Sund kost og livsstil

Blommer – skønne frugter med gode helseegenskaber

Vi pakker vores sydfrugter, når vi rejser nogen steder – men tjekkerne pakker deres fem blommer. Det er godt nok talemåder, men for tjekker­nes vedkommende gemmer der sig et klogt helseråd: Den kostelige frugt beskyttede i sin tid de rejsendes helbred. Og i dag er det deres anti-aging virkning, der er i højsædet.

Blå vidundere

Friskbagte sveskekager lige fra bagepladen, lidt sukker og kanel ovenpå, serveret på en skyggefuld plads i haven – dét er for mange livsnydere indbegrebet af sensommer! Og de kan med sindsro spise løs: Uanset om man nyder dem direkte fra træet, som mos eller kompot, i bagværk eller som sauce, så er blommer bare SÅ sunde! De fiberstoffer, der findes i blommerne, fremmer fordøjelsen og fo­rebygger endog på langt sigt tarmkræft. Det høje indhold af kalium giver rigeligt med B-vitaminer – og det er et must, hvis man vil bevare et godt nervesystem!

Forsøg foretaget ved Kansas State University i USA har desuden vist, at blommer har en bemærkel­sesværdig, antibakteriel virkning: Blot små mængder tørret blommeekstrakt er nok til at udrydde farlige sygdomskim i salmonella-inficerede prøver af hakkekød.

Bemærkelsesværdigt er også det anti-aging potentiale, man for nylig har opdaget ved blommer: De er fulde af antioxidanter, som neutraliserer skadelige stoffer i kroppen og dermed er i stand til at beskytte os mod celleskader, hjerteinfarkt og svulster:

  • Klorogensyre, sekundære plantestoffer, der er specifikke for blommer (phytofenoler), forhindrer øjensynligt, at det fedt, der cirkulerer i blodet, fx kolesterol og triglycerider, ilter og dermed bliver aggressivt og farligt for kredsløbet. Desuden binder klorogensyren skadelige stoffer, som kan få celler til at mutere – og dermed forebygges kræftsygdomme.
  • På samme måde virker et andet phytofenol-stof, det blårøde farvestof anthocyan. Det findes dog kun i sveskeblommer. Også druer og bær danner dette stof som beskyttelse mod skadedyr. Hos mennesket beskytter farvestoffet mod karskader og betændelsestilstande – og på langt sigt også mod hjerteinfarkt og slagtilfælde.
  • Blommer indeholder store mængder betacaroten, en antioxidant, som frem for alt beskytter cel­lerne i øjnene. Langtidsstudier fra USA viser, at hvis man dagligt spiser 3-5 portioner carotenoid-rige frugter, reducerer man risikoen for aldersrelateret makuladegeneration (AMD) med 36 %. AMD er ifølge forskerne hovedårsagen til blindhed blandt ældre.
  • En god portion antioxidant C-vitamin forstærker den cellebeskyttende virkning ved blommer og sætter fut i immunforsvaret.

Sådan får du det bedste udbytte af blommerne

Når du køber blommer, skal du kigge på, om blommerne har en pæn overflade og en behagelig duft – og de skal kunne holde til et let tryk på frugtkødet. Hvis der er en intakt, hvid voksfilm på skallen, kan du være sikker på, at frugten indtil for ret kort tid siden har hængt på et træ. Denne film beskyt­ter blommen mod udtørring og sygdomskim. Vask den først af, lige før du skal spise blommen. Me­get bløde blommer og blommer med pletter eller trykskader skal du lade ligge.

Sådan opbevarer du blommerne

I køleskabets grønsagsskuffe holder modne blommer sig i en uge. Er blommerne lidt for hårde, bli­ver de hurtigt modne ved stuetemperatur. Sørg derfor for hver dag at kontrollere, hvordan blommer­ne i frugtskålen har det. Tager man stenene ud af blommerne og pakker dem i plasticposer, kan de sagtens fryses i op til 12 måneder, uden at smagen forsvinder. Skal man bruge dem til bagning, kan man tage dem direkte ud af frysen – det er ikke nødvendigt at tø dem op først.

Fakta om blommer

Den meget forgrenede familie af Prunus domestica hører til den store slægt af rosenvækster – og har i sig selv over 2.000 medlemmer. Gule mirabeller, grønne reineclauder og blå sveskeblommer er de vigtigste undergrupper. Sidstnævnte har det specielt godt på vore breddegrader og høstes i perioden august-oktober.

Tyskland er EUs største blommeproducent. Blommetræet stammer oprindeligt fra Lilleasien. Ifølge overleveringer bragte Alexander den Store for mere end 2.000 år siden de første frugter med sig til Grækenland fra et felttog, og derfra bredte de sig til hele Middelhavsområdet. Senere i historien kan vi takke Karl den Store for den systematiske dyrkning i hele Mellemeuropa. I dag dyrkes blommer verden over.

Næringsstoffer i 100 g frugtkød:

  • Kalium: 175 g
  • Carotenoider: 410 g
  • Fibre: 1,6 g
  • Kalorier: 49

Læs også
Svesker til dit velbefindende
Sekundære plantestoffer
Sekundære plantestoffer – hvad findes hvor?
Kan jeg spise frugternes kerner?
Ældre spiser for lidt frugt og grønt
Tarmkræft – en snigende sygdom
Fyldte sveskeblommer