Søvn Søvn

Melatonintilskud – er det sikkert?

Her er alt det, du skal vide om regelmæssige melatonintilskud!

Det er meget frustrerende, når man ikke kan falde i søvn – eller man vågner gentagne gange i løbet af natten. Især hvis det er noget, der sker regelmæssigt. For at få den søvn, der er nødvendig, vender mange sig mod tilskud af melatonin, som er en syntetisk version af det naturlige melatonin, som kroppen producerer for at gøre dig søvnig. Men er det sikkert at tage tilskud af melatonin hver dag? Her er, hvad søvneksperterne har at sige om melatonin – og om du løber en risiko ved at tage det hver dag.

Hvad er melatonin egentlig?

Melatonin – også kendt som søvnhormonet – produceres i kroppens pinealkirtel, som sidder lige over hjernens centrum. Hormonet er med til at regulere dit indre urs søvncyklus. ”Melatonin frigives, når solen går ned”, siger Beth Malow, MD, professor ved afdelingen for neurologi og pædiatri og leder af afdelingen for søvnforstyrrelser ved Vanderbilt University Medical Center. ”Det gør os søvnige – ca. 2 timer efter, at melatonin begynder at blive frigivet, er vi klar til at sove”. Om morgenen når stolen står op igen (eller hvis du udsættes for skarpt lys), falder melatonin-niveauet og sender signal til dit indre ur om, at det er tid til at vågne igen.

Hvad er melatonintilskud?

Hjernen producerer normalt kun en meget lille mængde melatonin – ca. 0,2 mg, siger Brandon Peters-Mathews, MD, specialist i søvnmedicin ved Virginia Mason Medical Center i Seattle. Men for nogle mennesker er det ikke nok til at give dem den hvile, de har behov for. Så melatonin-tilskud, som typisk indeholder højere doser end dem, din krop frigiver, kan være et nyttigt element i behandlingen af søvnforstyrrelser og søvnløshed. ”Tilskud af melatonin sørger for, at du bliver søvnig og er klar til at sove”, forklarer han. ”Desuden kan melatonin have en beroligende virkning og være med til at ’slå hjernen fra’”.

Dette understøttes af forskning, der viser, at melatonin kan reducere den tid, det tager for personer, der lider af det såkaldte ’delayed sleep phase syndrome’ (DSPS), at falde i søvn. DSPS er en forstyrrelse i det normale søvnmønster, som gør, at personen først bliver træt og falder i søvn langt senere end normal sengetid. Et andet forsøg, der er offentliggjort i Journal of Physiology-Paris, har vist, at melatonin også kan medvirke til at genstarte kroppens søvncyklus. Andre mindre forsøg tyder på, at tilskud af melatonin kan mindske angst og jetlag.

Melatonin fås på recept i Europa, men er i USA registreret som et kosttilskud – hvilket betyder, at det er tilgængeligt i håndkøb. Men ikke alle mærker er ens, og det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad man køber, og sikre, at man køber ren melatonin og ikke melatonin blandet med andre stoffer, advarer dr. Malow.

Er det sikkert at tage melatonin hver dag, og er der bivirkninger?

Både dr. Peters-Mathews og dr. Malow mener, at melatonin generelt er sikkert hver aften, men der er behov for større forsøg for at fastslå, om det er effektivt og sikkert for alle former for søvnløshed og særligt ved lang tids brug. ”De fleste, der har taget melatonin i flere år, har ikke haft problemer”, siger dr. Peters-Mathews.

Dr. Peters-Mathews anbefaler, at man holder sig til lavere doser (1-3 mg pr. dag) for at undgå uønskede bivirkninger, typisk i form af øget drømmeaktivitet, mareridt eller søvnighed efter opvågning. Hvis du har problemer med disse bivirkninger, bør du holde op med at tage melatonin og tale med din læge om alternativer.

Er melatonin sikkert for alle?

Nej, melatonin er ikke egnet til alle. Du bør helt holde dig fra melatonin, hvis du er gravid eller ammer, eller hvis du lider af en autoimmun sygdom, krampeanfald eller depression. Hvis du har diabetes eller forhøjet blodtryk, bør du tale med din læge, inden du kaster dig over melatonin. Og hvis du tager nogen form for lægemidler, bør du også tale med en læge for at sikre, at melatoninet ikke mindsker virkningen af disse lægemidler eller giver flere bivirkninger.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan tage melatonin, eller det ikke virker for mig?

Hvis melatonin ikke hjælper efter et par ugers daglige brug, anbefaler dr. Malow, at man spørger lægen, om der er andre muligheder. ”Man skal også sikre, at man ser mere helhedsorienteret på problemer ved bl.a. at holde sig fra koffein senere end eftermiddagen, begrænse indtaget af alkohol og slukke for diverse skærme mindst 30 minutter inden sengetid”, siger hun.

Der er mange måder at skabe de optimale betingelser for en god nats søvn på – uanset om du tager melatonin eller ej. Dæmp lyset inden sengetid, så du sender et signal til kroppen om at slappe af, og hvis du ser tv om aftenen, så sørg for, at du sidder mindst et par meter fra skærmen, fordi det blå lys, der kommer fra tv-apparatet, kan afholde dig fra at falde i søvn. Alle har fortjent denne ”indflyvning” til søvnen, og det er afgørende, at du foretager de ændringer, der er nødvendige, så du uden besvær når frem til drømmeland.

Læs også
Melatonin – vejen til en god nattesøvn
Melatonins immunstimulerende virkning
Melatonin påvirker søvnkvaliteten
Valnødder er en god kilde til melatonin
Tryptofan booster kemien i din hjerne
Tryptofan forbedrer din søvn
Methyl B12 – også godt for søvnen
Hemmeligheden bag en god nats søvn
Otte gode råd om god søvn

Kilde
www.health.com, 9. juni 2020