Vitaminlignende stoffer

Carnitin til dyr og mennesker

Hvad er carnitin?

Carnitin er en enestående substans midt mellem vitaminerne og organismens normale produkter. Den blev beskrevet første gang i 1905 af de russiske forskere Gulewithsch og Krimberg, der opdagede, at den findes i praktisk taget alle væv hos pattedyr, og de højeste koncentrationer forekommer i muskler og hjerte.

Selv om man igennem 1930’erne forsøgte at klarlægge denne substans’ fysiologiske rolle, var det først i 1948, at man begyndte at komme på sporet, da Fraenkel påviste, at carnitin er nødvendig for væksten af melormen Tenebrio molitor. Kemikerne taler om beta-hydroxy-tau-trimetil = aminobutirrin, en normal cellebestanddel, som fremstilles af de to aminosyrer lysin og methionin.

Når den er produceret i lever og nyre, transporteres den over i blodet og føres til de organer, der bruger den, først og fremmest hjertet og de muskler, som styres af viljen (ben-, armmuskler osv.), hvor 95 % af kroppens carnitin findes.

De første indicier med hensyn til carnitins fysiologiske funktion hos mennesket kommer fra opdagelsen af, at denne substans er snævert forbundet med udnyttelsen af fedtstofferne som energikilde, idet den sikrer overførslen af fedtsyrerne til det indre af cellernes energicentraler, mitokondrierne, hvor de indgår i stofskiftet. Her “brændes” fedtsyrerne under frisættelse af energi, der især bruges til muskelaktivitet.

I praksis er der tale om en substans, der fremmer nedbrydningen af fedtstoffer, idet den medvirker til deres omdannelse til substanser, som kan udnyttes til hurtig energi, hvorved organismen kan klare et større arbejde. Derfor er hjertet og skeletmusklerne de organer, der har mest gavn af carnitin.

Betydning for hjertet

Carnitin har stor betydning for hjertets muskelaktivitet. Dette organ, der må arbejde uafbrudt, er ca. 20 gange rigere på carnitin end andre væv i organismen (på andenpladsen kommer sædplasma under modningen af spermatozoerne). Den konstante produktion af energi i hjertemusklens energicentraler kræver en konstant strøm af substanser, som er rige på energi (fedtsyrer) , og her er det, at carnitin er en virkelig bærende substans. Carnitin bedrer hjertemusklens aktivitet og normaliserer hjertet, hvis det lider af uregelmæssig rytme.

Betydning for sportsudøvere

Men stoffet er også gavnligt for opretholdelsen af det fysiske arbejde, der kendetegner fx udholdenhedssport (skiløb, maratonløb, svømning osv.). Mens det under kortvarige anstrengelser nemlig først og fremmest er kulhydraterne, som mobiliseres for at skaffe energi, så kan under langvarig fysisk aktivitet fedtsyrerne som energikilde dække op til 60-70 % af det samlede energibehov – og carnitin bliver derfor uundværligt for fedtsyrestofskiftet i cellerne.

Andre anvendelsesområder

Forskningen er nu i gang med at klarlægge andre egenskaber og anvendelsesmuligheder for carnitin. Det er således fastslået, at denne substans kan forbedre hjernens evne til at producere en anden vigtig substans for hukommelsen: aceticolin.

I en klinisk undersøgelse af en gruppe kvinder tillod ordineringen af carnitin en forbedring af hukommelsen med 50 %.

Der er stærke indicier på at denne substans også spiller en ikke ubetydelig rolle i reproduktionen. Efter de første iagttagelser af et begrænset antal personer har carnitin vist sig i stand til at aktivere og forøge mobiliteten af spermatozoer og tillade indtrængningen i ægcellen.

Men den er også vigtig under rekonvalescensen, ved forsinket vækst, appetitløshed, underernæring og unormal afmagring og til at aktivere udsondringen af fordøjelsesvæsker (mave og bugspytkirtel).

Hos mennesket har man identificeret præcise patologiske situationer forbundet med mangel på carnitin: Nogle muskelsygdomme, hvor man kan se en ophobning af fedtstoffer i muskelfibrene (steatosiske myopatier) og bestemte funktionsforstyrrelser i hjertemusklen (myokardiosklerose, hjerteinsufficiens).

Det daglige behov

Man ved med sikkerhed, at mennesker og dyr er i stand til at danne carnitin, men man kender ikke den optimale mængde. For nogle er det nødvendigt at få tilført et tilskud, som kan dække stofskiftets behov. Derfor tenderer man til at betragte carnitin som et vitamin.

Dagsbehovet er ikke fastlagt. Sandsynligvis ligger det på 0,5 g.

Hvor findes det?

Carnitin findes i mange dyre- og plantevæv, men findes i større mængder især i musklerne. I modermælken er der, om end i små mængder, carnitin nok til at stimulere barnets eget fedtstofskifte. I kunstig mælk findes det derimod ikke, enten fordi det fjernes under fremstillingen, eller slet ikke er til stede (fx i sojamælk).

Carnitin forhandles i Danmark som et kosttilskud under navnet Carnitin kapsler, som også indeholder calcium. Kapslerne forhandles af Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Læs også
Carnitin – et stof med afgørende betydning for dit helbred
Carnitin – sikkerhed
Carnitin – hvor findes det?
Carnitin – i hvilke tilfælde kan man komme til at mangle det?
Hvordan udnytter jeg bedst carnitin til sport?