Folkesundhed Kosttilskud Sund kost og livsstil

Carotenoider – naturens hjælp mod sygdom

Eksperterne siger, at vi skal spise en masse forskellige frugter og grønsager – men forskerne har endnu ikke fuldstændigt klarlagt, hvordan de indvirker på vores helbred. Det kan sagtens være, at de carotenoider, der findes i frugt og grønt, giver os mere end blot farven.

Antioxidanter – næringsstoffer, som forebygger iltningen af cellerne i din krop – samarbejder. Lester Packer, Ph.D., ledende molekylær- og cellebiolog ved University of California i Berkeley, beskriver dette synergistiske forhold som “antioxidant-netværket”. Sagt med andre ord: Én antioxidant er godt for dit helbred, men flere er endnu bedre.

Dette gælder specielt for carotenoiderne, som er en stor gruppe af fedtopløselige antioxidanter. Beta-caroten er det bedst kendte carotenoid, men blandt andre medlemmer af gruppen kan nævnes alfa-caroten, lycopen, lutein, zeaxanthin og cryptoxanthin.

En undersøgelse foretaget af professor Catherine Rice-Evans og et forskerteam ved Guy’s Hospital i London viste, at der er et hierarki i carotenoiderne. Lycopen ligger i spidsen med hensyn til antioxidant effektivitet, efterfulgt af cryptoxanthin, beta-caroten, lutein, zeaxanthin og alfa-caroten.

Lycopen

De færreste havde blot hørt navnet lycopen, indtil forskeren Edward Giovannucci, MD fra Harvard University i december 1995 påviste, at mænd, der spiste pæne mængder tomater, havde en meget lav risiko for at udvikle prostatakræft. Lycopen er et højrødt carotenoid – og det er det, der giver tomaterne deres farve.

Lycopen kan også være gavnligt for kvinder. Dyreforsøg i Japan har vist, at kost, der suppleres med lycopen, i betydelig grad kan være medvirkende til at forebygge brystkræft. En anden undersøgelse har vist, at hos mus, der fik lycopen-tilskud, forøgedes antallet af beskyttende CD4-immunforsvarsceller. Dette tyder på, at lycopen muligvis kan være effektivt til behandling af kræftsygdomme og AIDS. Ved et italiensk forsøg har man fundet frem til, at personer, som spiser en kost indeholdende mange tomater, kun havde halvt så stor risiko for at udvikle mavekræft som personer, der kun spiste få tomater.

Lutein og zeaxanthin

Disse to gullige carotenoider kendes også under navnet makulært pigment. De lagres i øjets makula – det område, der styrer vores skarpsyn. Ved makulær degeneration – den sygdom, som er årsag til de fleste tilfælde af blindhed blandt ældre mennesker – er det makulære pigment meget tyndt.

Forsøg har vist, at personer, der spiser en kost med et lavt indhold af lutein og zeaxanthin, har langt større risiko for at udvikle makulær degeneration end personer, der spiser fødevarer som grønkål og spinat, som indeholder store mængder af disse to næringsstoffer. Man har desuden ved forsøg påvist, at hvis man øger indtaget af lutein og zeaxanthin, kan man forøge tykkelsen af det makulære pigment og dermed nedsætte den hastighed, hvormed den makulære degeneration udvikler sig.

Alfa-caroten

Man anser det nu for sandsynligt, at mange epidemiologiske (befolkningsbaserede) undersøgelser af beta-caroten rent faktisk har afspejlet fordelen ved at indtage blandede og/eller forskelligartede carotenoider. En gruppe forskere fra US National Cancer Institute analyserede en af undersøgelserne af forholdet mellem grønsagsindtag, beta-caroten og lungekræft og fandt frem til, at et lavt indhold af både grønsager og alfa-caroten i høj grad havde en forbindelse til lungekræft blandt rygere. Mænd, der kun spiste lidt alfa-caroten, havde dobbelt så høj risiko for at udvikle kræft som dem, der indtog store mængder alfa-caroten.

En stor del af de forskningsresultater, der foreligger vedr. alfa-caroten, kommer fra slutningen af 1980’erne. Ved at dyrke cellekulturer og anvende dyreforsøg fandt forskere frem til, at alfa-caroten hæmmer væksten i visse typer kræftceller, bl.a. lever-, lunge- og hudkræftceller.

