E-vitamin Folkesundhed

E-vitamin: En gammel ven viser nye sider af sig selv

En dag for mange år siden fik en læge i Montreal et nødopkald fra en af sine ældre patienter. Den gamle herre i den anden ende af røret havde brug for nogen med det samme – nogen, som kunne lægge nye omslag på sårene på hans tæer og hæle – sår, som var opstået på grund af dårligt blodomløb. Der var ingen sygeplejersker på vagt, så lægen tog selv afsted. Han lagde omhyggeligt nye forbin­dinger på mandens sår (manden var meget påpasselig med sine forbindinger) og var halvvejs ude af døren, da han kom i tanke om, at han havde hørt, at E-vitamin kunne kurere sår på benene. Der var alt at vinde og intet at tabe, så han ordinerede en god omgang E-vitamin og tog så afsted.

To måneder senere ringede den gamle herre igen til lægen. ”Kom herover hurtigt – ikke for min skyld, men for din egen”, sagde han og ville ikke røbe mere. Da lægen ankom til mandens hjem, fandt han ham dansende rundt på gulvet på ”lyserøde, raske fødder” – de samme fødder, som havde været oversået med sår. Årtier senere fortalte lægen stadig historien om manden til sine kolleger: ”Jeg har ordineret E-vitamin adskillige gange i løbet af de følgende 30 år, og jeg er helt overbevist om vitaminets evne til at behandle sår som følge af dårligt blodomløb i benene”.

Den historie, hentet fra Canadian Medical Association Journal, viser, at læger har brugt E-vitamin i mange år – og med stor succes. I dag følger mange flere læger og forskere i deres fodspor.

Cystisk fibrose

Tag fx sygdommen cystisk fibrose, også kendt som cystisk mastitis. Denne sygdom har frem for alt skræmt mange kvinder, som er vågnet op om morgenen og har fundet en smertefuld knude i brystet. Sygdommen rammer næsten halvdelen af alle kvinder på et eller andet tidspunkt i livet – oftest i alderen 30-50 år. Den er årsag til næsten 3/4 af alle brystoperationer – operationer, som foretages ikke blot for at fjerne cysten, men også for at sikre, at knuden ikke er ondartet. Nogle eksperter me­ner, at methylxanthiner – stoffer, som findes i kaffe, cola og chokolade – er årsag til cysterne. Men det er ikke altid nok blot at fjerne disse varer fra indkøbslisten. Det er mere sandsynligt, at sygdom­men skyldes en hormonel forstyrrelse.

E-vitamin synes at kunne være et sikkert og effektivt middel mod disse cyster. Ved Sinai Hospital i Baltimore har forskere anvendt E-vitamin med stor succes i behandlingen af cyster i mere end tre år. I et forsøg gav forskerne 600 internationale enheder (I.E.) E-vitamin til en gruppe kvinder hver dag i to måneder. I mange tilfælde kunne de iagttage en reduktion af symptomerne, bl.a. smerter og ømhed, og kvindernes hormonniveau blev igen normalt.

”Vi behandlede 26 kvindelige patienter i forbindelse med forsøget”, siger Robert London, leder af afdelingen for klinisk forskning ved Sinai Hospital. ”Hos 10 forsvandt cysterne. Hos andre 12 kunne vi iagttage nogen forbedring efter behandlingen. Det svarer til et generelt positivt svar på 85 %, og der var ingen bivirkninger. Det vil helt klart være rationelt at anvende denne form for be­handling, hvis andre forsøg kan underbygge disse foreløbige observationer.” Naturligvis var dr. London ikke helt overrasket over resultaterne. I et tidligere forsøg havde han og hans kolleger givet E-vitamin til 12 kvinder med brystknuder. Hos syv forsvandt knuderne, tre ople­vede en vis forbedring, og hos kun to kunne man af en eller anden årsag ikke spore nogen ændring.

Indvirkning på kolesteroltallet

E-vitamintilskud har én bivirkning, hævder dr. London – men det er vel at mærke en positiv bivirk­ning. En af de store overraskelser var den virkning, som E-vitamin havde på visse målinger af kole­sterol i kroppen. Hos alle de forsøgspersoner, som fik E-vitamin, kunne man spore en forøgelse i mængden af HDL-kolesterol (det ”gode” kolesterol). HDL-kolesterol klæber ikke til arterievæggene og gør dem ”hårde”, og jo mere HDL, man har i blodet, desto mindre sandsynligt er det, at man vil komme til at lide af kredsløbsforstyrrelser, efterhånden som man bliver ældre.

Dette faktum gør dr. Londons opdagelse meget vigtig for personer, der af forskellige årsager ikke er i stand til at binde snørebånd på et par løbesko, få sig selv til at trække i aerodynamisk løbetøj og piske afsted 15-20 km pr. uge. Som bekendt kan motion øge HDL-kolesteroltallet, men det er ikke alle, der kan jogge eller løbe. Og for dem, der ikke kan, kan E-vitamin være et effektivt alternativ. Faktisk virker E-vitamin bedst på dem, der har mest brug for det. De mennesker, der har det laveste HDL-indhold i blodet, oplever ofte den største forbedring, når de begynder at tage E-vitamin.

Det var resultatet af et eksperiment udført i Wood Veterans Administration Hospital i Milwaukee, hvor en gruppe forskere gav 43 frivillige i alderen 22-60 år 800 I.E. E-vitamin pr. dag i fire uger. Af disse 43 var de 30 mænd og de 13 kvinder. 17 af mændene, som havde skader på rygsøjlen, hav­de et usædvanligt lavt HDL-indhold i blodet. Af de 13 mænd, som var raske, joggede de otte regel­mæssigt (eller løb langdistanceløb), og denne gruppe havde et relativt højt HDL-indhold. Efter en måned med kosttilskud kunne man iagttage de største forbedringer blandt kvinderne, de mænd, der ikke joggede regelmæssigt, og de mænd med rygskader, som ved forsøgets start havde et meget lavt HDL-niveau.

