Magnesium

Magnesium gavner mere, end du måske går og tror

Blandt de alkaliske jordarter er magnesium et divalent grundstof og et af de vigtigste mineraler for menneskekroppen. Magnesium er desuden et af de bedst udforskede næringsstoffer.

Et voksent menneske har i alt ca. 24-28 g magnesium i kroppen. Mere end halvdelen af dette magnesium (ca. 14-17 g) findes i knoglemassen, men kun ca. 40 % i bunden form. De ca. 60 % tjener som hurtigt tilgængeligt nærlager for blod og væv. Magnesium er ansvarlig for aktiveringen af ca. 300 forskellige enzymer.

Biologiske funktioner og virkninger

Generelt er der behov for magnesium til omdannelse af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer samt til aktiviteter med relation til calcium, fosfor og C-vitamin. Det er af afgørende betydning for sundt nerve- og muskelvæv i hele kroppen.

Magnesium er en co-faktor for oxidativ fosforylation i produktionen af ATP. I denne egenskab er det essentielt for produktion og omdannelse af energi til dannelse af protein og lipider, muskelsammentrækning og overførsel af nerveimpulser.

Et passende indtag af magnesium reducerer risikoen for kredsløbssygdomme og øger overlevelsen efter et hjerteanfald. Intravenøs indgivelse af magnesium i de tidlige stadier af et hjerteanfald giver et 70% fald i antallet af dødsfald inden for én måned efter anfaldet.

Mangelsymptomer og forslag til anvendelse

Alkoholforbrug, stress, graviditet og amning samt præstationssport fører til øget udskillelse af magnesium – og dermed også til et øget behov. Tetracyklin og syreneutraliserende midler hæmmer optagelsen af magnesium fra kosten. Mangelsymptomer omfatter muskelkramper, svaghed, søvnløshed, appetitløshed, tarmproblemer, nyresten, knogleskørhed, nervøsitet, rastløshed, irritabilitet, angst, forvirring, depression, udmattethed og forhøjet blodtryk.

Magnesium

  • påvirker mange dele af kredsløbet. Det medvirker til at mindske blodpladernes sammenklumpning og fortynder blodet, blokerer for optagelse af kalk og afslapper blodkarrene. Flere end 30 kliniske forsøg har rapporteret, at magnesium kan sænke et forhøjet blodtryk. Men virkningen er normalt moderat. Derfor bør magnesium ikke regnes for en af de primære behandlingsformer for forhøjet blodtryk.
  • medvirker til at lette symptomerne på PMS.
  • medvirker til at reducere risikoen for at udvikle astma, og mineralet er ofte nyttigt som en led i behandlingen af sygdommen.
  • er ekstremt vigtigt for at holde knoglerne sunde. Det indgår i calciumstofskiftet, D-vitamin-syntesen og den korrekte dannelse af knoglekrystaller i skelettet.
  • medvirker til at binde kalk til tandemalje og er dermed med til at skabe en effektiv barriere over for nedbrydning af tænderne.

Bivirkninger og toksicitet

Toksicitet som følge af magnesiumindtagelse er sjælden, idet nyrerne udskiller de mængder, kroppen ikke har brug for. Overdreven indtagelse af magnesium giver ofte diarré.

Kostkilder

Magnesiumindholdet i fødevarer varierer meget, og det samme gælder indholdet i jorden. Gode fødekilder er bl.a.

  • nødder
  • korn
  • små grønsager
  • mørkegrønne bladgrønsager.

Årsager til mangel på magnesium

  • En del af årsagen til magnesiummanglen kan tilskrives øget kaliumgødskning af jorden samtidig med utilstrækkelig magnesiumgødskning. Magnesiummangel giver desuden et skævt calcium/magnesium-forhold med spasmer i hjertemusklen til følge – hvilket forårsager hjerteanfald og i mange tilfælde død.
  • Forarbejdning af fødevarer er en af de væsentligste årsager til magnesiummangel. Fx forsvinder op til 85 % af magnesiummængden, når hel hvede raffineres til hvidt mel.
  • Moderne landbrugsteknikker bidrager til udpining af magnesium i jorden. Kunstgødning indeholder normalt ikke magnesium.
  • Dårlige kostvaner, indtagelse af for meget calcium, dårlig optagelse i tarmsystemet, alkoholmisbrug, lever- og nyresygdom og diabetes kan også resultere i magnesiummangel.
  • Magnesiummangel ses hos ca. 25 % af de patienter, der lider af diabetes. Man har konstateret et lavt indhold af magnesium hos børn med diabetes type I og voksne med diabetes type I og II.

Læs også
Magnesium: Hvad er det?
Magnesium – en vigtig faktor ved diabetes
Knogleskørhed: Magnesium er et must
Magnesium – det bedste til dig og dit hjerte
Magnesium kan afhjælpe hovedpine
Forhøjet blodtryk og magnesium
Magnesium – kvindernes mineral?

Kilder
Antman EM. Magnesium in acute myocardial infarction: an overview of the available evidence. Am. Heart. J. 132 (1996) 487.
Douban S et al. Significance of magnesium in congestive heart failure. Am. Heart. J. 132 (1996) 664.
Dreosti IE. Magnesium status and health. Nutr. Rev. 53 (1995) 23.
Holtmeier HJ. Magnesium und Calcium, Analytik, Physiologie, Pathophysiologie und Klinik, WVG, 1995.
Völger KD. Magnesium – ein überschätztes oder unterbewertetes Pharmakon? Teil 1: Grundlagen für die Therapie, Deutscher Apotheker Verlag, 1991.
Durlach J et al. Magnesium and therapeutics. Magnes. Res. 7 (1994) 313.
Nadler JL, Rude, RK. Disorders of magnesium metabolism. Endocrinol. Metab. Clin. NA 24 (1995) 623.
Peikert A et al. Prophylaxis of migraine with oral magnesium: results from a prospective, multi-center, placebo-controlled and double-blind randomized study. Cephalalgia 16 (1996) 257.
Shils M. Magnesium. I: Ziegler, E. E., Filer, L. J. (Eds.): Present Knowledge in Nutrition. 7. Ed. ILSI Press, Washington DC 1996.
Sojka JE, Weaver CM. Magnesium supplementation and osteoporosis. Nutr. Rev. 53 (1995) 71.
Tosiello L. Hypomagnesemia and diabetes mellitus: a review of the clinical implications. Arch. Intern. Med. 156(1996) 1143.
Zemel PC et al. Metabolic and hemodynamic effects of magnesium supplementation in patients with essential hypertension. Am. J. Clin. Nutr. 52 (1990) 665.