Mineraler og kræftforebyggelse

Mineralernes betydning

Sporelementerne er betydningsfulde for vores legemes opbygning og udvikling og for at bevare det sundt, skønt det kun er nødvendigt at tilføre dem i milliontedele gram. Som regel tilføres de organismen gennem en fornuftig, varieret kost. Hos kræftpatienter derimod konstateres der ofte mangel eller overskud på enkelte eller flere sporelementer. I mange tilfælde kan en sådan mangel eller overskud konstateres i sygdommens forstadie. Denne tilstand kræver absolut en udligning gennem en medicinsk behandling og i det lange løb en kostmæssig udligning.

Af største interesse er også sporelementernes samvirken med ultraviolet bestråling. Denne bestråling øger blodserums evne til at dræbe bakterier og formerer fagocytternes (ædecellernes) virksomhed, når der fx indtages kobber og mangan i et afbalanceret forhold. Forudsætningen for en målbevidst terapi med mineraler og sporelementer er gentagen spektralanalyse. Ved denne analyse fastslås blodets kemiske sammensætning gennem vurdering af blodets spektrum.

Natrium

Den moderne gennemsnitskost indeholder stadig alt for meget kogsalt, rent natriumklorid, som man hyppigt kan konstatere gennem øget natriumindhold i blodprøverne. En for høj koncentration af natrium i blodet tyder på stofskifteforstyrrelser i hele organismen og danner også en risikofaktor for hjerteinfarkt og åreforkalkning – en faktor, man hidtil har skænket alt for lidt opmærksomhed. En for høj koncentration fører til svækkelse af de fermenter, der fordøjer det materiale, som cellerne har optaget.

En for høj koncentration af natrium i blodet betyder en svækkelse eller endog svær beskadigelse af hele stofskiftet, især for patienter med svulster. Af denne grund må enhver tilsætning af kogsalt undgås i kosten. Sunde, uforfalskede næringsmidler indeholder allerede fra naturens hånd tilstrækkeligt med kogsalt. Nogle få råkostdage eller ris-/frugtdage er i stand til at sænke eller endog at normalisere kogsaltspejlet i blodet.

Kalium

Kalium er et af de livsvigtige mineraler. Det højeste indhold af kalium findes i de røde blodlegemer, derefter kommer i faldende mængde musklerne, hjernen, tarmene, hjertet, bugspytkirtlen, leveren, nyrerne, lungerne, livmoderen, huden, binyrerne, skeletsystemet og blodserum. Blodet som helhed indeholder normalt 1.750-1.850 mg kalium pr. liter blod. Den nødvendige daglige tilførsel ligger på omtrent 2.000 mg.

Mens der ved flere sygdomme, fx leversygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk, for det meste kan måles en væsentligt større koncentration (fra 32-56 %), påvises ved alle kræftsygdomme et formindsket indhold. Den stærke formindskelse af kaliumindholdet hos kræftpatienter peger på en langvarig beskadigelse af stofskiftet eller ligefrem afsporing af stofskiftet. Derfor er det nødvendigt at erstatte det manglende kalium ved en langvarig behandling med kaliumpræparater og en kaliumrig diæt. En sådan diæt kan kun bestå af råkost, frem for alt frugt. En normalisering af cellefunktionen og dermed en genoprettelse af kroppens energi er ellers ikke mulig. Desuden er et underskud af kalium også en fare for hjertemusklen og for leveren.

Calcium

Et for lavt calciumindhold i blodet forekommer i reglen kun ved en ringe tilførsel af calcium med føden eller ved optagelsesforstyrrelser i tarmkanalen, ved mangel på mavesyre eller ved immunologiske forstyrrelser, der bevirker forstyrrelse af tarmens slusefunktion, hvorved der fremkaldes en mangeltilstand.

Calciummangel kan og skal udlignes, fordi den ikke blot har en uheldig indvirkning på knogler og tænder, men også på næsten alle andre organer. Det kan man slutte af, at calcium forekommer i alle væv og organer. Calcium er nødvendig for næsten alle slags celler i organismen, idet det fungerer på cellens grænseflader som en overordentlig betydningsfuld portner, der har til opgave at lade nogle stoffer komme ind og at afvise andre, der ville kunne volde skade.

For lidt og for meget…

Ved nogle sygdomme kan der ofte konstateres mangel på calcium i blodet, fx ved for højt blodtryk (60 %) og diabetes (47 %). Mærkværdigvis har man måttet konstatere, at der ved næsten alle former for kræft foreligger forhøjede calciumværdier i blodet, fx ved lungekræft (67 %), ved livmoderkræft (82 %), ved den relativt ondartede livmoderkræft Morbus Hodgkin (93 %) og ved bronkial- og æggestofkræft (95 %).

Sådanne forhøjede calciumværdier i blodet betyder imidlertid en svær, omfattende stofskifteforstyrrelse, og at depotet af energirige fosfater er skadet. Det lyder paradoksalt, at man på trods af de forhøjede calciumværdier i blodet må foreskrive en calciumbehandling, men den er nødvendig, fordi det forøgede calciumspejl i blodet stammer fra skeletsystemet, hvorfor der i organismen som helhed alligevel kan være calciummangel. At forsøge at sænke calciumspejlet i blodet ved at undgå calcium i kosten ville blot føre til endnu større afkalkning af knoglesystemet.

