Naturmidler

Olivenblade: Indholdsstoffer, anvendelse og virkning

Oliventræets historie

Oliventræer kan blive flere hundrede år gamle. De trives bedst i landene omkring Middelhavet og kan uden problemer klare høje temperaturer. Tørre perioder overlever de takket være deres rødder, som kan række op til seks meter ned i jorden. Frost kan derimod skade træerne så meget, at de dør. Arkæologiske fund viser, at man allerede 9.000 år f. Kr. spiste frugterne af det stedsegrønne træ, og man har formentlig dyrket oliventræet i ca. 6.000 år.

Frugterne spises eller anvendes til olieudvinding. Olivenolie har et højt indhold af umættede fedtsyrer, som sørger for, at olien er langtidsholdbar. Den er et værdifuldt bidrag til en sund kost og har desuden fremragende kosmetiske egenskaber. Træet anvendes til fremstilling af møbler og instrumenter og forarbejdes på grund af sin hårdhed til parket af høj kvalitet. Træet hyldes i grækernes antikke skrifter og er også omtalt i Bibelen og Koranen.

Da duen kommer med en olivengren til Noa på arken, ved han, at Syndfloden er forbi. Siden har duen været symbol på fred. De gamle ægyptere gav de døde olivenblade med i graven, som man fx ser det hos Tut-Ankh-Amon. Nogle forskere mener, at bladene skulle beskytte mumien mod svampe- og parasitangreb.

Forskning i olivenblade

I det 20. århundrede begyndte man at udforske olivenblade og deres indholdsstoffer nærmere, men der findes kun få systematiske forsøg og så godt som ingen kliniske forsøg på mennesker. I USA, som ellers er pioner inden for forskning, har man endnu ikke fået øjnene op for olivenbladekstrakt. I de senere år er interessen for forskning i ekstrakt fra olivenplanten dog steget. Da ekstraktet ved dyreforsøg har vist sig at virke mod forskellige lidelser, vil der formentlig snart blive gennemført flere forsøg med patienter. Olivenbladsekstrakt til selvbehandling har været i handlen siden 1995.

Olivenbladsekstrakt har en række antioxidante egenskaber, som er påvist adskillige gange. Kinesiske forskere forsøgte i 2011 at isolere de vigtigste antioxidante stoffer fra ekstraktet. Ifølge forskerne er det frem for alt oleuropein, luteolin-7-o-glucosid og verbascosid, der har en antioxidant virkning. Et tyrkisk forsøg, også fra 2011, identificerede oleuropein som den primære antioxidant og påviste desuden på dyremodeller, at olivenbladsekstrakt virker stærkt sårhelende. Olivenbladsekstrakt indeholder op til 9 % oleuropein i tørvægt.

Men de første forsøg på mennesker har dog vist skuffende resultater. Australske forskere fandt ingen forbedring af den oxidative status hos unge, raske mennesker, som havde indtaget kapsler eller flydende ekstrakt af olivenblade.

Anvendelsesområder

Tyrkiske forskere påviste i 2007 i forsøg med lymfocytter fra mennesker, at ekstraktet reducerer iltningsbelastningen på cellerne, når man indtager det i en koncentration på mindst 100 mg/l.
Ekstraktet øger cellernes antioxidante kapacitet og jagter desuden frie radikaler. Dermed øges cellernes modstandskraft mod toksiske stoffer, og olivenbladsekstrakt modvirker skader på arvemassen.

Olivenbladsekstrakt beskytter også mod svampemidlet Carbendazim, som i dyreforsøg beskadiger kimceller. Det forringer adskillige fysiologiske værdier og fører til vævsændringer i lever, nyrer og testikler. Rotter, som fik ekstrakt, var beskyttet mod de talrige, negative bivirkninger ved Carbendazim og havde bedre værdier end dyr, der ikke fik ekstrakt. Olivenbladsekstrakt er således et virksomt kemoterapeutisk middel, som kan beskytte mod påvirkning fra bestemte giftstoffer.

