Søvn Søvn

Søvnproblemer? Måske skulle du prøve TryptoNAT…

Natur-Drogeriets produkt TryptoNAT er udviklet med henblik på at afhjælpe søvnproblemer og give dig en god nattesøvn, nærmere bestemt at reducere træthed og udmattelse og sikre en normal søvnrytme. Produktet indeholder den essentielle aminosyre tryptofan, samt de vitaminer, mineraler og urter, der er nødvendige for at sikre både kroppen og hjernen den nødvendige hvile.

Indholdsstoffer

L-tryptofan
Ekstrakt af kamille (Matricaria recutita L.)
Ekstrakt af passionsblomst (Passiflora incarnata L.)
Ekstrakt af baldrian (Valeriana officinalis L.)
Thiamin (B1-vitamin)
Riboflavin (B2-vitamin)
Niacin (B3-vitamin)
Pantotensyre (B5-vitamin)
Pyridoxin (B6-vitamin)
Folsyre (B9-vitamin)
Cobalamin (B12-vitamin)
C-vitamin
Magnesium
Zink

Tryptofan – en essentiel aminosyre

Det primære indholdsstof i TryptoNAT er – som produktnavnet antyder – den essentielle aminosyre tryptofan, som ud over at være en del af proteinernes struktur, er af afgørende betydning for dannelsen af neurotransmitteren serotonin og i næste led hormonet melatonin, som er nødvendigt for reguleringen af vores søvnmønster.

De fleste af os bruger ca. 27 år af vores liv på at sove, og alligevel er søvnløshed en plage for ca. 1/3 af jordens befolkning. Betegnelsen søvnløshed dækker oftest over problemer med at falde i søvn og/eller problemer med at sove uden at vågne. Begge typer af former kan over en periode forårsage afledte problemer, der påvirker både sociale og arbejdsmæssige forhold. Så derfor er et godt søvnmønster en grundlæggende forudsætning for en god livskvalitet og et godt helbred.

Hvad dækker søvnproblemer over?

Undersøgelser har vist, at 40 % af en gruppe forsøgspersoner, der selv betegnede deres søvn som mangelfuld, havde problemer med enten at falde i søvn eller at “blive i søvnen”. Dette blev målt ved hjælp af såkaldt polysomnografi, som registrerer aktivitet i hjernebølgerne, vejrtrækningsmønstre, puls, øjenbevægelser, bevægelser i benene og iltniveau i blodet under søvnen. Et interessant resultat af disse målinger er, at 35 % af den kontrolgruppe, der ikke angav, at de havde søvnproblemer, også havde svært ved enten at falde i søvn eller at sove igennem. Der er en lang række faktorer, der anses for at bidrage til søvnforstyrrelse – alt fra psykosociale til kostmæssige. Sammenhængen mellem stress, angst og søvn – både som årsag og virkning – er velunderbygget, og det samme gælder virkningen af stimulanser som kaffe og andre koffeinholdige drikke- og fødevarer på søvnmønstret.

Nyere undersøgelser har udforsket sammenhængen mellem søvn og indtaget af protein: Et forsøg fra 2013 viste, at et lavt proteinindtag havde en sammenhæng med indslumringsproblemer, og teorien bag menes at være en for lav tilførsel af tryptofan. Men i samme forsøg fandt man frem til, at et højt proteinindtag påvirkede evnen til at sove igennem. Her menes årsagen også at være et lavt indhold af tryptofan i hjernen på grund af den samtidige optagelse af andre store aminosyremolekyler over blod/hjerne-barrieren. Disse resultater indikerer, at tryptofan-tilskud ikke bør indtages samtidig med andre aminosyrer eller proteinrige fødevarer.

Her gennemgås de væsentligste ingredienser i TryptoNAT: Tryptofan, niacin, B6-vitamin, kamille, passionsblomst og baldrian.

Tryptofan, B6-vitamin og niacin

Tryptofan - et af indholdsstofferne i TryptoNATDen essentielle aminosyre tryptofan er væsentlig for dannelsen af serotonin (5-hydroxytryptamin), som i koglekirtlen er af afgørende betydning for produktionen af melatonin. Men det er dog kun én af de mange processer, der kræver tryptofan – stoffet er også nødvendigt for dannelsen af proteiner og er et forstadie til mange andre væsentlige metabolitter, bl.a. niacin (B3-vitamin). Niacin indtages primært via kosten, da det findes i mange forskellige fødevarer, men det dannes også i leveren på basis af tryptofan, som bidrager til kroppens daglige niacinbehov, om nødvendigt. Der skal 67 g tryptofan til at producere kun et enkelt g niacin. Niacinindtaget fra kosten bør derfor være tilstrækkeligt til at begrænse overdreven produktion af niacin fra tryptofan, da den biologiske tilgængelighed af tryptofan og/eller små ændringer i dets stofskifte er kritiske for homøostasen.