Magnesium

Vores kogsalt bliver ved den industrielle udvinding befriet fra en såkaldt forurening. Derfor indeholder det rene kogsalt eller natriumklorid bl.a. heller ikke mere de små mængder magnesiumklorid (MgCl2), der ellers findes i det naturlige råsalt. Dette kan desværre have uheldige følger for helbredet, hvis man ikke udligner manglen ved at spise fødevarer med et stort magnesiumindhold, da en utilstrækkelig tilførsel af magnesium er uundværlig for et sundt stofskifte.

Næsten altid for lidt…

Normalt skal 1 liter blod indeholde 34-36 mg magnesium. Der findes meget sjældent et for højt magnesiumspejl i blodet, hvorimod der hyppigt konstateres et for lavt magnesiumspejl, som kan skyldes fejlernæring (se ovenfor om kogsalt). Der er også næringsmidler, der binder magnesium for således at føre til en mangelfuld opsugning af magnesium (fx ved overdreven brug af kvark). Magnesiummangel konstateres desuden ved overfunktion af skjoldbruskkirtlen, ved gigt, ved alkoholisme og ved kræft.

Man ved imidlertid også, at mangel på magnesium giver større risiko for hjerteinfarkt og kan forårsage krampetilstande i mave-/tarmkanalen, hvilket kan resultere i træg mave og ligefrem forstoppelse for til sidst endog at kunne udløse anfald af stivkrampe, hvor man som regel først tænker på calciummangel.

Da magnesiummangel med henblik på svulstdannelse også virker forstyrrende på immunologiske processer, skal man ved behandling af svulster enten foretage en magnesiumsubstitution gennem kostændring eller kosttilskud. Ifølge nyere videnskabelige undersøgelser er magnesium særligt nødvendigt for mitokondriernes ydeevne. Mitokondrierne betegnes ofte som “cellernes kraftværker”.

Hvorfor er der for lidt magnesium i kosten?

Vores kost er fattig på magnesium, fordi

• vi foretrækker magnesiumfattige, animalske fødevarer
• man overvejende gennem behandling forringer de magnesiumrige kornsorter (fx hvede og havre)
• nødder og mandler kun bruges som lækkerier, skønt disse indeholder særlig meget magnesium, hvorimod alle animalske fødevarer (kød, fisk, lever og mælkeprodukter) er magnesium-fattige
• magnesiumholdige grønsager (fx bønner, agurker, ræddiker) ikke anvendes nok.

Dertil kommer, at en kost med meget animalsk protein hæmmer optagelsen af magnesium fra tarmen. Desuden forringes nytteplanternes magnesiumindhold gennem den meget brugte anvendelse af kvælstofholdig kunstgødning.

Magnesium og kræft

Franske videnskabsmænd hævder, at manglen på magnesium i vores kost spiller en rolle i årsagskæden for kræftdannelser. Magnesium

• spiller en meget stor rolle i kulhydratstofskiftet
• opfylder en stor opgave ved celleåndingen
• sænker kolesterolspejlet
• styrker afværgemekanismen mod infektionssygdomme
• beskytter blodkarrene mod forkalkning, og sidst, men ikke mindst
• indgår som bestanddel i flere fermenter. Frem for alt virker en mangel på magnesium uheldigt på fermentet fosfatase, som er nødvendigt ved celleåndingen i energi-dannelses-processen. Da denne proces forstyrres af medikamenter, kemiske giftstoffer, som anvendes i land-, skov- og havebruget, og af giftstoffer, der opstår ved øget forrådnelse af protein i tarmen, udvikler mangel på magnesium sig særligt tragisk med hensyn til celleåndingen. Derved mindskes eller undertrykkes iltoptagelsen, og det gæringsstofskifte, der kendetegner kræftstofskiftet, sætter ind.

Varig mangel på magnesium i kosten svækker altså organismens naturlige afværge- eller helbredelsesanstrengelser og begunstiger cellernes destruktion eller degeneration  – og dermed kræftdannelsen.

Den praktiske følgeslutning af alt dette må være et krav om, at en kost, som forsyner os med en tilstrækkelig mængde magnesium, hører med til behandling og forebyggelse af  kræftsygdomme. Det betyder:

• Undgå rent kogsalt og brug i stedet lidt havsalt
• giv afkald på for store mængder proteinrig føde, selv om det drejer sig om kvark, for ikke at bringe organismens optagelse af magnesium i fare
• læg vægt på magnesiumrige næringsmidler i kostplanen.

Selvfølgelig betyder dette ikke, at magnesium er en kræftmedicin, men det er vigtigt, at vi erkender forholdet mellem mineralstofskiftet og kræftdannelsen.

Læs også
Potentielle kræfthæmmere
17 råd, der kan være med til at forebygge kræft
Mere kalium er ligeså vigtigt for kredsløbet som mindre natrium
Øget calciumindtag mindsker risikoen for kræft i tyk- og endetarmen
Calcium – et vigtigt mineral helt uden bivirkninger
Magnesium: Hvad er det?
Lungekræft holdes på afstand med grønne bladgrønsager
Viggo Berthelsen: Kræftforebyggelse med mineraler

Kilde
Dr. E. Schneider, Sundhedsbladet