C-vitamin E-vitamin Selen Vitaminer & Mineraler Vitaminlignende stoffer

Antioxidanter – det bedste forsvar mod frie radikaler

En stærk modstander i kampen om at holde sig sund og rask er de stoffer, der kaldes frie radikaler. De angriber kroppens forsvar og svækker det, så det ikke er i stand til at beskytte os i tilstrækkelig grad. Forskning har vist, at frie radikaler kan beskadige sunde kropsceller.

Men heldigvis kan de frie radikaler holdes i skak ved hjælp af stoffer kaldet antioxidanter. Antioxidanter kan neutralisere de frie radikaler og dermed forhindre dem i at skade kroppen.

Tre hovedkilder til frie radikaler

Kroppen

Kroppen danner frie radikaler hvert eneste øjeblik. Levende celler har brug for energi for at kunne leve. Denne energi stammer fra komplicerede reaktioner, hvori der indgår en lang række forskellige stoffer samt ilt. Under disse reaktioner dannes der afledte iltstoffer, bl.a. superoxid og hydroxyl-radikaler, som kaldes frie radikaler.

Træning, sygdom og visse lægemidler øger de iltrelaterede reak­tioner i kroppen og øger dermed mængden af frie radikaler.

Miljøet

Frie radikaler kan også stamme fra miljøet: Luftforurening, tobaksrøg, for høj bestråling, giftigt af­fald og spildevand, sprøjtemidler og pesticider danner alle sammen frie radikaler, som vi enten in­halerer eller spiser. Fx er ozon en ekstremt reaktiv luftforurener, som stammer fra bilers udstød­ningsgas. Når vi indånder ozon, danner det frie radikaler i lungevævet. Da blodet konstant pumpes til lungerne for at blive iltet, kan de ozonfremkaldte frie radikaler “angribe” blodlegemerne og der­med formindske den mængde ilt, der kommer rundt i kroppen.

Sig selv…

Endelig danner frie radikaler andre frie radikaler i en form for kædereaktion. Én fri radikal danner en ny, som danner en tredje osv. Kontrolleres denne proces ikke, kan resultatet være celleskader.

Destruktive molekyler

En simpel forklaring er, at frie radikaler er molekyler med uparrede elektroner (negativt ladede dele, der holder molekylerne sammen). Stabile molekyler har parvise elektroner.

Men hvis et molekyle har en elektron uden partner, bliver det ustabilt og reaktivt – det, der kaldes en fri radikal. Dette frie radikal vil stjæle en elektron fra et tredje molekyle, og dermed er der igangsat en destruktiv cyklus. Hver gang et molekyle mister en elektron, vil det beskadige et andet elektron.

Et billede på, hvordan de frie radikaler påvirker os…

Forestil dig en bil på en motorvej. Pludselig rammer et af bilens dæk et skarpt søm. PUFF! Dækket springer. Bilen kommer ud af kontrol, slingrer og rammer en anden bil. Bilerne bagved kan ikke nå at stoppe i tide, og den frygtelige lyd af metal, der krølles sammen, lyder i noget, der minder om en evighed. Ét punkteret dæk har forårsage store ødelæggelser.

Bilerne er molekylerne i vores celler, fx proteiner, enzymer, fedtsyrer og gén-materiale. Sømmet er en fri radikal, der stammer enten fra reaktioner i kroppen eller fra forurening i miljøet. Det beska­digede den første bil ved at punktere dens dæk. På samme måde kan en fri radikal beskadige et mo­lekyle i vores celler ved at stjæle en elektron. Men bilen med det punkterede dæk brasede ind i en anden, og der skete et større harmonikasammenstød.

Så et beskadiget molekyle bliver til en fri radikal, og der startes en kædereaktion, som involverer mange molekyler.

Sunprep med betacaroten - en vigtig antioxidant

Antioxidanter neutraliserer frie radikaler

Heldigvis kan de frie radikaler kontrolleres af antioxidanter. Kroppen bekæmper frie radikaler på to måder:

  1. Enzymer (som dannes i kroppen) bruges til at konvertere frie radikaler til uskadelige stoffer som vand og almindelig ilt. Disse enzymer omfatter superoxid dismutase, katalase og glutathion peroxidase. Men disse enzymer kan ofte ikke klare den meget store mængde frie radikaler, der stammer fra teknologiens biprodukter og vores moderne livsstil.
  2. Antioxidanter (som ikke dannes i kroppen) bevæger sig rundt via blodbanen, kommer ind i alle vore celler og neutraliserer de frie radikaler. I løbet af denne proces bliver antioxidanterne deaktiveret (nogle kan dog reaktiveres) og fjernes til slut fra kroppen. Derfor skal de hele tiden tilføres gennem kosten – præcis som de kalorier, vi hele tiden har brug for for at opretholde
    energiniveauet.

De vigtigste antioxidanter

Betacaroten

Betacaroten forebygger dannelse af frie radikaler ved at kvæle singlet-oxygen, en yderst reaktiv form for ilt. Singlet-oxygen danner frie radikaler ved at overføre overskydende energi til stabile molekyler. Betacaroten kan absorbere og distribuere denne energi på uskadelig vis via dets struktur. Forskerne undersøger stadig, hvordan denne jagt på frie radikaler rent faktisk fungerer.

