Magnesium

Magnesium: Antistress-mineralet

Udforskningen af magnesium er først lige begyndt. Endnu for 200 år siden kunne den lægekyndige ikke udnytte dette mineral ret meget. I en håndbog for den »redelige bayerske landsby-sårlæge« fra året 1791 nævnes hvid magnesium som middel mod forstoppelse og for megen mavesyre. Først meget senere opdagede man, at magnesium er en betydelig bestanddel af knoglernes og organernes materiale – og derfor uundværlig for vækst og sundhed. I dag betragtes magnesium som den store aktivator for cellestofskiftet.

Enzymer skal bruge magnesium

Det er fastslået, at mere end 250 enzymer (proteinlegemer med biologisk aktivitet) har behov for dette mineralstof som partner. Ellers er de ikke funktionsdygtige. Således er opbygning og nedbrydning af de tre grundnæringsstoffer (fedt, proteiner, kulhydrater) afhængig af enzymer og magnesium. Proteinbyggesten (aminosyrer) kan kun blive transporteret gennem cellemembranerne i forbindelse med magnesium. Hele energistofskiftet er afhængigt af magnesium.

Fx fremmer magnesium ved legemlig belastning fedtnedbrydelsen fra uønskede fedtlag. I sammenhæng hermed kunne der iagttages en udholdenhedsstigning på 40 % hos sportsfolk. Halvdelen af kroppens magnesium befinder sig i knoglerne (byggestofteserver). Spædbørn har mest magnesium. Jo ældre et menneske bliver, desto mindre bliver bestanden. Den fremadskridende mangel fremmer karrenes og vævets forhærdning (forkalkning). Derved begunstiges også tandbeskadigelser, ryglidelser og platfoddannelse.

Hjertet behøver magnesium

Man siger, at mangel på magnesium er det første skridt til hjerteinfarkt. Hos 85 % af alle hjerteinfarkt-patienter i Tyskland blev der konstateret mangel på magnesium.

Eftersom magnesium forbedrer hjertets ydeevne, udvider hjertekransårerne, har en gunstig indflydelse på blodets koaguleringsevne (beskyttelse mod blodpropper!) og forbedrer udnyttelsen af ilttilførslen, bliver det stadig hyppigere anvendt til forebyggelse af hjerteinfarkt.

For blodkarrene er magnesium en biologisk »blødgører«, der tætner karvæggene, bidrager til normalisering af kolesterol- og blodfedtspejlet, holder blodkarrene bløde og elastiske og dermed virker forebyggende mod arteriosklerose.

Afspænding og bedre nervekraft

Mangel på magnesium betyder katastrofealarm for vores nervesystem. Mangelsymptomerne er mangfoldige og kan ytre sig i irritation, uro, hovedpine, migræne, vejrfølsomhed, søvnforstyrrelse, ørhed, depressioner, pirrelighed, lysfølsomhed, hjertebanken, angstfornemmelser og koncentrationssvækkelse.

Mange mennesker, der på en lidt tilsløret måde lider af såkaldt vegetativ dystoni, behøver i virkeligheden blot ophæve en mangel på magnesium.

For øvrigt udskilles der efter betydelige åndelige anstrengelser eller efter sjælelige forstyrrelser øgede mængder magnesium med urinen. Dette må udlignes gennem en målbevidst tilførsel, hvorved en tilstrækkelig mængde indtaget magnesium giver afspænding uden at give træthed.

Blødgører også for muskler og indvolde

Nerveirritation som følge af mangel på magnesium fører til disposition for kramper i musklerne, indvoldene og blodkarrene. Også her kan der opstå mangfoldige følgesymptomer: Kramper i blodkarrene, blodcirkulationsforstyrrelser, forhøjet blodtryk, nervøs og uregelmæssigt bankende hjertemuskel (også kammerflimren), smerter i baghovedet grundet kramper i nakkemuskulaturen, fremmer af hjerteinfarkt i stress-situationer.

Hos alkoholikere tydes motorisk uro, ildebefindende og mangel på appetit som typiske tegn på magnesiummangel: Alkohol forringer optagelsen af magnesium i blodet.

Balsam for hjertet, nerverne og sindet

Hjertet og nerverne er i dag udsat for særlig stor belastning. Man taler i den forbindelse almindeligvis om stress. Belastning har så absolut også sine positive sider, men kan udarte i negativ, skadelig stress (tidsnød, ærgelser, sygdomme). Mangel på magnesium forstærker stress-indflydelsen og dens skadelige virkning på organismen. Nervesystemet tåler ingen belastning. Det fører igen til hjerte-/kredsløbsforstyrrelser.

Hvor stort er menneskets magnesium-behov?

Det nøjagtige mindstebehov er ligeså ukendt som optimalbehovet. Man skønner, at behovet ligger mellem 250 og 600 mg. pr. døgn. Medicinere anbefaler 850 mg pr. døgn til forebyggelse af hjerteinfarkt og frem for alt mod geninfarkt.

Organismen optager kun ca. en tredjedel af næringens magnesiumindhold. Hovedandelen er ikke absorbérbar og udskilles igen med afføringen. Ved sur mave er udnyttelsen endnu ringere.

Ugunstig virkning på magnesiumoptagelsen har også alkohol, for meget fedt, proteinrig kost, afføringsmidler, ufornuftige slankekure og indtagelse af piller. Også mangel på B-vitaminer øger magnesium-mangelsymptomerne.

Magnesiummangel konstateres hyppigst hos: hjertepatienter, diabetikere, leversygdomme, kræftpatienter, ved lidelser i bugspytkirtlen, desuden hos gravide kvinder, ammende mødre og under opvæksten. Truet er principielt enhver, som foretrækker forfinet, mineralfattig kost.

Magnesium anbefales for øvrigt også til forebyggelse af stendannelser i nyrerne.

Læs også
Magnesium: Også et våben mod stress
Magnesium: Ofte stillede spørgsmål
Magnesiummangel – mulige konsekvenser
Dette bør du vide om vitaminer og mineraler
Magnesium gavner mere, end du måske går og tror
Når stress bliver kronisk
Stress forårsager mange sygdomme
Stress og aldring