Kosttilskud Urter og krydderier

Curcuma – et interessant alternativ til ingefær

Curcuma longa er en flerårig plante, der er medlem af ingefærfamilien (Zingiberaceae). Den er et interessant alternativ til ingefær, fordi dens medicinske virkning er bredere og stærkere. Jordstænglerne er ovale og udvendigt gule eller gulbrune. Indeni kan farven variere fra gul til gul-orange. Planten har store elliptiske, tilspidsede blade. Den kan blive op til 1 meter høj.

Moderne forskning har fastslået, at Curcuma longa virker som en  antioxiderende, betændelsesbekæmpende og anti-cancer faktor. Over 200 videnskabelige rapporter dokumenterer Curcuma longas virkning ved bl.a. periodisk feber, vattersot, gulsot, lever- og urinvejslidelser, fordøjelsesbesvær, tarmluft, indvoldsorm, stofskifteforstyrrelser, menstruationsforstyrrelser, blod i urinen, astma, epilepsi, blodpropper, betændelsestilstande, virus- og bakterieinfektioner (salmonella), hudlidelser (fx psoriasis og eksem), sår og leddegigt.

Curcuma longas kemiske struktur blev fastlagt i 1910, men først i 1970′ erne og 1980’erne blev de medicinske fordele ved plantens aktive substanser,  curcumin, curcuminoider og æteriske olier, gjort til genstand for videnskabelig forskning.

I indisk medicin (Ayurveda og Unani) bruges Curcuma longa som et mavestyrkende, energigivende, blodrensende og menstruationsnormaliserende middel, mens den i traditionel kinesisk medicin er blevet brugt som et middel mod så forskellige lidelser som flatulens, leverlidelser, uregelmæssige menstruationer, blod i urinen, blødning, tandpine, bylder og sår, brystsmerter og kolik, når den kombineres med andre urter. Udvortes bruges den i grødomslag ved ringorm og kløende sår. Andre indikationer er mavesmerter, feber og blodansamlinger. Ifølge Leung og Foster bruges roden fra de forskellige medlemmer af  Curcuma-slægten til behandling af epilepsi og “bevidstløshed på grund af febersygdomme”.

Farmakologi

De farmakologiske virkninger af roden og præparater heraf er stimulerende, styrkende og vinddrivende. Indvortes er saften også ormedræbende. Curcuma longa har desuden et bredt spektrum af bakterie- og svampedræbende egenskaber. Forskerne understreger også dens antiinflammatoriske aktivitet som den vigtigste sammen med en antioxiderende, anti-allergisk, sårhelende, krampeløsnende og anti-tumor aktivitet.

Den antioxiderende virkning af Curcuma longa og curcumin er veldokumenteret. Den har været brugt til at hindre harskning af spiseolier og andre fødevarer. Forskning har afdækket et varmestabilt protein (kaldt Curcuma longa antioxidant protein, eller TAP), der forhindrer lipid peroxidering i olier og animalsk væv.  De æteriske oliers galdedrivende virkning tilskrives tolmethyl carbinol, mens den betændelseshæmmende virkning delvis skyldes tilstedeværelsen af curcumin og den flygtige olie, der sandsynligvis hæmmer leukotriensyntesen, hvorved betændelsen nedsættes eller forsinkes.

Med hensyn til den mulige anvendelse ved arteriosklerose citerer Werbach og Murray en undersøgelse af rotter, hvor curcumin greb ind i optagelsen af kolesterol og øgede omdannelsen af kolesterol til galdesyre, tilsyneladende ved at øge aktiviteten af et leverenzym, som påvirker galdesyresyntesen; og også ved at øge galdeudskillelsen. De bemærker også en  in vitro-undersøgelse, hvori curcumin hæmmede blodpladesammenklumpning, tilsyneladende gennem hæmning af thromboxaner (bestanddele, der fremmer blodpladesammenklumpning), mens den på samme tid øger prostacyklin (en hæmmer af blodpladesammenklumpning).