Lad os se på bildæk/søm-analogien igen: Betacaroten fungerer som en motorvejs-fejemaskine, som fjerner søm­met (den frie radikal) fra vejen, før det kan nå at punktere et dæk. National Cancer Institute og det amerikanske landbrugsministerium har anbefalet, at man øger sit indtag af fødevarer med store mængder betacaroten. Som kilde til A-vitamin er betacaroten meget sikkert, fordi det kun omdan­nes til A-vitamin i takt med, at kroppen har brug for det.

C-vitamin - en vigtig antioxidantC-vitamin

C-vitamin er en anden “fejemaskine”, som deaktiverer frie radikaler. Det fungerer specielt i krop­pens væskeområder, fx i blodplasma, lungevæske og øjenvæske og mellem cellerne. Mere end 70 % af kroppen består af vand, så C-vitaminets antioxidante rolle er meget vigtig. Forskerne leder stadig efter en forklaring på, hvordan C-vitamin påvirker kroppens forsvar. Det kan øge aktiviteten i de hvide blodlegemer, spille en vigtig rolle i antistoffernes biokemi (prostaglandin E1, B- og T-lymfocytter og interferon) og direkte ødelægge visse bakterie- og virustyper.

Desuden har C-vitamin en unik evne til at genbruge E-vitamin. Når E-vitaminet har neutraliseret en fri radikal, ændres det til en inaktiv form, der som oftest udskilles af kroppen. Men C-vitamin kan gendanne det brugte E-vi­tamin til en aktiv antioxidant, så det kan fortsætte med at neutralisere frie radikaler.

E-vitamin - en vigtig antioxidantE-vitamin

E-vitamin er det eneste stof, der kan aflejre sig i cellemembranen, den beskyttende hinde omkring en celle. Her forhindrer det frie radikaler i at beskadige membranen og beskytter dermed hele cel­len. Hvis vi igen ser på analogien med bilen og sømmet, så er E-vitamin som et stærkt tætningsmiddel, der sikrer dækkene mod, at sømmet punkterer det. E-vitamin jagter desuden frie radikaler i blo­det og fungerer dermed sammen med betacaroten og C-vitamin som fejemaskine.

Desuden er E-vi­tamin vigtigt som beskyttelse mod nogle af de negative virkninger ved luftforurening og røg. Fx er ozon et luftforurenende stof, der dannes af nitrogen dioxid, ilt og ubrændte benzindampe. Ozon kan danne frie radikaler, der påvirker lungevæv og blodlegemer. Desuden kan E-vitamin beskytte A-vitamin mod at blive ødelagt i kroppen, og det samarbejder med mineralet selen.

Selen

Selen er et af de 10 essentielle spormineraler og en livsvigtig del af antioxidant-enzymet glutathion peroxidase, som neutraliserer skadelig hydrogen-peroxid. Man har fundet ud af, at personer med selenmangel har mindre glutathion peroxidase-aktivitet og er derfor mere modtagelige for virknin­gerne af de frie radikaler. Ofte fungerer selen ikke kun sammen med E-vitamin mod samme type af frie radikaler, men er også nødvendigt for opretholdelse af korrekt muskeltonus og -funktion. I vores mad er selen organisk bundet, fx i form af selenomethionin, en aminosyre-chelat, som anvendes i de fleste kosttilskud.

Læs også
Frie radikaler går amok – derfor er antioxidanter vigtige
Antioxidanter: Anvendelsesområder
Viden om og forskning i betacaroten
C-vitamin: Dosering for antioxidant-virkning
C-vitamin på en helt ny måde
E-vitamin – en stærk antioxidant med et imponerende virkespektrum
Selen – en væsentlig antioxidant
Antioxidanter ved kræftbehandling
Antioxidanter – naturlig anti-aging effekt
Åreforkalkning kan skyldes for få antioxidanter

Kilder
Calabrese E et al. Influence of dietary vitamin E on susceptiblity to ozone exposure. Bull. Environ. Contam. Toxicol. 34:417-22.
Clausen J et al. Biochemical and clinical effects of an anti-oxidative supplementation of geriatric patients. Biol. Trace. Elem. Res. 20:135-51.
Gohil K et al. Vitamin E deficiency and vitamin C supplements: Exercise and mitochondrial oxidation. J. Appl. Physiol. 60:1986-91.
Harman D. Free radical theory of aging. The “Free Radical” disease. Age. 7-111-31.
Hoshino E et al. Vitamin E suppresses increased lipid peroxidation in cigarette smokers. J. Parenteral Enteral. Nutr. 14:300-5.
Salonen J et al. Effects of antioxidant supplementation on platelet fuction: a randomized pair-matched placebo-controlled double-blind trial in men with low antioxidant status. Research Institute of Public Health. University of Kuopio. Finland. International Society for Free Radical Research, 5th Biennial Meeting.
Sumida S et al. Exercise-induced lipid peroxidation and leakage of enzymes before and after vitamin E supplementation. Int. J. Biochem. 21-835-8.
Ward P et al. Evidence for role of hydroxyl radical in immune-complement and neutrophil-dependent tissue injury. Jour. Clin. Invest. 72-789-801.
Yuan C et al. Burns and damage by lipid peroxidation. J. Med. Col. PLA 3:55-9.