Sund kost og livsstil Vitaminer & Mineraler

Spis frugt og vitaminpiller!

Uden en tilstrækkelig mængde vitaminer, sporelementer og mineraler kan livskvaliteten ret nemt få et knæk – det er ernæringseksperterne enige om. Grundlaget for et sundt liv er en varieret kost, tilstrækkelig motion og en harmonisk livsstil. Men det er der ofte for lidt tid til i hverdagen.

Moder Natur kan ikke længere levere de næringsstoffer, vi forventer at få fra den mad, vi spiser. Så på trods af den overflod, vi lever i, er mangelsygdomme eller mangelsymptomer langt hyppigere, end man umiddelbart skulle tro. De er ikke så alvorlige og mærkbare som ved tidligere tiders vitaminmangel, fx skørbug eller rakitis, men mange generende lidelser fra podagra til livsstilssygdomme som allergier, infektioner og rygsmerter tyder på, at vi får for lidt mikronæringsstoffer som fx zink og magnesium.

Høsten “snyder”

Et æble ser godt nok stadig ud som et æble, men om det så også indeholder de vitaminer og sekundære næringsstoffer, som man forudsætter i diverse kosttabeller – dét er et rigtigt godt spørgsmål. Der findes enkelte videnskabsfolk, som har beskæftiget sig med dette tema.

Biologen Irakli Loladze fra Princeton University i New Jersey tilskriver tabet af næringsstoffer til den stigende kuldioxidværdi i atmosfæren – den såkaldte drivhuseffekt. Det tiltagende CO2-indhold i atmosfæren øger ganske vist plantevæksten og dermed også høstudbyttet, men det sker på bekostning af værdifulde indholdsstoffer. På samme måde sørger kunstgødning for større plantevækst – men samtidig bliver jordbunden mere og mere udpint.

Det er svært at konstatere mangeltilstande

Den engelske forsker David Thomas har sammenlignet mineralindholdet i frugt og grønsager nu om dage med data fra begyndelsen af 40’erne. For visse sorters vedkommende faldt mineralindholdet i dette tidsrum med over 50 %. Moderne landbrug og dyrkningsmetoder har ganske vist frembragt større, smukkere og mere resistente produkter, men tit og ofte på bekostning af smag og næringsstofindhold.

Mikronæringsstoffer udfylder mange opgaver i kroppen gennem et meget kompliceret samspil. Mangel på blot enkelte “medspillere” kan påvirke sundhed og livskvalitet i negativ retning.

Ved lægeundersøgelser måler man oftest kun vitamin- og mineralindhold i blodet. Men det viser imidlertid ikke den reelle næringsstofforsyning til cellerne. I blodet opdages et fald i værdien først, når der er tale om en betydelig mangel, eller når der er sket skader på organer eller væv.

Målrettet og individuelt supplement

Ved blodprøver, som blev udført på flere end 1.500 personer fra alle grene af erhvervslivet, viste det sig, at over 50 % af de undersøgte havde en alvorlig mangel på magnesium, selen og zink.

En velafbalanceret kost og tilstrækkelig motion holder dig sund og rask og kan under ingen omstændigheder erstattes af kosttilskud. I fødevarer fra planteverdenen findes hundredevis af biostoffer, som er vigtige for forskellige kropsfunktioner. En varieret kost med en tilstrækkelig mængde fibre og sekundære plantestoffer er en forudsætning for, at mikronæringsstoffer fra kapsler eller tabletter overhovedet kan optages i kroppen. Selvom den del er i orden, kan det vare måneder, inden man har genoprettet en påvist mangeltilstand med kosttilskud. Hvis man efter nye målinger ikke kan spore nogen ændring i værdierne, kan det have forskellige grunde:

  • Doseringen af mikronæringsstofferne er for lav.
  • Forholdet mellem de enkelte næringsstoffer er ikke i balance.
  • Mave-/tarmfloraens manglende aktivitet forhindrer optagelse af næringsstofferne.
  • En svamp i mave-/tarmkanalen hindrer optagelsen af næringsstofferne.

Hvis man vil være på den sikre side, bør man holde godt øje med, hvilke næringsstoffer man spiser, og derefter sørge for at dække resten af behovet med kosttilskud. Følg mottoet: Et æble og en vitaminpille” – men sørg for, at begge er af en ordentlig kvalitet!