Anvendelse

Forskningen i Curcuma longa bekræfter, at planten har et alsidigt anvendelsesområde, som det også anføres i den gamle litteratur. Den store gamle mand i fytoterapien i Tyskland, R. F. Weiss, skriver, at “den galdestyrkende og galdestimulerende virkning er ganske stærk, og undersøgelser har bevist, at det primært skyldes det gule pigment” (dvs. curcumin). Han fortsætter: Curcumin “har en markant pirrende virkning på maveslimhinden, så forsigtighed her er påkrævet, når der er en tendens til for meget mavesyre, eller når der bare er tale om maveirritation”.

Cancer

En 30-dages undersøgelse indikerede, at to kapsler dagligt, hver indeholdende 750 mg Curcuma longa, resulterede i en signifikant reduktion af niveauet for mutagene bestanddele, hvilket fører til den konklusion, at Curcuma longa/curcumin kan være nyttig i forebyggelsen af visse former for cancer . Med hensyn til hud- og epitelcellecancer indikerede en undersøgelse af 62 patienter igennem 18 måneder, at anvendelsen af enten en alkoholisk Curcuma longa-ekstrakt (til mundcancer) eller en salve med 9,5 % curcumin i vaseline resulterede i reduktion af lugt fra sår (90 %), kløe og udsivning (70 %), smerte (50 %) og størrelsen af såret.

Betændelser

Curcumin er blevet testet i forhold til det betændelsesbekæmpende medikament fenylbutazon. I en test af 45 patienter efter operation havde den gruppe, som fik både curcumin og det farmaceutiske medikament en højere antiinflammatorisk effekt end dem, der fik placebo, men i den gruppe, der kun fik curcumin og ikke noget medikament blev væskeansamling og ømhed reduceret signifikant. Lokal anvendelse kan være effektiv på grund af curcumins irritationsmodvirkende aktivitet. Det er også blevet vist, at både curcumin og capsaicin (fra Capsicum-arter) reducerer smerte ved post-herpes neuralgi og artritis, da begge bestanddele blokerer dannelsen af substans P, en neurotransmitter af smerte. For at teste effektiviteten ved reumatisk artritis fik patienter i en indisk undersøgelse fra 1980 enten curcumin (1.200 mg pr. dag) eller medikamentet fenylbutazon (300 mg pr. dag); undersøgelsen konkluderede, at morgenstivhed, gåtid og ledhævelser var sammelignelige i begge grupper, men fordelen ved curcumin er, at det modsat fenylbutazon ikke har vist sig at fremkalde negative bivirkninger.

Galdeblærelidelser

Brug af Curcuma longa/curcumin kan have en gunstig virkning på galdens opløselighed. I et dyreforsøg øgedes galdesyreudskillelsen med over 100 %, og galdens opløselighed blev sat stærkt i vejret. Dette lader formode en mulig fordel i forebyggelsen og behandlingen af galdesten.

I Kina er Curcuma longa (jianghuang) i den officielle farmakopé. Den er opført som et smertestillende middel i behandlingen af menstruationslidelser, reumatisme og epilepsi. Den bruges i vidt omfang i Indien og andre asiatiske lande som et levnedsmiddel.

Læs også
Gurkemeje: En antioxidant med mange andre egenskaber
Gurkemeje: Kemi og farmakologi
Curcumin modvirker celleskader forårsaget af kronisk stress
Rødder og knolde – jordens medicin
Gurkemeje forebygger hjertesvigt forårsaget af diabetes
Krydderier får ikke bare maden til at smage bedre…
Ingefær – Østens lækre multimedicin

Kilder
Dymock W et al. Pharmacographia Indica, Hamdard National Foundation, Pakistan 1972, III:407.
Leung AY, Foster S. Encyclopedia of Common Ingredients Used in Foods, Drugs and Cosmetics, N. Y. 1996.
Majeed M et al. Curcumonoids & antioxidant phytonutrients, Piscataway 1995.
Selvam R et al. The anti-oxidant activity of Curcuma longa. Journal of Ethnopharmacology 47:59-67, 1995
Majeed M et al. Turmeric and the Healing Curcuminoids, New Canaan 1996.
Tyler VE: Herbs of Choice. The Therapeutic Use of Phytomedicinals, N. Y. 1994.
Weiss RF. Herbal Medicine, Beaconsfield (UK) 1988.
Werbach MR, Murray MT. Botanical Influences on Illness: A sourcebook of clinical research, Tarzana (USA), 1994.