Formodentlig er det de antioxidante egenskaber ved olivenbladsekstraktet, som beskytter mod steatohepatitis, i daglig tale kaldet fedtlever. Japanske forskere fodrede overvægtige rotter med en fedtholdig kost og for nogles vedkommende også med olivenbladsekstrakt (100 mg/kg). De dyr, der fik kosttilskuddet, udviklede ikke fedtlever.

Hos rotter med fedme eller diabetes kunne planteekstraktet undertrykke den negative indvirkning på kroppen, hvilket de australske forskere tilskrev de polyfenoler, der findes i ekstraktet. Og at ekstraktet mildner virkningerne af diabetes, kunne et forsøg fra Iran på rotter bekræfte. Desuden påviste forskerne, at nerveskader på grund af for højt blodsukkerniveau udeblev. I 2009 påviste iranske forskere, at olivenbladsekstrakt virker ligeså effektivt som det kemiske diabetesmiddel Glibenclamid.

Toksiske bivirkninger kan hos mennesker føre til kræft. Således kan forskellige stoffer fremkalde leverkræft. Hos rotter reducerer den vandige ekstrakt af olivenblade påviste leverskader, som er forårsaget af giftstoffer. Forsøgets forskere regner med, at giften angriber cellemembranerne, som olivenbladsekstraktet så er i stand til at stabilisere.

Ifølge et forsøg fra Libanon virker olivenbladsekstrakt mod leukæmi, fordi det hæmmer dannelse og spredning af leukæmiceller og udløser celledød i disse. Desuden kan olivenbladsekstrakt hæmme vækst i brystkræftceller.

Ifølge et serbisk forsøg med mus og på cellekulturer forhindrer olivenbladsekstrakt dannelsen af melanomer. Hvis man samtidig får kemoterapeutiske midler, kan det give problemer, så kombineret brug skal foretages med forsigtighed. Her mangler fortsat kliniske forsøg.

Hos hårløse mus kan olivenbladsekstrakt (300 eller 1.000 mg/kg) mindske UV-beskadigelse af huden og dannelse af hudkræft. Desuden øges hudens elasticitet. Isoleret oleuropein (10 eller 25 mg/kg) har vist samme virkning. Ifølge et ægyptisk forsøg forhindrer et oleuropein-holdigt planteekstrakt dannelsen af svulster i tungevævet hos rotter, når der er en kræftfremkaldende gift i nærheden.

Forskere fra universitetet i Reading i England anvendte allerede i 2007 polyfenoler fra olivenolie mod tyktarmskræftceller – med succes. Resultaterne viser, at polyfenoler griber direkte ind i de signalveje, som fører til udvikling af kræft.

Også olivenbladsekstrakt indeholder fenol-komponenter. Traditionelt bruger man i nogle middelhavslande olivenbladsekstrakt mod gigt, og denne virkning er nu blevet videnskabeligt bekræftet. Den lindrende virkning kan sandsynligvis føres tilbage til disse fenolstoffer. Forskere fra det medicinske fakultet ved universitetet i Leipzig har påvist, at både alkoholekstraktet og de deraf isolerede fenoler hæmmer enzymet xanthinoxidase – det enzym, der igangsætter produktionen af urinsyre i kroppen. Normalt anvendes en kemisk xanthinoxidase-hæmmer til behandling af gigt.

Ifølge et koreansk forsøg er fenolerne i olivenbladsekstrakt ansvarlige for både de antioxidante og de betændelseshæmmende egenskaber, og fenolerne virker bedst i den naturlige kombination.

Et pakistansk forsøg viser, at det vandige ekstrakt af olivenblade virker antibakterielt mod Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis og Streptococcus pyogenes, fordi det hæmmer deres vækst. Streptokokker og stafylokokker kan udløse forskellige infektionssygdomme som pandehulebetændelse, skarlagensfeber eller blodforgiftning, og planteekstraktet kan være et sikkert alternativ primært ved antibiotikaresistente bakterier.

Ifølge en australsk undersøgelse virker ekstraktet antibakterielt mod Campylobacter jejuni, Helicobacter pylori og Staphylococcus aureus samt Meticillin-resistente stammer af sidstnævnte. Hos mennesker kan alle disse bakterier fremkalde sygdomme.

