Muskler er vigtige
En sund livsstil med motion hjælper helt sikkert én til at nå alderdommen med et godt helbred, men hvad kan vi gøre for dem, der allerede HAR nået dette livsafsnit. Kort sagt: Hvordan holder man sig sund og rask, når man tilhører generation 65+? Et naturligt fænomen, der opstår med alderen, er tabet af muskelmasse, også kaldet sarkopeni. Når muskelmassen svinder, bliver det almene velbefindende også ringere, fordi musklerne spiller en vigtig rolle for kroppen – både fysiologisk og mentalt. Muskelvævet betyder meget for et sundt stofskifte og et normalt blodsukkerspejl. Mennesker med sunde muskler og masser af muskelvæv kan bedre bevæge sig, hvorved risikoen for fedme og hjerteproblemer falder. Desuden styrker musklerne skelettets knogler, og det giver færre frakturer. Sammenfattende kan det siges, at det er vigtigt at holde sine muskler sunde.
– og derfor er proteiner vigtige!
Præcis derfor har protein i kosttilskud vist sig at være en god idé. Særligt meget gamle har svært ved at spise og fordøje proteinholdig mad, og mange ældre plejehjemsbeboere får ikke den anbefalede mængde protein. Heldigvis er det relativt enkelt at berige fødevarer med protein. Mælk er en god proteinkilde, og er der behov for større mængder protein, kan valleprotein være en god kilde til vigtige aminosyrer og dermed en høj næringsværdi. Mad, der fra naturens hånd har et højt proteinindhold, er ofte dyr, og derfor kan der være mere økonomisk fornuft i at sætte ind med proteinkoncentrater i kosttilskud.
Ud over rent protein kan anvendelse af enkelte aminosyrer vise sig at være nyttig. Forgrenede aminosyrer som leukin, isoleukin og valin er vigtige for opbygningen af muskelfibre. Leukin aktiverer kroppens mTOR-signalsti, som umiddelbart stimuleret proteinsyntesen til muskelopbygning. Isoleukin og valin hjælper indirekte ved energioptagelsen til at drive denne proces. Aminosyrer er vanskeligt tilgængelige for kroppen på grund af deres dårlige opløselighed. Derfor har man udviklet hurtigt opløselige, agglomererede aminosyrer, som har overordentligt gode produktegenskaber.
Stærke knogler
Naturligvis skal en stærk muskulatur understøttes af en stabilt skelet. Og calcium alene er ikke nok til at holde knoglerne sunde og stærke. Kroppen har behov for en lang række mineraler, fx magnesium, fosfor og kalium, for at danne og vedligeholde et stærkt knoglevæv. Mælk giver ud over protein en perfekt sammensætning af disse mineraler – endnu et argument for at anvende kosttilskud og mineraler, der udvindes af mælk. D-vitamin er ligeledes nødvendigt for optagelsen af calcium. Til det formål skal man bruge D3-vitamin, fordi denne type har en øget biologisk tilgængelighed.
– og de kræver både calcium og K-vitamin!
Men det har vist sig, at indtagelse af calcium kan føre til en stigning af mængden af mineraler i blodkarvæggene, hvilket kan medvirke til, at årerne kalker til og bliver stive. Plakaflejring ved åreforkalkning er forbundet med en øget risiko for kredsløbssygdomme. Calcium er uden tvivl et meget vigtigt næringsstof til opretholdelse af sunde knogler, men det kan ikke stå alene. Der findes et vitamin, som tidligere ikke har været anerkendt til dette formå|, men i de senere år er det sprunget ud som vigtigt for både sunde knogler og et sundt hjerte: K2-vitamin. K2 er medlem af K-vitaminfamilien, men det må ikke forveksles med K1, som vi kender så godt for dets blodfortyndende egenskaber. K2, og særligt MK-7-formen, spiller en særlig rolle for aktiveringen af forskellige proteiner i blodstrømmen, fx matrix GLA-protein (MGP) og osteocalcin. MGP besidder i aktiv tilstand en høj bindingsaffinitet til calcium, som det binder og transporterer ud af arterierne. Aktiveret osteocalcin binder ligeledes calcium og transporterer det fra MGP til knoglerne, hvor det er anvendes til opbygning. Rotterdam-forsøget, et stort observationsforsøg, viste, at der er en entydig sammenhæng mellem et højere K2-MK7-indtag og en lavere risiko for at dø af hjertesygdom. Interventionsforsøg på kvinder, der har overstået overgangsalderen, har vist, at det er muligt med K2-MK7 at øge knogletætheden og samtidig hindre, at årerne bliver stive.
Antioxidant virkning
Ud over muskler, knogler og hjerte bliver de enkelte fibre i kroppen ramt af oxidativt stress. Hver dag livet igennem bliver vi bombarderet med iltningsfremmende forbindelser og frie radikaler, som beskadiger vores celler. Og ganske vist har kroppen sit naturlige antioxidant-forsvar mod frie radikaler, men det kommer på et tidspunkt til kort. Alt det, der udgør det moderne liv – luftforurening, røg, stress og alkohol – bidrager til oxidativt stress forårsaget af frie radikaler. Disse frie radikaler giver vævsskader, som optræder hyppigere ved oxidativt stress og hurtigere har en negativ effekt på organer og væv. Dermed fremmes udviklingen af aldersbetingede sygdomme under visse omstændigheder. Oxidativt stress kan optræde alle steder i kroppen, og tilstanden begunstiger fx tidlig åreforkalkning, hjertesygdom og fjernelse af neuroner og kan i sidste ende føre til Alzheimers. Derfor kan en befolkning, der bliver ældre og ældre, have stor gavn af kosttilskud med antioxidanter. Egnede næringsstoffer er A-vitamin (betacaroten), C-vitamin, E-vitamin, coenzym Q10, selen og polyfenoler som resveratrol, pterostilbene og polyfenol. Også plantemæssige indholdsstoffer indeholder høje koncentrationer af antioxidante forbindelser og er interessante til funktionelle fødevarer.