Cryptoxanthin

Selvom de færreste kender til dette carotenoid, som findes i papaya, mango og mandariner, så synes det at spille en vigtig rolle for vores helbred. Forsøg har vist, at kvinder med livmoderhalskræft havde et meget lavt indhold af dette næringsstof i kroppen. Et andet forsøg har vist, at cryptoxanthin muligvis er i stand til at hæmme Epstein-Barr virus (det virus, der forårsager mononukleose).

Beta-caroten

Beta-caroten er det carotenoid, som op gennem tiden er blevet mest udforsket, og der foretages stadig undersøgelser af, hvilke gode egenskaber dette næringsstof har. En undersøgelse af en gruppe sunde unge mænd i Japan viste, at beta-carotentilskud i betydelig grad var i stand til at øge produktionen af lymfocytter, som er en vigtig type immunforsvarsceller. I en anden undersøgelse foretaget af tyske forskere har man påvist, at brugen af beta-carotentilskud sammen med topisk solbeskyttelse kunne øge beskyttelsen mod UV-stråler.

For år tilbage antog forskerne, at beta-caroten var det eneste carotenoid, som havde en gunstig indvirkning på vores helbred. Det er stadig en vigtig faktor, men flere og flere resultater underbygger nu teorien om, at en blanding af forskellige carotenoider er endnu bedre. Så sørg for at få alle carotenoiderne – så sikrer du en god næring og et godt helbred.

Kilder
Miller NJ et al. FEBS Letters, 1996;384:240-2.
Olson JA, Krinsky NI, FASEB Journal, 1995;9:1547-50.
Giovannucci E et al. Journal of the National Cancer Institute 1995;87:1767-76.
Nagasawa H et al. Anticancer Research, 1995;15:1173-8.
Kobayashi T et al. Anti-Cancer Drugs, 1996;7:195-8.
Franceschi S et al. Int. Journal of Cancer, 1994;59:181-4.
Seddon JM et al. Journal of the Am. Med. Assoc. 1994;272:1413-20.
Ziegler RG et al. Journal of the National Cancer Institute, 1996;88:612-5.
Murakoshi M et al. Cancer Research, 1992;52:6583-7.
Moriguchi S et al. Nutrition Research, 1996;16:211-8.
Gollnick HPM et al. European Journal of Dermatology, 1996;6:2005.

Folkesundhed Kosttilskud Sund kost og livsstil

Carotenoider – naturens hjælp mod sygdom

Eksperterne siger, at vi skal spise en masse forskellige frugter og grønsager – men forskerne har endnu ikke fuldstændigt klarlagt, hvordan de indvirker på vores helbred. Det kan sagtens være, at de carotenoider, der findes i frugt og grønt, giver os mere end blot farven.

Antioxidanter – næringsstoffer, som forebygger iltningen af cellerne i din krop – samarbejder. Lester Packer, Ph.D., ledende molekylær- og cellebiolog ved University of California i Berkeley, beskriver dette synergistiske forhold som “antioxidant-netværket”. Sagt med andre ord: Én antioxidant er godt for dit helbred, men flere er endnu bedre.

Dette gælder specielt for carotenoiderne, som er en stor gruppe af fedtopløselige antioxidanter. Beta-caroten er det bedst kendte carotenoid, men blandt andre medlemmer af gruppen kan nævnes alfa-caroten, lycopen, lutein, zeaxanthin og cryptoxanthin.

En undersøgelse foretaget af professor Catherine Rice-Evans og et forskerteam ved Guy’s Hospital i London viste, at der er et hierarki i carotenoiderne. Lycopen ligger i spidsen med hensyn til antioxidant effektivitet, efterfulgt af cryptoxanthin, beta-caroten, lutein, zeaxanthin og alfa-caroten.

Lycopen

De færreste havde blot hørt navnet lycopen, indtil forskeren Edward Giovannucci, MD fra Harvard University i december 1995 påviste, at mænd, der spiste pæne mængder tomater, havde en meget lav risiko for at udvikle prostatakræft. Lycopen er et højrødt carotenoid – og det er det, der giver tomaterne deres farve.

Lycopen kan også være gavnligt for kvinder. Dyreforsøg i Japan har vist, at kost, der suppleres med lycopen, i betydelig grad kan være medvirkende til at forebygge brystkræft. En anden undersøgelse har vist, at hos mus, der fik lycopen-tilskud, forøgedes antallet af beskyttende CD4-immunforsvarsceller. Dette tyder på, at lycopen muligvis kan være effektivt til behandling af kræftsygdomme og AIDS. Ved et italiensk forsøg har man fundet frem til, at personer, som spiser en kost indeholdende mange tomater, kun havde halvt så stor risiko for at udvikle mavekræft som personer, der kun spiste få tomater.