Da ægyptiske forskere undersøgte planter fra den traditionelle islamiske lægekunst for deres indvirkning mod skimmelsvamp, viste det sig, at olivenbladsekstrakt virker svampedræbende mod Aspergillus-arter. Aspergilli hører til de svampe, som frigør mykotoksiner og kan fremkalde sygdomme. De kan fx spredes via dyrefoder og dermed komme ind i fødekæden. Iblandede olivenbladsekstrakter kan måske i fremtiden give en ugiftig og effektiv beskyttelse mod skimmelangreb i fodersiloer.

Læs også
Olivenblade har masser af medicinske egenskaber
Olivir – et virus- og bakteriedræbende middel
Bakterier og toksiner – og de sygdomme, de fremkalder
Diabetes: Olivenblade giver en sundere blodsukkerværdi
Olivenblade styrker immunforsvar og kredsløb
Olivenblade sænker blodtrykket
Helicobacter pylori kan medvirke til mavekræft
Prøv en naturkur: Tag det i opløbet og bliv hurtigt rask
Forbrugererfaring: Brottrunk, Urte-Pensil og Olivir mod virusinfektion

Kilder
Wang et al. Efficient method for screening and identification of radical scavengers in the leaves of Olea europaea L. 2011;25(3) :373-80.
Koca et al. Wound repair potential of Olea europaea L. leaf extracts revealed by in vivo experimental models and comparative evaluation of the extracts’ antioxidant activity. J of Med Food. 2011;14(1-2):140-6.
El, Karakaya. Olivetree (Olea europaea) leaves: potential beneficial effects on human health. Nutr Rev. 2009;67(11):632-8.
Kendall et al. Zero effect of multiple dosage of olive leaf supplements on urinary biomarkers of oxidative stress in healthy humans. Nutr. 2009;25(3):270-80.
Türkez, Togar. Olive (Olea europaea L.) leaf extract counteracts genotoxicity and oxidative stress of permethrin in human lymphocytes. J of Toxicol Sci.2011;36(5):531-7.
Zari, al Attar. Therapeutic effects of olive leaves extract on rats treated with a sublethal concentration of carbendazim . Eur Rev for Med and Pharmacol Sci.2011;15(4):473-26.
Omagari et al. Olive leaf extract prevents spontaneous occurrence of non-alcoholic steatohepatitis in SH R/N Dmcr-cp rats. Pathol. 2010;42(1):66-72.
Poudyal et al. Olive leaf extract attenuates cardiac, hepatic, and metabolic changes in high carbohydrate-, high fat-fed rats. J of Nutr. 2010;140(5):946-53.
Kaeidi et al. Olive (Olea europaea L.) leaf extract attenuates early diabetic neuropathic pain through prevention of high glucose-induced apoptosis: in vitro and in vivo studies. Journal of Ethnopharmacol. 2011;136(1):188-96.
Eidi et al. Antidiabetic effect of Olea europaea L. in normal and diabetic rats. Phytother Res. 2009;23(3):347-50.
Abdel-Hamid et al. Hepatocyte Lysosomal Membrane Stabilization by Olive Leaves against Chemically Induced Hepatocellular Neoplasia in Rats. Int J of Hepatol.2011;2011:736581.
Fares et al. The antioxidant and anti-proliferative activity of the Lebanese Olea europaea extract. Plant Food for Human Nutr. 2011;66(1):53-63.
Bouallagui et al. Hydroxytyrosol rich extract from olive leaves modulates cell cycle progression in MCF-7 human breast cancer cells. Food and Chem Toxicol. 2011;49(1):179-84.
Mijatovic et al. Multiple antimelanoma potential of dry olive leaf extract. Int J Canc. 2011;128(8):1955-65.
Kimura, Sumiyoshi. Olive leaf extract and its main component oleuropein prevent chronic ultraviolet B radiation-induced skin damage and carcinogenesis in hairless mice. J of Nutr. 2009;139(11):2079-86.
Grawish et al. Inhibition of 4-NQO-induced F433 rat tongue carcinogenesis by oleuropein-rich extract. Med Oncol. 2011;28(4):1163-8.
