Sund kost og livsstil Vitaminer

Hvorfor er det så vigtigt med vitaminer?

Manden kunne ikke løbe mere. Han fik med det samme ondt ved hjertet – på grund af dårlig ilttilførsel. Tre bypass-operationer havde han allerede bag sig. Man havde lavet “omkørsler” til hjertet for at komme uden om de tilstoppede arterier ved at indsætte vener fra andre kropsdele. Patienten, en velkendt amerikansk læge, klagede sin nød til en ven – nobelpristageren Linus Pauling. Han frarådede ham stærkt at få en ny operation. I stedet anbefalede han store doser C-vitamin.

Linus Pauling fortæller: “For nylig traf jeg ham igen. Han havde fulgt mit råd, og dermed havde han undgået operationen. Og nu kan han igen løbe fire kilometer i et stræk. Jeg mener, at vi har gjort en af de store opdagelser inden for behandlingen af hjerte-/karsygdomme.” Også videnskabsfolk i Europa har påvist den iøjnefaldende sammenhæng mellem vitaminmangel og disse sygdomme.

“Hvem skulle nu have troet, at mangel på E-, C- og A-vitamin giver større risiko for hjerteinfarkt end et højt kolesteroltal?” spørger Dr. Jürgen Reimann, leder af den tyske arbejdsgruppe Vitamine, Mineralstoffe, Spurenelemente.  Reimann fortæller om undersøgelser, der påviser, at vitaminer forbedrer blodets evne til at flyde i årerne, de holder blodkarrene stærke og smidige, og de hæmmer de iltningsprocesser, som fører til aflejring af kolesterol i årerne og dermed til fx hjerteinfarkt. Blandt 333 amerikanske læger, som led af angina pectoris, faldt hjerteinfarktrisikoen med 54 % efter indtagelse af provitamin A.

I dag ved man også, at slidgigt og leddegigt kan lindres ved indtagelse af bestemte vitaminer. Og det samme gælder alle betændelsesprocesser i kroppen, hvor der stilles for store krav til et svækket immunforsvar. Ved et tilfælde fandt israelske læger frem til virkningen af E-vitamin på ledbetændelse (arthrosis deformans). I et medicinsk forsøg gav de én gruppe patienter et aktivt præparat, mens den anden halvdel af patienterne fik E-vitamin som såkaldt placebo. Men lægerne blev noget forundrede, da netop denne gruppe patienters tilstand blev tydeligt forbedret efter indtagelse af “placeboet”.

Først nu har man fået kendskab til mange vitaminers forbløffende virkning. At de fx virker mod miljøgifte: Bly, cadmium og krom optages stort set ikke i kroppen, hvis man får en tilstrækkelig tilførsel af C-vitamin. Ozon, kvælstofoxid og luftforurening kan ikke så let forårsage skader på en krop, der får tilpas mange vitaminer. Vitaminerne styrer også bestemte enzymprocesser i kroppen. Disse processer er nødvendige for, at kroppen kan anvende vigtige mineraler og sporstoffer (fx jern, magnesium, fosfor og kalcium) korrekt. C-, A- og E-vitamin er menneskets skønhedsvitaminer: De modvirker tidlige rynker, sørger for god gennemblødning af huden og styrker underhudsvævet.

Ifølge en amerikansk undersøgelse kan C-vitamin også forhindre grå stær, den frygtede formørkelse af øjets linse. Ved synsforstyrrelser, som lægen ikke kan finde nogen årsag til, hjælper B-vitaminer; dvs. hvis det flimrer for øjnene, eller hvis man bliver dårligere til at se, uden at nye briller kan afhjælpe tilstanden. Og at C-vitamin beskytter mod forkølelse, har man for længst fundet videnskabelige beviser for.

Vitaminer: De vigtigste spørgsmål

1. Hvis man spiser meget, får man vel altid nok vitaminer?
NEJ. De fleste spiser halvanden gang det nødvendige antal kalorier, men kun halvdelen af de nødvendige vitaminer.

2. Hjælper store mængder vitaminer meget?
NEJ. Vitaminforskeren Dr. Jürgen Reimann fra München siger: “Man bør ikke overskride en dosis, der ligger på 3-5 gange den anbefalede dagsdosis.”

3. Udnytter kroppen altid vitaminerne fuldt ud?
NEJ. Kroppen kan bedst udnytte de naturligt forekommende vitaminer. Mangler der fedtstoffer i kosten, kan D-, E-, A- og K-vitamin ikke optages i kroppen.

4. Kan for store mængder vitaminer være skadeligt?
JA. Nogle vitaminer kan forårsage sygdomme, når de igennem længere tid indtages i store doser. A-vitamin kan give hovedpine og ledsmerter. D-vitamin kan give træthed og kalkaflejringer i hjerte og lunger. E-vitamin kan give svage muskler.

5. Producerer kroppen selv vitaminer?
JA. A-vitamin fra betacaroten (findes i gulerødder) og D-vitamin (ved hjælp af sollys). Tarmfloraen kan danne folsyre og K-vitamin.

6. Har man brug for færre vitaminer, når man bliver ældre?
NEJ, tværtimod. Ældre lider ofte af mangel på appetit, spiser derfor for lidt og får dermed for få vitaminer.

7. Har vitaminer noget med kærlighedslivet at gøre?
JA. Vitaminer sørger for det rigtige hormonspejl og for et velfungerende stofskifte. C-vitamin øger sædcellernes bevægelighed og dermed frugtbarheden.

8. Kan kroppen oplagre vitaminer?
JA. A-, E- og D-vitamin samt nikotinamid kan lagres i leveren og i fedtvævet. C-vitamin og alle B-vitaminerne er vandopløselige og kan derfor ikke lagres i kroppen ret længe ad gangen.

9. Er vitaminer gode for skønheden?
JA. A-, C- og E-vitamin sikrer en stram hud med god gennemblødning. E-vitamin beskytter mod sollysets negative indvirkning.

Hvornår skal jeg være ekstra opmærksom på mit vitaminbehov?

Vitaminbehovet er forhøjet i tilfælde af…

Kropsligt stress, operationer, hudforbrændinger Alle B-vitaminer, C
Sport på topplan, hårdt fysisk arbejde C, B1, B2, B6, E, biotin
Skærmarbejde, meget læsning, tv-kiggeri B1, B2, B6, B12
Forhøjet belastning af skadelige stoffer fra miljøet B2, B6, E
Jernmangel C
Graviditet B1, B2, B6, folsyre
Infektionsfare C, A
Stort alkoholforbrug C, B1, B6, folsyre
Rygning C, B2, B6, B12, E, A
Høj strålebelastning (røntgen, radioaktivitet) E, Alle B-vitaminer
Amning A, C, B1, B6
Stort kulhydratindtag B1
Stort proteinindtag B6
Fedtholdig kost E
Natteblindhed, lysfølsomhed A, B2
Træthed, nedtrykthed A, B1, biotin, C
Indtagelse af P-piller Folsyre, B6, C, E
Gigt B, C, E
Diabetes B1
Indtagelse af antibiotika eller sulfonamider Folsyre, K
Åreforkalkning E, A
Astma B6
Knogleskørhed D, A
For dårlig ilttilførsel, svage muskler E
Transportsyge B6
Menstruationsbesvær (PMS) B6