Dannelsen af serotonin fra tryptofan er afhængig af, at der er B6-vitamin til stede i kroppen. Dette vitamin fungerer som co-faktor i produktionen af serotonin og i omdannelsen af serotonin til melatonin i koglekirtlen. Produktionen af serotonin og den efterfølgende omdannelse til melatonin er differentielt følsom over for B6-vitaminniveauet, hvilket vil sige, at selv en mild B6-vitaminmangel resulterer i uforholdsmæssigt lav produktion af serotonin og melatonin. Nedenstående figur viser forholdet mellem tryptofan, serotonin, melatonin, B3-vitamin og B6-vitamin.

 

 

 

Urteingredienserne

TryptoNAT indeholder tre urter, som traditionelt er blevet anvendt i århundreder mod søvnproblemer:

  • Kamille (Matricaria recutita L.)
  • Passionsblomst (Passiflora incarnata L.)
  • Baldrian (Valeriana officinalis L.)

Kamille

På basis af en systematisk gennemgang af 12 randomiserede, kontrollerede forsøg kunne man konkludere, at indgivelse af kamille gav en statistisk signifikant forbedring i søvnkvaliteten. Samme gennemgang bekræftede desuden, at kamille har en effekt i behandlingen af generelle angstlidelser, som almindeligvis sættes i forbindelse med søvnforstyrrelser.

Der har været teorier fremme om, at den mekanisme, der ligger til grund for kamillens virkning, har forbindelse til indholdsstoffet apigenin, et flavonoid, der fungerer som GABA-antagonist. Modulering af GABA er en mekanisme, som er fælles for mange stoffer, der har angstdæmpende, hypnotiske og beroligende virkning.

Passionsblomst

Passionsblomst anses traditionelt for at være et beroligende og hypnotisk, og det er derfor et almindeligt anvendt middel til behandling af søvnlidelser. Den farmakologiske basis for passionsblomstens virkning er endnu ikke fuldt belyst, men forskningsresultater tyder på, at urtens aktivitet har forbindelse til modulering af døgnrytmen.

Klinisk set har passionsblomst vist sig at være effektiv ved nervøs rastløshed. Dens hypnotiske virkning er påvist af forskere, der fandt frem til, at passionsblomst i signifikant grad øgede den samlede søvntid og samtidig reducerede REM-frekvensen og den gennemsnitlige varighed. Desuden findes der belæg for, at passionsblomst kan have en positiv indvirkning på hukommelsesbesvær, når denne lidelse har forbindelse til søvnforstyrrelser.

Baldrian

Den græske læge Claudius Galen af Pergamon beskrev mod slutning af 1. århundrede baldrian som et søvnfremkaldende middel, og denne virkning er tilskrevet planten lige siden. Men man har endnu ikke endegyldigt fastslået urtens virkning, og den farmakologiske mekanisme er stadig uklar, selvom indholdsstofferne valerianesyre og valepotriat har fået meget opmærksomhed inden for forskermiljøet.

En gennemgang af 29 kontrollerede forsøg viste, at der ikke findes signifikante data, der understøtter baldrian som søvnmiddel. Men i en anden artikel, der gennemgik metaanalyser, systematiske reviews og kontrollerede forsøg med brugen af baldrian til brug mod angstlidelser og søvnproblemer, kunne forskerne konkludere, at der var beviser for virkningen af baldrian i behandlingen af mild til moderat søvnløshed. Ligeledes har en anden gruppe forskere konkluderet, at baldrian har en søvnfremkaldende virkning.

Der har været teorier fremme om, at den farmakologiske mekanisme, der giver baldrian denne søvnfremkaldende virkning, har forbindelse til hæmning af det sympatiske nervesystem via indflydelse på GABA eller ved interaktion med serotonin- og/eller adenosinreceptorer.

Konklusion

TryptoNATs enestående blanding af urter, mineraler og vitaminer og aminosyren tryptofan er rettet specifikt mod dårlige søvnmønstre og søvnløshed. Dette unikke produkt er særligt udviklet på baggrund af resultaterne fra moderne forskning i forhold til de individuelle indholdsstoffer kombineret med traditionel viden om egenskaberne ved lægeplanter. Resultatet er en blanding, der medvirker til at understøtte kroppens naturlige mekanismer til regulering og fremkaldelse af søvn.

Læs også
Tryptofan forbedrer din søvn
Tryptofan: Et overblik over anvendelse
Tryptofan mindsker PMS
Melatonins immunstimulerende virkning
Baldrian til en god nats søvn
Hold dig vågen med proteiner
Anprisninger: B5-vitamin (pantotensyre)

