Mange ældre kvinder har et lavt indhold af selen og andre antioxidanter i blodet, og de kan få stor gavn af et selentilskud, siger tyske forskere. ”Data fra vores forsøg viser, at indholdet af selen og alfa-tocoferol i kroppen på ældre kvinder, som ellers har en ernæringsmæssigt god status, ofte er for lavt”, skriver Dr. M. Wolters og hans kolleger.
Et stort indtag af antioxidanter, herunder selen og tocoferol, har vist sig at kunne beskytte mod kroniske sygdomme. De tyske forskningsresultater viser, at næsten 40 % af den undersøgte befolkningsgruppe ikke nåede op på den anbefalede koncentration af selen i blodet (mindre end 1,1 mmol pr. l) – på trods af, at alle spiste en sund og varieret kost. Forskerne undersøgte kostvanerne blandt 178 kvinder med en gennemsnitsalder på 63 over en forsøgsperiode på tre dage. Der blev udtaget blodprøver til måling blodets koncentration af de forskellige antioxidanter.
Resultaterne af forsøget
”Resultaterne viser, at et lavt blodindhold af alfa-tocoferol og selen forekommer meget hyppigt, selv blandt veluddannede tyske kvinder, der spiser en sund kost,” lyder det fra forskerne. ”Dette resultat tyder på, at … kvinder med et lavt antioxidant-indhold i blodet formentlig vil have gavn af at tage tilskud af antioxidanter,” anbefaler forskerne. Man mener, at selen og alfa-tocoferol sammen er med til at forhindre iltning af fedtstoffer. ”Et utilstrækkeligt indhold af et af disse næringsstoffer kan øge risikoen for iltningsbelastning og de sygdomme, som kan være forbundet hermed,” forklarer forskerne.
Forsøg tyder på, at tilskud af antioxidanter kan reducere risikoen for kræftsygdom, og andre undersøgelser viser, at øget indtagelse af selen kan styrke immunforsvaret. Disse undersøgelsesresultater føjer sig til den stadigt voksende mængde af beviser for selens betydning på vores helbred. Der har endog været forslag fremme om at berige jord og gødning med selen for at øge det samlede selen-indtag i befolkningen.
Læs også
Selen kan bremse aldersrelateret tab af mentale funktioner
Q10 og selen mindsker risikoen for hjerte-/karproblemer
Immunforsvaret og selen
E-vitamin mindsker risikoen for iskæmisk hjertesygdom hos kvinder
Antioxidanter – det bedste forsvar mod frie radikaler
Kvinder bør spise grønsager for at holde hjertet sundt
Klor øger risikoen for kræft hos kvinder
Mammografi og brystkræftdødelighed
Kilder
Wolters M. European Journal of Clinical Nutrition, bd 60, s. 85-91.
Archives of Internal Medicine, 2004, bd 164, s. 2335-2342.
American Journal of Clinical Nutrition, bd 80, s. 154-162.