Corona et al. Inhibition of p38/CREB phosphorylation and COX-2 expression by olive oil polyphenols underlies their anti-proliferative effects. Biochem and Biophys Res Comm. 2007;362(3):606-611.
Flemmig et al. Olea europaea leaf (Ph.Eur.) extract as well as several of its isolated phenolics inhibit the gout-related enzyme xanthine oxidase. Phytomed. 2011;18(7):567-6.
Lee & Lee. Antioxidant and antimicrobial activities of individual and combined phenolics in Olea europaea leaf extract. Biores Techn. 2010;101(10):375t-4.
Ali et al. Antibacterial activity in spices and local medicinal plants against clinical isolates of Karachi, Pakistan. Pharmaceut Biol. 2011.49(8):833-9.
Sudjana et al. Antimicrobial activity of commercial Olea europaea (olive) leaf extract. Intern J of Antimic Agents. 2009;33(5):461-3.
Tayel et al. Exploration of Islamic medicine plant extracts as powerful antifungals for the prevention of mycotoxigenic Aspergilli growth in organic silage. J Sci of Food and Agric. 2011;91(12):2160-5.
Gong et al. Olive leaf extract facilitates healing of experimental cartilaginous injuries in rabbits. Journal of Medicinal Food. 2011;14(3):268-75.
Gong et al. Mechanisms of Olive Leaf Extract-Ameliorated Rat Arthritis Caused by Kaolin and Carrageenan. Phytother Res. 2011. doi: 10.1002/ptr.3567.
Cvjeticanin et al. Dried leaf extract of Olea europaea ameliorates islet-directed autoimmunity in mice. Br J of Nutr. 2010;103(10):1413-24.
Wang et al. The anti-atherosclerotic effect of olive leaf extract is related to suppressed inflammatory response in rabbits with experimental atherosclerosis. Eur J of Nutr. 2008;47(5):235-43.
Susalit et al. Olive (Olea europaea) leaf extract effective in patients with stage-1 hypertension: comparison with Captopril. Phytomed. 2011;1.8(4):251-8.
Perrinjaquet-Moccetti et al. Food supplementation with an olive (Olea europaea L.) leaf extract reduces blood pressure in borderline hypertensive monozygotic twins. Phytother Res. 2008;22(9):129-42.
Esmaeili-Mahani et al. Olive (Olea europaea L.) leaf extract elicits antinociceptive activity, potentiates morphine analgesia and suppresses morphine hyperalgesia in rats. Journal of Ethnopharmocol. 2010;132(1):200-5.
Stintar et al. Assessment of anti-inflammatory and antinociceptive activities of Olea europaea L. J of Medic Food. 2010;13(2):352-6.
Amabeoku & Bamuamba. Evaluation of the effects of Olea europaea L. subsp. africana (Mill.) P. S. Green (Oleaceae) leaf methanol extract against castor oil-induced diarrhoea in mice. J of Pharmacy and Pharmacol. 2010;62(3):368-73.
Singh et al. The effects of polyphenols in olive leaves on platelet function. Nutr, Metab and Cardiov Dis. 2008;18(2):127-32.
Dekanski et al. Protective effect of olive leaf extract on hippocampal injury induced by transient global cerebralischemia and reperfusion in Mongolian gerbils. Phyto. 2011;18(13):1137-43.
Mohegheghi et al The neuroprotective effect of olive leaf extract is related to improved blood-brain barrier permeability and brain edema in rat with experimental focal cerebral ischemia. Phytomed. 2011;18(2-3):170-5.
Lee-Huang et al. Anti-HlV activity of olive leaf extract (OLE) and modulation of host cell gene expression by HIV-1 infection and OLE treatment. Biochem and Biophys Res Comm. 2003;307(4):1029-37 .
Micol et al. The olive leaf extract exhibits antiviral activity against viral haemorrhagic septicaemia rhabdovirus (VHSV). Antiviral Res. 2005;66(2-3):129-36.