 % lavere risiko for at dø i løbet af opfølgningsperioden sammenlignet med mænd, der scorede lavt. For de ikke-anbefalede fødevarer gjaldt, at mænd med en høj score havde 21 % større risiko for at dø i forhold til mænd, der havde en lav score.

Resultaterne tyder på, at ikke kun frekvensen, men også varieteten i de sunde fødevarer spiller en rolle for et godt helbred.

Læs også
Lev sundt og halvér risikoen for at dø tidligt
Spis sundt – spis Middelhavskost
Sådan holder du kredsløbet sundt
Vores sundhedsvaner ændrer sig med alderen
Varieret kost er ikke nok – og det er en enkelt vitaminpille heller ikke
Grønsager og appelsinjuice fremmer mænds hukommelse

Kilde
Eur J Clin Nutr. April 2009;63(4):451-7.