Sund kost og livsstil

Ondt i nakke og skuldre? Massage eller kiropraktik virker bedst

Har du ondt i skuldrene? Så er det vist på tide, at du finder hen til en massør eller en kiropraktor – det er sikkert det bedste, du har gjort for dig selv længe.

Man vurderer, at ca. 13 % af befolkningen har problemer med nakke og skuldre – måske ikke de samme 13 % hele tiden, men tallet er konstant. Problemerne behandles som regel med manuel terapi (massage eller kiropraktik), fysioterapi (udstrækning og styrketræning, samt manuel behandling) eller lægehjælp (i form af piller eller øvelser).

En ny undersøgelse fra Institute for Research in Extramural Medicine i Amsterdam har sammenlignet seks ugers behandling med manuel terapi (45 minutter én gang om ugen), fysioterapi (30 minutter to gange om ugen) og lægebesøg (i de fleste tilfælde to besøg) blandt 183 personer, som havde haft ondt i nakke og skuldre i mindst to uger.

Efter syv uger havde 68 % af patienterne i gruppen, der fik manuel terapi, det bedre, mens kun 51 % af fysioterapi-gruppen og 36 % af dem, der rådførte sig med lægen, kunne melde om bedring.

Læs også
Massage til lindring og velvære
Massage med de rigtige olier er ren velvære
Smertebehandling på den blide måde
Kan zoneterapi fjerne smerter?
Akupressur hjemme hos dig selv
Rygsmerter – sådan opstår de
Magnesium kan afhjælpe hovedpine

Kilde
Medical Update, 2002