Kilder
Allen SF, Akram U, Ellis JG. Examination of sleep health dimensions and their associations with perceived stress and health in a UK sample. Journal of Public Health (Oxford, England). DOI: 10.1093/pubmed/fdz016, 2019.
Badawy A. Kynurenine Pathway of Tryptophan Metabolism: Regulatory and Functional Aspects. International Journal of Tryptophan Research: IJTR 10, 1178646917691938. DOI: 10.1177/1178646917691938, 2019.
Brenes GA et al. Insomnia in Older Adults with Generalized Anxiety Disorder. The American Journal of Geriatric Psychiatry, 17 (6), pp. 465–472, 2009.
British Herbal Medicines Association (1983): British Herbal Pharmacopoeia 1983. Keighley: British Herbal Medicine Association.
Dietz BM et al. Valerian extract and valerenic acid are partial agonists of the 5-HT5a receptor in vitro. Molecular brain research 138 (2), pp. 191–197. DOI: 10.1016/j.molbrainres.2005.04.009, 2005.
Fukuwatari T, Shibata K. Nutritional aspect of tryptophan metabolism. International Journal of Tryptophan Research: IJTR 6 (Suppl 1), pp. 3–8. DOI: 10.4137/IJTR.S11588, 2013.
Gibbert J et al. Improvement of Stress Resistance and Quality of Life of Adults with Nervous Restlessness after Treatment with a Passion Flower Dry Extract. Complementary Medicine Research 24 (2), pp. 83–89. DOI: 10.1159/000464342, 2017
Guerrero FA, Medina GM. Effect of a medicinal plant (Passiflora incarnata L) on sleep. Sleep Science, 10 (3), pp. 96–100. DOI: 10.5935/1984-0063.20170018, 2017.
Hieu TH et al. Therapeutic efficacy and safety of chamomile for state anxiety, generalized anxiety disorder, insomnia, and sleep quality: A systematic review and meta-analysis of randomized trials and quasi-randomized trials. Phytotherapy Research: PTR. DOI: 10.1002/ptr.6349, 2019.
Kennedy DO. B Vitamins and the Brain: Mechanisms, Dose and Efficacy–A Review. In Nutrients 8 (2), p. 68. DOI: 10.3390/nu8020068, 2016.
Le Floc’h N, Otten W, Merlot E. Tryptophan metabolism, from nutrition to potential therapeutic applications. Amino Acids 41 (5), pp. 1195–1205. DOI: 10.1007/s00726-010-0752-7, 2011.
Lee S et al. Daily antecedents and consequences of nightly sleep. Journal of Sleep Research 26 (4), pp. 498–509. DOI: 10.1111/jsr.12488, 2017.
Li Ling L, Foldvary-Schaefer N. Sleep Disorders. Cleveland Clinic Center for Continuing Education, 2012. http://www.clevelandclinicmeded.com/medicalpubs/diseasemanagement/neurology/sleep-disorders/#top.
Müller CE et al. Interactions of valerian extracts and a fixed valerian–hop extract combination with adenosine receptors. Life Sciences 71 (16), pp. 1939–1949. DOI: 10.1016/S0024-3205(02)01964-1, 2002.
Nunes A, Sousa M. Utilização da valeriana nas perturbações de ansiedade e do sono: qual a melhor evidência? Acta Medica Portuguesa 24 Suppl 4, pp. 961–966, 2011.
Ohayon MM. Epidemiological Overview of Sleep Disorders in the General Population. Sleep Med Res 2 (1), pp. 1–9. DOI: 10.17241/smr.2011.2.1.1, 2011.
Palego L et al. Tryptophan Biochemistry: Structural, Nutritional, Metabolic, and Medical Aspects in Humans. Journal of Amino Acids 2016, p. 8952520. DOI: 10.1155/2016/8952520, 2016.
Pallesen S et al. Valeriana som sovemiddel? I Tidsskrift for den Norske Laegeforening: tidsskrift for praktisk medicin, ny raekke 122 (30), pp. 2857–2859, 2002.
Pines A. Sleep duration and midlife women’s health. In Climacteric: The Journal of the International Menopause Society 20 (6), pp. 528–530. DOI: 10.1080/13697137.2017.1335702, 2017.
Roth T et al. Nonrestorative Sleep as a Distinct Component of Insomnia. Sleep 33 (4), pp. 449–458, 2010.
Siegel GJ. Basic neurochemistry. Molecular, cellular, and medical aspects. 6. udgave. Philadelphia: Lippincott-Raven Publishers, 1998.
Taibi DM et al. A systematic review of valerian as a sleep aid: safe but not effective. Sleep Medicine Reviews 11 (3), pp. 209–230. DOI: 10.1016/j.smrv.2007.03.002, 2007.
Tanaka E et al. Associations of Protein, Fat, and Carbohydrate Intakes With Insomnia Symptoms Among Middle-aged Japanese Workers. Journal of Epidemiology 23 (2), pp. 132–138. DOI: 10.2188/jea.JE20120101, 2013.
Toda K et al. Passionflower Extract Induces High-amplitude Rhythms without Phase Shifts in the Expression of Several Circadian Clock Genes in Vitro and in Vivo. I International Journal of Biomedical Science: IJBS 13 (2), pp. 84–92, 2017.
Wang F et al. Sleep disturbance and its relationship with quality of life in older Chinese adults living in nursing homes. Perspectives in Psychiatric Care. DOI: 10.1111/ppc.12363, 2019.
WHO (2004): WHO technical meeting on sleep and health. With assistance of Expert Panal. Copenhagen. http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0008/114101/E84683.pdf.
Yurcheshen M, Seehuus M, Pigeon W. Updates on Nutraceutical Sleep Therapeutics and Investigational Research. In Evidence-based complementary and alternative medicine : eCAM 2015, p. 105256. DOI: 10.1155/2015/105256, 2015.