Fordøjelse
Mange aldersrelaterede helbredsproblemer skyldes en svækkelse af de fysiologiske funktioner. Det er primært immunforsvaret, der bliver svækket, og det fører et øget forbrug af antibiotika med sig. Der findes endnu ikke tilstrækkelige videnskabelige beviser for, at probiotika understøtter immunforsvaret, men man ved, at det medvirker til at genoprette balancen i tarmfloraen efter antibiotika-behandling. Udslagsgivende for den gode virkning af probiotika er, at de er i stand til at overleve ikke kun produktion, transport og lagring, men også transport gennem den pH-sure fordøjelseskanal. For kun på denne måde kommer de probiotiske kim i en biologisk aktiv form frem til det sted, hvor de skal være, nemlig i tarmen.
Funktionel kost til en sund alderdom
Kostberigelse bliver stadigt vigtigere, hvis man vil holde sig rask og rørig. Ældre har ikke altid en særligt stor appetit, og det gør, at en tilstrækkelig tilførsel af mikronæringsstoffer bliver et problem, særligt på grund af problemer med fordøjelsen eller med optagelsen af næringsstoffer. Generelt er den ældre generations kostvaner tilstrækkelige, men ikke udmærkede. Et forsøg med 1.372 ældre mænd og kvinder, som boede for sig selv, har vist, at mænd i gennemsnit får 2.207 kcal, mens kvinder får 1.994 kcal. De fleste, der bor alene, optager tilstrækkelige mængder protein – 80-90 g pr. dag. Men sådan er det ikke for dem, der kræver hjælp eller bor i beskyttede boliger og på plejehjem. Mange når ikke den anbefalede dagsdosis af nogle af de væsentligste næringsstoffer, fx fibre, calcium, D-vitamin og folsyre. Ca. 35 % får mindre end 2/3 af den anbefalede mængde, og for D-vitamin ligger tallet helt oppe på 75 %. Her kan en målrettet berigelse med kosttilskud modvirke denne underforsyning af mikronæringsstoffer. Producenterne kan og bør udvikle målrettede, naturlige og næringsrige produkter med god smag til ældre mennesker. Ældre forbrugere lider af tab eller aldersmæssig svækkelse af smags-og lugtesans og generel appetitløshed. Et europæisk forsøg, som blev gennemført med indbyggere på plejehjem, har vist, at man ved at anvende velsmagende råstoffer i tilberedte måltider kunne stabilisere vægten hos indbyggerne, hvorimod man i kontrolgruppen kunne dokumentere et vægttab.
En effektiv og sund kost for den ældre generation kræver, at vi tænker over næringsstoftæthed, biologisk optagelighed og tilgængelighed af næringsstoffer ved udviklingen af specifikke, funktionelle fødevarer. En målrettet fødevareberigelse ligger lige for – og det kan være vejen til en sundere fremtid for både den nuværende ældre generation og de kommende 65+-generationer.
Så meget skal du have, hvis du er 65+
Valleprotein | 1-2 spsk. 1-3 dgl., udrørt i væske |
K2 tabletter | 1 dgl. |
D3 tabletter | 1 dgl. |
A-vitamin tabletter | 1 dgl. |
C-vitamin tabletter | 1 dgl. |
Q10 kapsler | 1-2 dgl. |
E-vitamin kapsler | 1-2 dgl. |
Kalk + magnesium tabletter | 2-4 dgl. |
Læs også
Multivitaminer giver ældre bedre knogler
Valleprotein er godt for ældre
Amino-Complex Valleprotein – tips til et langt, sundt liv
K-vitaminets mange funktioner
E-vitamin er godt for din kognitive funktion
Calcium og D-vitamin mindsker knogletab
Antioxidanter til ældre
Multivitaminer/mineraler øger vigtige næringsstoffer hos ældre
Derfor skal du tage et Q10-tilskud
Hvor spiser man mest sundt?
Kilder
Tieland et al. Dietary protein intake in community-dwelling, frail, and institutionalized elderly people: scope for improvement. EJCN 51(2):171-179, 2012.
Geleijnse et al. Dietary Intake of Menaquinone Is Associated with a Reduced Risk of Coronary Heart Disease: The Rotterdam Study. J Nutr,134(11): 3100-5, 2004.
Knapen et al. Three-year low-dose menaquinone-7 supplementation helps decrease bone loss in healthy postmenopausal women. Osteoporos Int. 24(9) :2499-507, 2013.
Knapen et al. Menaquinone-7 supplementation improves arterial stiffness in healthy postmenopausal women. A double-blind randomised clinical trial. Thromb Haemost 113(5): 1135-44, 2015.
Sartor. Therapeutic manipulation of the enteric microflora in inflammatory bowel diseases: antibiotics, probiotics, and prebiotics. Gastroenterol, 126:c1620-1633, 2004.
Volkert et al. Energy and nutrient intake of young-old, old-old and very-old elderly in Germany. EJCN,58:1190-1200, 2004.