Selen

Selen kan måske øge chancerne for at overleve brystkræft

Et delforsøg under det befolkningsbaserede forsøg Swedish Mammography Cohort har undersøgt, om indtaget af selen fra kosten havde en sammenhæng med chancerne for at overleve for 3.146 kvinder med diagnosen invasiv brystkræft.

Selenindtaget før brystkræftdiagnosen blev estimeret ved hjælp af et kostspørgeskema udfyldt i 1987. I løbet af opfølgningsperioden fra 1987-2009 indtraf 416 brystkræft-specifikke dødsfald og 964 dødsfald i alt. Det kostmæssige indtag af selen viste sig at have en omvendt specifik sammenhæng med dødsfald både som følge af brystkræft og i alt.

De kvinder, der havde det højeste indtag af selen, havde 31 % lavere risiko for at dø af brystkræft sammenlignet med dem med det laveste indtag. Denne omvendte sammenhæng mellem kostindtag af selen og brystkræftdødsfald var stærkest blandt kvinder, der aldrig havde røget.

Forfatterne konkluderer, at “vores resultater tyder på, at selenindtag inden brystkræftdiagnose måske kan forbedre chancerne for at overleve brystkræft og generel overlevelse. Men disse resultater kan vise sig at være begrænset til befolkningsgrupper, som har et lavt indtag af selen”.

Selen kan medvirke til at øge chancen for at overleve brystkræftLæs også
Selen beskytter mod kræft – og meget mere
Vitaminer og sund livsstil øger chancen for at overleve brystkræft
Resveratrol kan medvirke til at bekæmpe brystkræft
Brystkræft, alkohol og folsyre
Vegetarkost og risikoen for brystkræft
Motion kan medvirke til at forebygge brystkræft
Selentilskud er nødvendigt for ældre kvinder
Selen som solbeskytter?

Kilde
Harris HR et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012.