Lutein og zeaxanthin

Disse to gullige carotenoider kendes også under navnet makulært pigment. De lagres i øjets makula – det område, der styrer vores skarpsyn. Ved makulær degeneration – den sygdom, som er årsag til de fleste tilfælde af blindhed blandt ældre mennesker – er det makulære pigment meget tyndt.

Forsøg har vist, at personer, der spiser en kost med et lavt indhold af lutein og zeaxanthin, har langt større risiko for at udvikle makulær degeneration end personer, der spiser fødevarer som grønkål og spinat, som indeholder store mængder af disse to næringsstoffer. Man har desuden ved forsøg påvist, at hvis man øger indtaget af lutein og zeaxanthin, kan man forøge tykkelsen af det makulære pigment og dermed nedsætte den hastighed, hvormed den makulære degeneration udvikler sig.

Alfa-caroten

Man anser det nu for sandsynligt, at mange epidemiologiske (befolkningsbaserede) undersøgelser af beta-caroten rent faktisk har afspejlet fordelen ved at indtage blandede og/eller forskelligartede carotenoider. En gruppe forskere fra US National Cancer Institute analyserede en af undersøgelserne af forholdet mellem grønsagsindtag, beta-caroten og lungekræft og fandt frem til, at et lavt indhold af både grønsager og alfa-caroten i høj grad havde en forbindelse til lungekræft blandt rygere. Mænd, der kun spiste lidt alfa-caroten, havde dobbelt så høj risiko for at udvikle kræft som dem, der indtog store mængder alfa-caroten.

En stor del af de forskningsresultater, der foreligger vedr. alfa-caroten, kommer fra slutningen af 1980’erne. Ved at dyrke cellekulturer og anvende dyreforsøg fandt forskere frem til, at alfa-caroten hæmmer væksten i visse typer kræftceller, bl.a. lever-, lunge- og hudkræftceller.

Cryptoxanthin

Selvom de færreste kender til dette carotenoid, som findes i papaya, mango og mandariner, så synes det at spille en vigtig rolle for vores helbred. Forsøg har vist, at kvinder med livmoderhalskræft havde et meget lavt indhold af dette næringsstof i kroppen. Et andet forsøg har vist, at cryptoxanthin muligvis er i stand til at hæmme Epstein-Barr virus (det virus, der forårsager mononukleose).

Beta-caroten

Beta-caroten er det carotenoid, som op gennem tiden er blevet mest udforsket, og der foretages stadig undersøgelser af, hvilke gode egenskaber dette næringsstof har. En undersøgelse af en gruppe sunde unge mænd i Japan viste, at beta-carotentilskud i betydelig grad var i stand til at øge produktionen af lymfocytter, som er en vigtig type immunforsvarsceller. I en anden undersøgelse foretaget af tyske forskere har man påvist, at brugen af beta-carotentilskud sammen med topisk solbeskyttelse kunne øge beskyttelsen mod UV-stråler.

For år tilbage antog forskerne, at beta-caroten var det eneste carotenoid, som havde en gunstig indvirkning på vores helbred. Det er stadig en vigtig faktor, men flere og flere resultater underbygger nu teorien om, at en blanding af forskellige carotenoider er endnu bedre. Så sørg for at få alle carotenoiderne – så sikrer du en god næring og et godt helbred.

Kilder
Miller NJ et al. FEBS Letters, 1996;384:240-2.
Olson JA, Krinsky NI, FASEB Journal, 1995;9:1547-50.
Giovannucci E et al. Journal of the National Cancer Institute 1995;87:1767-76.
Nagasawa H et al. Anticancer Research, 1995;15:1173-8.
Kobayashi T et al. Anti-Cancer Drugs, 1996;7:195-8.
Franceschi S et al. Int. Journal of Cancer, 1994;59:181-4.
Seddon JM et al. Journal of the Am. Med. Assoc. 1994;272:1413-20.
Ziegler RG et al. Journal of the National Cancer Institute, 1996;88:612-5.
Murakoshi M et al. Cancer Research, 1992;52:6583-7.
Moriguchi S et al. Nutrition Research, 1996;16:211-8.
Gollnick HPM et al. European Journal of Dermatology, 1996;6:2005.