FÅR DU NOK MIKRONÆRINGSSTOFFER?
Følgende test viser, om du får tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer. Læs spørgsmålene nøje og markér det antal point, der passer bedst. Læg derefter dine points sammen.
1.  Har du muskelspændinger, fx ved halshvirvlerne?
Sjældent 1
Af og til 2
Efter at have siddet i længere tid 3
Ofte flere gange om ugen 4
Hver dag 5
2. Har du i løbet af dagen perioder, hvor du føler en indre uro?
Sjældent 1
Af og til 2
Hyppigt i løbet af ugen 3
Hver dag 4
Flere gange dagligt 5
3. Har du svært ved at falde i søvn, eller vågner du tidligt?
Sover glimrende 1
Sover dårligt 1-2 gange pr. uge 2
Sover dårligt hver anden nat 3
Sover dårligt hver nat 4
Indre uro om natten, sover aldrig dybt 5
4. Hvordan håndterer du kritik fra dine medmennesker?
Tager det helt roligt 1
Bliver lidt ophidset 2
Bliver lettere aggressiv 3
Bliver rasende 4
Meget kolerisk 5
5. Hvordan reagerer du i stresssituationer?
Tager det helt roligt 1
Ophidset og lettere aggressivt 2
Er hurtig til at bebrejde andre 3
Bliver verbalt aggressiv 4
6. Har du allergiske reaktioner, når der er pollen i luften?
Aldrig 1
Yderst sjældent 2
I perioder 3
Hyppigt 4
året rundt 5
7. Har du allergiske reaktioner over for husstøvmider, bestemte fødevarer osv.?
Aldrig 1
Meget sjældent 2
Hyppigt 3
Næsten dagligt 4
Altid 5
8. Får du ofte infektioner (forkølelse og lign.)?
Aldrig 1
Sjældent 2
Primært i vintermånederne 3
Flere gange i løbet af året 4
Ved influenzaepidemier 5
9. Har du problemer med hud, hår, negle osv.?
Aldrig 1
Sjældent 2
Ofte 3
Hyppigt 4
Hele tiden 5
10. Har du i løbet af dagen perioder, hvor du er træt og udkørt?
Aldrig 1
Sjældent 2
Hyppigt 3
Hver dag 4
11. Har du i løbet af dagen perioder med koncentrationsbesvær?
Aldrig 1
Sjældent 2
Hyppigt 3
Hver dag 4
Totalt antal point:

Det betyder dine points

  • 0-20 points: Du behøver ikke bekymre dig – du får mikronæringsstoffer nok.
  • 20-28 points: Du får ikke tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer.
  • 28-36 points: Du lider af en betydelig mangel på mikronæringsstoffer – til skade for dit helbred.
  • Flere end 36 points: Du har behov for behandling for mangelsygdomme.

Her kommer energien fra

Bevæg dig mere, spis sundt, tænk over, hvordan du lever – vi ved det jo godt. Men hverdagen ser lidt anderledes ud: Fast-food i den alt for korte middagspause – og det er første måltid dén dag, for morgenmaden var man nødt til at hoppe over. Så kan man jo altid bekæmpe trætheden med kaffe. Om aftenen får man så måske et par øl sammen med vennerne, eller også går turen direkte ind på sofaen foran fjernsynet.

  • Mikronæringsstofferne: Sporelementer er mineraler, som kun forekommer i kroppen i meget små mængder. De er vigtige for organismens vækst, udvikling og funktion.
  • Aminosyrer er proteinernes byggestene. De spiller en central rolle i menneskets stofskifte og skal til dels tilføres udefra.
  • Fedtsyrer som fx omega-3 beskytter hjerte og kar. Art og sammensætning af de tilførte fedtsyrer spiller en betydelig rolle.
  • Vitaminer er naturlige stoffer, som vores krop ikke selv kan producere, men som skal tilføres udefra. Vitaminer spiller en vigtig rolle for stofskiftet, og antioxidanter beskytter kroppen mod angreb fra frie radikaler og er specielt vigtige for immun- og nervesystemet.
  • Mineraler som fx kalk sørger for, at kroppens celler fungerer korrekt. Desuden er mineralerne byggestene for knogler og tænder og spiller en vigtig rolle for nervesystem og stofskifte.
  • Sekundære plantestoffer, fx carotenoider og flavonoider, tjener flere formål i organismen. Bl.a. styrker de immunforsvaret, beskytter mod kredsløbssygdomme og har en kræfthæmmende virkning.

Læs også
Multivitaminer virker på hele din krop og din helse
Dette bør du vide om vitaminer og mineraler
Plantestoffers synergi gør frugt og grønt sundt
Husk, at fedtsyrer er livsnødvendige
Sekundære plantestoffer
Sekundære plantestoffer – hvad findes hvor?
Phytonæringsstoffer gavner helbredet
Vitamin- og mineralguide
Vælg det rigtige multivitamin-/mineralpræparat – Maximum!