Sund kost og livsstil

Lavt blodsukker – en overset civilisationssygdom

I sin bog “Lavt blodsukker – en overset civilisationssygdom” belyser Martin Budd paradoksproblemet, hvorfor et for lavt indhold af druesukker i blodet er en udbredt lidelse, når masser af mennesker spiser alt for meget sukker. Er det lave blodsukker en ubalance, det nemt lader sig gøre at korrigere, eller er den grundlaget for mange forskelligartede alvorligere lidelser som hjertesygdomme, kræft, astma, leddegigt, migræne, depression, epilepsi og fedme? Og hvordan indvirker det på hukommelsen og koncentrationsevnen – ja på hele ens væsen?

Sukkerets skadelige virkning på diabetikere har været kendt i mere end 3.500 år, hvorimod det lave sukkerniveau i blodet som en mulig sygdomsfaktor kun har været erkendt i ca. 50 år.

I virkeligheden findes der intet fysiologisk behov for sukker, hævder nogle forskere og påpeger, at hvis blot en lille brøkdel af det, man allerede ved om sukkerets egenskaber, blev offentliggjort og sammenlignet med et hvilket som helst andet stof, der bruges som fødevarefremstilling, ville stoffet omgående blive bandlyst.

Sukkerets mystik

Hvordan er denne mystik om sukkeret blevet til? Vi får at vide, at det er en kilde til energi, at det hjælper os til at arbejde, hvile og lege bedre. Man giver rekonvalescenter glukoseholdige drikke, mod træthed ordineres maltsukker og chokolade, og idrætsfolk anbefaler man glukosetabletter.

Forvirringen skyldes måske brugen af ordet »sukker«. Er sukker godt eller skadeligt for os, og spiller det nogen rolle, om vi spiser hvidt sukker eller ‘puddersukker’, og er honning og sirup naturlige, men skadelige sødestoffer? Hvordan er det indbyrdes forhold mellem sukker og fedt, og kan sukker virkelig dække hele vort energibehov?

Dr. Martin Budd fastslår, at sukker i form af glukose er et nødvendigt og tilmed vigtigt brændstof for organismen, specielt hjernen og nervesystemet, men vi behøver ikke at spise eller drikke glukose direkte. Glukosen bør tilføres legemet som en integreret bestanddel af ubehandlede og meget sammensatte levnedsmidler, som nedbrydes gradvist i en trinvis proces, før det går ind i blodet som glukose. Altså en varieret kost. Han siger videre, at ved at indtage store mængder glukose (som sukker etc.) går man udenom faserne eller ‘trinnene’ i den normale fordøjelsesproces og serverer organismen en substans, som den simpelthen ikke kan bruge. Sukkerspiserne tager enten på i vægt eller berøves føde, som er fortrængt af sukker.

Det er interessant, at astma og diabetes ofte forekommer inden for samme familie, men sjældent samtidig hos en person. Fælles er, at blodets sukkerindhold er forkert. For astmapatienten er blodets sukkerindhold lavt (lavt glukoseindhold), og for diabetikeren er blodets sukkerindhold for højt (højt glukoseindhold). Selv om ikke alle astmapatienter har en lav blodsukkerstand (ved fx stress-astma), er hovedårsagen ofte en ubalance i sukkerstanden.

Dr. Budd henleder opmærksomheden på, at blodsukkerstanden har sit laveste punkt i de tidlige morgentimer mellem kl. 3 og 5. Mange, som lider af migræne eller mindre voldsom hovedpine, bekræfter da også, at det mest almindelige varsel om et anfald er hovedpine, når de vågner. Også astmapatienterne oplever samme »varsel« ved, at de vækkes af åndenød og kvælningsfornemmelser tidligt om morgenen.

Mange læger hævder, at astma fremkaldes af et allergen, fx pollen, eller en stress-situation. Dette underbygges ikke af tidspunktet for typiske astmaanfald. Pollentællingen viser sit laveste niveau om natten, og stress-situationen er ikke udtalt, al den stund vedkommende sover.

