Der bør være et større fokus på jerntilskud til kvinder. Tal fra Fødevaredirektoratet viser, at kvinder generelt kun får halvt så meget jern, som de burde. Kvinder spiser nemlig anderledes end mændene, mere frugt og grønt, som der ikke er meget jern i, mens mændene generelt er større kødspisere. Desuden har kvinder i den fødedygtige alder brug for ekstra jern på grund af jerntab ved menstruation.
En undersøgelse fra Pennsylvania State University tyder på, at kvinders mentale evner lider under jernmangel. Man undersøgte 113 kvinder i aldersgruppen, og det viste sig, at de, der fik jerntilskud, opnåede bedre resultater i en række prøver, i forhold til dem, der intet tilskud fik. Symptomerne på jernmangel er træthed og bleghed.
Mange undersøgelser peger på, at jernkelater optages bedre end traditionelle jernpræparater, typisk bestående af jernsalte eller med jernsalte som den overvejende del. En række studier har demonstreret, at optagelsen er 2-4 gange større end for jernsalte.
Læs også
Jern: Vær opmærksom på mangelsymptomer!
Jern og hjertesygdom – der er en forbindelse
Jernmangel: Anæmi er kun ét symptom
Jernmangel giver gåsehud
Jern: Derfor er det så vigtigt
For meget jern synes at øge kvinders risiko for diabetes type II
C-vitamin, D-vitamin og jern kan fjerne bly fra kroppen
Kilder
American Journal of Clinical Nutrition 2000;71:1563.
Nutrition 2001;17:381.
Journal of the American College of Nutrition 1998;17:187.
Journal of Applied Nutrition 1994;46:2.
Jeppesen RB, Borzelleca JF. Safety Evaluation of Ferrous Chelate Bisglycinate, Food and Chemical Toxicology 37 (1999) 723-31.