”Der er ingen tvivl om, at E-vitamin er vigtigt på mange forskellige måder”, siger en af forskerne. ”Men når det gælder indvirkning på kolesteroltallet, mangler der stadig mere håndfaste beviser. I den lille undersøgelse, vi foretog med kun 43 personer, var der ikke én negativ bivirkning. Tværtimod var der en af kvinderne, der sagde, at hendes problemer med tør hud var blevet bedre i løbet af vitaminkuren”. ”Hvis det kan bekræftes”, tilføjer han, ”så kan vi gå ud og anbefale E-vitamin til personer med et lavt HDL-indhold i blodet.”

”Vi ved, at motion kan øge HDL-niveauet, men det er ikke alle – og da slet ikke alle hjertepatienter – der er i stand til at dyrke motion.”

Hjælp mod diabetes

Vi skal alle sammen passe på vores blodkar, men det gælder i særdeleshed diabetes-patienter. Ikke nok med, at diabetikerens krop ikke kan regulere mængden af sukker i blodet, men som gruppe be­tragtet løber diabetikere en højere risiko end andre for at udvikle hjertesygdom. E-vitamin synes at kunne hjælpe på to måder: Det er med til at forhindre unormal sammenklumpning af blodet (en vig­tig faktor ved udviklingen af åreforkalkning), og det sænker indholdet af sukker i blodet.

Den konklusion er Marvin L. Bierenbaum, M.D., fra Atherosclerosis Research Group i Montclair, New Jersey, kommet frem til. Da dr. Bierenbaum gav 2.000 I.E. E-vitamin i seks uger til en gruppe på 25 diabetikere, faldt deres blodsukkerniveau med 6 %. Dr. Bierenbaum bemærkede også, at patienternes blodplader blev en smule mindre tilbøjelige til at klumpe sig sam­men og danne blodpropper, som kan standse passagen af blod i årerne.

E-vitamin i forbindelse med operationer

Denne antikoagulerende evne gør E-vitamin til et redskab, der potentielt kan være med til at redde menneskeliv under operationer. Alle former for kirurgiske indgreb indebærer en risiko for, at en prop (kaldet en thrombose eller en emboli) vil dannes og blokere et blodkar – og dermed afskære den vitale blodforsyning. Hvis det sker, kan følgen være et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Ifølge en undersøgelse foretaget blandt britiske læger dør 2 % af de ældre, der får en ny hofte, af en pulmo­nær emboli – det vil sige en prop, der blokerer for blodforsyningen til lungerne.

Men trods denne risiko for blopropdannelse tager mange læger ingen forholdsregler for at undgå dem – eller også anvender de blodfortyndende midler, som har en lang række bivirkninger. Men nogle få læger har gennem årene brugt E-vitamin til dette formål. En af disse pionerer var Alton Ochsner, M.D., fra Tulane University i New Orleans. Dr. Ochsner har skrevet, at han rutinemæssigt gav E-vitamin til alle de patienter, han behandlede for et større fy­sisk traume – og kun meget sjældent opstod der blodpropper i lungerne. Dr. Ochsner gav 200-600 I.E. E-vitamin dagligt. Behandlingen blev påbegyndt senest på operationsdagen og fortsatte et godt stykke tid ind i rekonvalescens-perioden. Han noterede sig, at E-vitamin kun havde en virkning, når han samtidig gav et mildt kalktilskud.

E-vitamin ved brystimplantationer

E-vitamin kommer nogle gange til undsætning i situationer, hvor du ikke ville forvente det. Fx kan det hjælpe kvinder, som vælger at få foretaget en brystimplantation med silikone af kosmetiske eller andre grunde. Kirurgen James L. Baker Jr. brugte store doser E-vitamin  for at forebygge eller formindske omfanget af en af de komplikationer, som kan opstå som følge af silikone-implantation.

Denne komplikation kaldes kontraktur. Efter at kirurgen har sat implantatet ind, vil kvindens krop naturligt isolere det ved at danne en tynd membran omkring det. Hos nogle kvinder vil der dannes et lag arvæv rundt om membranen, og dette arvæv trækker sig sammen (eller skrumper, om man vil), på samme måde som arvæv andre steder i kroppen. Hvis kontrakturen er omfattende, kan implanta­tet blive trykket sammen til en kugle og blive hård eller få en forkert facon. Hvis dette sker, vil bry­stet komme til at se unaturligt ud – og den kosmetiske virkning udebliver.

Dr. Baker har fundet ud af, at mellem 2.000 og 4.000 I.E. E-vitamin dagligt sammen med regel­mæssig massage af brystvævet kan være med til at forebygge, at arvævet trækker sig sammen. Dr. Baker har ikke observeret nogen former for negative bivirkninger eller andre problemer, som ikke gik væk af sig selv, hos de personer, der har taget store doser E-vitamin dagligt.

Flere muligheder?

Et helt nyt område for E-vitamin er, at det måske kan være med til at redde synet hos mange for tid­ligt fødte børn, som er stærkt undervægtige ved fødslen. For at holde disse børn i live giver lægerne dem ofte koncentrerede mængder ilt, som desværre også en oxiderende virkning, der kan give øjen­skader og blindhed. Men lægerne har opdaget, at E-vitamintilskud kan forebygge en stor del af ska­derne.

Og den slags nyheder kan få en til at danse – ligesom den ældre herre i Montreal.

Kilder
American Journal of Clinical Pathology, 1982.
Internal Medicine News, 1981.
Clinical Research, bd 30, nr. 2, 1982.
Lancet, 1982.