Reguleringen af sukkerstofskiftet varetages af flere forskellige kirtler og organer, og derfor er kirtelforandringer, som indtræffer ved et fald i blodsukkerstanden, omfattende. Først og fremmest hypofysen, ‘overkirtlen’, som dirigerer både skjoldbruskkirtlen og binyrerne, samt leveren og bugspytkirtlen. Binyrerne, der er hormonkirtler, producerer adrenalin og cortison. Binyrernes og specielt cortisonens indvirkning på ledlidelser og betændelser er veldokumenteret; det er derfor, indtagelse eller injektion af cortison bibringer leddegigtpatienter en nærmest mirakuløs symptomlettelse.

Hvis binyrernes effektivitet overbebyrdes eller hæmmes på grund af et vedvarende lavt sukkerindhold i blodet, kan patienten blive særligt modtagelig for leddegigt, ledbetændelse og lignende.

Den onde cirkel

Martin Budd pepeger, at mange forskere, især i USA, mener, at lavt blodsukker (hypoglykæmi) er den faktor, som bidrager væsentligt til så alvorlige psykiske lidelser som skizofreni og paranoia. Binyrerne er legemets hovedforsvarsmekanisme mod stress, og lavt blodsukker indvirker på binyrerne. Adrenalinmangel fremkalder ængstelse, og ængstelse fremkalder yderligere mangel og stress, som bevirker, at selv de mest dagligdags ting virker uoverkommelige. Dette får ofte de fleste til at spise for meget eller alle de forkerte ting eller helt undlade at spise, hvorved de yderligere forværrer den lave blodsukkerstand. Denne ængstelse forstærkes yderligere, når patienten får besked på, at det er galt med nerverne, specielt når vedkommende er fuldt ud klar over, at hun eller han aldeles ikke lider af stress og ikke har noget at være bekymret over. Der er altså ikke tale om et umiddelbart forestående nervøst sammenbrud, eller at vedkommendes personlighed er ved at falde fra hinanden som følge af en eller anden skjult mental konflikt i underbevidstheden. Det, der sker, skyldes sandsynligvis en uligevægt i vedkommendes stofskifte, som indbefatter en utilstrækkelig tilførsel af brændstof til nervesystemet (altså lavt blodsukker), som i de allerfleste tilfælde er nemme at behandle og som hyppigt kan kureres fuldstændigt.

Der er mange årsager til lavt blodsukker. Blandt de funktionelle kan nævnes bylder på bugspytkirtlen, bugspytkirtelbetændelse og flere andre. Men oftest er det lave blodsukker fremkaldt af en forkert ernæring med et unødigt højt sukkerindhold. I bogen anbefaler Martin Budd dem, der har mistanke om et for lavt blodsukker, ikke selv at diagnosticere og behandle det ekstremt lave blodsukkerindhold, men at få foretaget en 6 timers sukkerbelastningsprøve hos sin læge. I bogen gives der eksempler på patienter med høje og lave blodsukkertal, og hvad der falder inden for normale rammer.

Dr. Martin Budds kostforslag er ikke renset for kød, men han lægger vægt på, at man får op til 6 små måltider om dagen, startende ved morgengry og et sent på aftenen, jfr. den lave blodsukkerstand fra kl. 3 til 5. Og han siger: “Sørg altid for, at der er proteiner i morgenmaden. Aldrig et rent stivelsesmåltid som fx kun brød, gryn, cornflakes etc., da disse absorberes meget hurtigt. Hvorimod proteiner og fedt absorberes langsomt”.

Sukkeret og de raffinerede kulhydrater må og skal undgås. Vist behøver fordøjelsessystemet en lille smule kulhydrater for effektivt at kunne nedbryde og absorbere proteiner og fedtstoffer, men det kan ske ved, at man indtager uraffinerede kulhydrater som fx fuldkornsbrød, grød af hele gryn og fra stivelsesindholdet i frugt.

Læs også
Få styr på blodsukkeret!
Antioxidanter kan måske beskytte mod skadelige virkninger af for lavt blodsukker
Diabetes: Olivenblade giver en sundere blodsukkerværdi
Blodsukkerværdien har stor betydning for dit helbred
Æbleeddike kan være med til at holde styr på blodsukkeret
Kanel og krom er godt for blodsukkeret
Carsten Vagn-Hansen: Trang til sukker
Forbrugererfaring: Krom og kanelbark regulerede mit blodsukker

Kilde
Martin L. Budd. Lavt blodsukker (hypoglykæmi). En overset civilisationssygdom, forlaget Minerva.