Folkesundhed

Næringsstoffer – virksomme og uden medicinens fatale konsekvenser

I det seneste årti er der blevet offentliggjort hundredvis, ja, måske tusindvis, af forskningsrapporter, der fortæller, at næringsstoffer i doser, der ligger højere end den anbefalede daglige tilførsel (ADT), har en betydelig sundhedsfremmende virkning. Desværre tager det som regel flere årtier, før denne type forskningsresultater spreder sig fra sundhedssektoren til befolkningen generelt.

Et godt eksempel er dr. Kilmer McCullys arbejde: Han offentliggjorde i 1969 et forsøg, der viste, at et øget indhold af stoffet homocystein i blodet er en alvorlig risikofaktor for kredsløbssygdomme. På samme tid øremærkede man enorme summer og brugte masser af menneskelige ressourcer på at forske i kolesterol. Der er gået næsten 30 år, før dr. McCullys budskab er blevet hørt, men vi ved nu, at ekstra folsyre, B6-vitamin og B12-vitamin sænker homocystein-niveauet i kroppen. Og disse ekstra doser (i forhold til ADT) kan være en af de mest effektive metoder til at reducere risikoen for kredsløbssygdom – og det for kun nogle få håndører om dagen.

Medicin dræber

Spørgsmålet om sikkerhed dukker som regel op, når der fremsættes teorier om tilskud i doser over ADT. Men fejlmarginen er langt større for de fleste næringsstoffer end for lægeordineret medicin. Et eksempel herpå er et nyt forsøg offentliggjort i Journal of the American Medical Association. Her skriver forfatterne, at i 1994 oplevede skønsmæssigt 2.216.000 hospitalsindlagte patienter alvorlige negative bivirkninger, og samme år døde skønsmæssigt 106.000 hospitalspatienter – ikke af fejlbehandling, men af hvad man troede var korrekt brug af medicin. Tog man også højde for dødsfald blandt ambulante patienter, ville tallet uden tvivl være langt højere. Dette viser, at forkert brug af medicin er blandt de mest almindelige dødsårsager i USA.

Statistiske data indsamlet af American Association of Poison Control Centers gennem otte år giver også et klart billede. Antallet af dødsfald som følge af lægeordineret medicin, håndkøbsmedicin og næringsstoffer fra 1987 til og med 1994 er indrapportert til Poison Control Centers. I løbet af denne periode døde 4.065 personer af medicin (både lægeordineret og håndkøb), mens kun fem døde af at have indtaget næringsstoffer (og i et tilfælde var der tale om en fejlangivelse).

Brug af kosttilskud

Disse forsøg tyder på, at det er langt farligere at indtage medicin end kosttilskud. Men forkert brug af kosttilskud kan også give problemer. Jern, de fedtopløselige vitaminer A, D og E og sporstoffet selen er alle eksempler på næringsstoffer, der kan have en skadelig virkning, hvis de indtages i for store mængder. Men det kræver, at man er meget uforsigtig gennem en længere periode, hvis disse næringsstoffer skal give problemer. Og generelt kan man sige, at de sjældne tilfælde af overdoser langt overskygges af de sygdomme, der udvikles, de penge, der mistes, og den smerte, lidelse og død, som opleves af dem, der ikke får kosttilskud nok.

I bogen New Passages bemærker Gail Sheehy, at aldringsprocessen for de sundhedsbevidste baby-boom’ere er meget forskellig fra den, man så hos tidligere generationer. Tidligere planlagde man sin alderdom og gik rent faktisk på pension som 55- eller 65-årig. I den alder anser baby-boom’erne sig selv for at være “i starten af deres anden voksenalder”. Det er muligt for alle at leve både sundere og længere nu.

Velovervejet brug af kosttilskud samt en sund kost og livsstil gør det muligt for de fleste af os at kontrollere vores immunsystem og vores egen aldringsproces. Det drejer sig om valg og beslutninger, alle kan tage – og som vil have en enorm indvirkning på helbredet, livskvaliteten og levetiden. Albert Szent-Gyorgy, der opdagede C-vitaminet, sagde det således: “Aktive kosttilskud er den billigste og mest effektive sundhedsforsikring, man kan tegne”.

Hvad forstår man egentlig ved kosttilskud?

For mange er ‘kosttilskud’ lig med ‘vitaminer’. Men faktisk er mangel på mineraler lige så problematisk – om ikke mere – som mangel på vitaminer. Det skyldes, at de fleste landbrugsindustrier bruger kemisk gødning uden spormineraler. Derfor er der stadigt færre og færre spormineraler i den mad, vi køber, og spormineralerne er essentielle næringsstoffer. Derfor bør man indtage kosttilskud, der indeholder en bred vifte af både vitaminer og mineraler.

Der er stor forskel på kosttilskud. Nogle produkter giver en dosis, der med blot én tablet dagligt ligger over ADT. Men for en del tilskuds vedkommende skal man tage adskillige tabletter hver dag. Det har den fordel, at man kan sikre kroppen en mere jævn strøm af næringsstoffer dagen igennem, hvilket igen øger den antioxidante beskyttelse og medvirker til at bremse aldringsprocessen.

Øget stress, mindre næring i mange fødevarer, større miljøforurening og medicin, der fjerner næringsstoffer fra kroppen, medvirker i dag til at øge behovet for gode, stærke multivitamin-/mineral-præparater. Som et minimum skal man overveje at indtage ekstra mængder af de næringsstoffer, som fjernes af den medicin, man indtager. Der findes en lang række præparater, som modvirker medicin, der fjerner næringsstoffer fra kroppen. Men tjek indholdet af disse præparater, så du er sikker på, at du får den rigtige erstatning.

Læs også
Kosttilskud indgår i en sund livsstil
Kosttilskud bruges og anbefales af læger og sygeplejersker
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?
Det grønne medicinskab
Meld en bivirkning
Pas på slankepiller!
Toksicitet i vitaminer og mineraler
Kosttilskud – vigtigere, end du tror
Werner Kollath: Mesotrofi – det ufuldkomne liv

Kilder
34th Annual Survey of Top 200 Drugs by IMS Health, Pharmacy Times (april 1999), s. 16-42. A. Brilliant. Pot-Shot #1409, Brilliant Enterprises, Santa Barbara, Californien.
Lazarou J et al. Incidence of adverse drug reactions in hospitalized patients: a meta-analysis of prospective studies. JAMA, 15. april 1998, 279(15): 1200-5.
Information fra Donald Loomis. Originale data fra American Association of Poison Control Centers. Statistiske data offentliggjort i American Journal of Emergency Medicine.
Sheehy G. New Passage (New York: Random House, 1995).