Urter og krydderier

Grøn te nedsætter risikoen for kræft i spiserøret

Forskere ved kræftinstitutterne i Shanghai og USA har fastslået, at folk, der drikker grøn te, har nedsat risiko for at få kræft i spiserøret.

Undersøgelsen omfattede 1.000 beboere i Shanghai, der i tidsrummet fra oktober 1990 til januar 1993 havde fået diagnosen spiserørskræft. Forskerne konkluderede, at kvinder, der drikker grøn te, har 50 % lavere risiko for at få spiserørskræft end kvinder, der ikke drikker grøn te. Risikovurderingen tog hensyn til de kræftfremmende virkninger af rygning og alkoholforbrug.

Forskerne evaluerede også risikoen hos en gruppe mænd og kvinder, der hverken røg eller drak. Her fandt de, at kvinder, der drak grøn te, nedsatte risikoen for at få spiserørskræft med 60%, mens mænd i denne gruppe nedsatte risikoen med 57 %. Undersøgelsen viste også, at folk, der normalt drikker te og lignende væsker skoldhede, har 2-4 gange større risiko for at få spiserørskræft. Man fandt ingen forøget risiko hos folk, der drikker teen lunken eller kold.

Grøn te nedsætter risikoen for kræft i spiserøretLæs også
Alkohol, kaffe og grøn te – og risikoen for brystkræft
Grøn te kan virke hæmmende på brystkræft
Grøn te som slankemiddel
Grøn te og udholdenhed
Generelle risikofaktorer for udvikling af kræftsygdomme
Drikker du nok?
Næringsstoffer i frugt og grønt kan modvirke kræft
Kaffe og akrylamid

Kilde
Journal of the National Cancer Institute, bd. 86, nr. 11, 1994, pp. 855-58.