Vitaminlignende stoffer

Betacaroten giver effektiv beskyttelse mod solskoldning

En metaanalyse viser, at oralt tilskud af betacaroten muligvis kan beskytte mod solskoldning, og jo længere man tager tilskuddet, jo større beskyttelse opnår man. Der er behov for 10 uger med beta-caroten-tilskud, før man opnår en beskyttende virkning, viser en sammenstilling af resultaterne fra syv forsøg. Metaanalysen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Photochemistry and Photobiology.

“Denne metaanalyse tyder på, at betacarotentilskud til voksne er en effektiv måde til at beskytte mod udviklingen af reaktioner på solskoldning”, skriver Wolfgang Kopcke fra Münster University Hospital og Jean Krutmann fra Heinrich-Heine-University i Düsseldorf.

Der fremkommer stadigt flere beviser for de potentielle fordele ved at anvende næringsstoffer til at sikre en sund hud indefra. Senest har man påvist, at lutein, lycopen og superoxid dismutase (SOD) har en sundhedsfremmende virkning på huden.

Kopcke og Krutmann gennemgik litteraturen over forsøg med betacarotentilskud til beskyttelse af menneskehud mod solskoldning. De fandt frem til syv forsøg, som testede, hvor effektivt carotenoi­det er mod solen. Metaanalysen viste, at carotenoidet rent faktisk yder beskyttelse mod solskoldning, og at der er be­hov for mindst 10 uger med tilskud for at opnå denne virkning. Desuden tilføjer Kopcke og Krutmann, de fandt frem til, at for hver yderligere måned med tilskud blev graden af beskyttelse øget.

“Denne iagttagelse understreger, at den systemiske fotobeskyttelse, man opnår med betacaroten, er meget forskellig fra den beskyttelse, man opnår ved at smøre sig med solcreme”, siger de. “Kor­rekt anvendelse af moderne solcremer giver beskyttelse mod udviklingen af solskoldning få minutter efter påsmøring, mens den fotobeskyttelse, man opnår med betacarotentilskud, først viser sig langsomt efter flere ugers indtagelse af stoffet”. Forskerne siger desuden, at det er vigtigt at understrege, at carotenoidet ikke er en erstatning for sol­creme, specielt ikke, hvis man udsætter huden for intens solpåvirkning, men at stoffet virker som et supple­ment til solcremer. Betacarotens beskyttelsesfaktor (SPF) ligger i bedste fald på ca. 4, si­ger de.

“Topisk anvendelse af solcreme og systemisk fotobeskyttelse med betacaroten konkurrerer ikke om, hvem der er bedst, og betacaroten kan ikke erstatte solcreme. Derimod er de i bund og grund kom­plementære og bør derfor kombineres”, skriver Kopcke og Krutmann. “I denne henseende fungerer betacaroten som en grundlæggende beskyttelse mod solen, der virker hele dagen og gælder alle dele af huden, mens solcreme bør anvendes som ekstrabeskyttelse, pri­mært for at undgå solskoldning under forhold, hvor UV-bestrålingen af bestemte hudområder øges”.

Den nøjagtige mekanisme – eller mekanismer – bag betacarotens solbeskyttende egenska­ber er endnu ikke kendt, men det ligger snublende nær at gå ud fra, at det er carotenoidets antioxidante aktivitet, der giver den beskyttende virkning. Ved udsættelse for UV-bestråling – specielt UV-B-stråler – produceres reaktive iltradikaler (ROS) i huden, hvilket kan resultere i en iltningsbelastning, som er kendt for at kunne fremskynde aldringsprocessen. Betacaroten kan muligvis ‘kvæle’ disse iltradikaler og dermed beskytte huden.

Men Kopcke og Krutmann foreslår en anden mekanisme: Betacaroten påvirker muligvis forskel­li­ge signalstier, som opstår ved UV-B-bestråling, og som starter i vores DNA. “Betacarotens evne til at forebygge solskoldning kan derfor alternativt forklares ved stoffets evne til at påvirke en eller flere af disse signalstier”, konkluderer de.

Læs også
Viden om og forskning i betacaroten
Carotenoider og E-vitamin – din indvendige solbeskyttelse
Solbrun, men ikke solbranket
Carotenoider – hvad gør de for min krop?
Solens mange gode egenskaber
Hold øje med dine modermærker
Astma og betacaroten
Forbrugererfaring: Betacaroten gør huden klar til solen

Kilde
Kopcke W, Krutmann J. Protection from Sunburn with Beta-carotene – A meta-analysis. Photo­chemistry and Photobiology, bind 84, udgave 2, s. 284-288.