Kosttilskud

Alzheimers sygdom – og alternativ forebyggelse og behandling

Hvad er Alzheimers?

Alzheimers ser ud til at blive en folkesygdom i det 21. århundrede. Sygdommen ses aldrig før 40-års alderen, men hos mindst 30 % af de mennesker, der bliver over 80. Ca. 50.000 danskere har sygdommen, der koster samfundet mindst 16 milliarder kroner om året.

I dag – næsten 100 år, efter at sygdommen første gang blev beskrevet af den tyske læge Alois Alzheimer – er der ikke enighed blandt hjernespecialister om, hvad der er årsag til den, og der findes ingen effektive medikamenter eller behandlingsformer.

Alzheimers fører efter 7-9 år langsomt, men sikkert til en total intellektuel og psykisk opløsning, begyndende med de sædvanlige demenssymptomer som glemsomhed og følelsesmæssig uligevægt. Pårørende til ældre mennesker skal lægge mærke til de typiske advarselssignaler: Glemmer personen over flere måneder gentagne gange navne, nøgler og tegnebog, foretager vedkommende uventede og meningsløse handlinger i vante omgivelser, er det tilrådeligt at søge læge. Efterhånden forsvinder hukommelsen helt, de nærmeste familiemedlemmer kan ikke længere genkendes, og almindelige dagligdags ting som at tage tøj på, holde sig ren og finde rundt bliver uløselige problemer.

Bag sygdommen ligger et hjernesvind på grund af tab af nerveceller i visse dele af hjernen. Ifølge en gruppe forskere er det såkaldte beta-amyloid-protein skyld i det hele, andre mistænker et andet protein, tau-proteinet, mens der i de senere år er blevet fremsat den hypotese, at forklaringen skal findes i et bestemt gen (ApoE). Dette støttes af, at der er ca. 50 % større risiko for at få sygdommen, hvis familiemedlemmer har haft den.

Gotu kola er et led i alternativ forebyggelse og behandling af AlzheimersSkaderne rammer især det nervesystem, som bruger acetylcholin som transmittersubstans, hvad der passer med, at dette system er forbundet med hukommelsen.

Kosttilskud og droger

I de senere år har er der blevet offentliggjort kinesiske undersøgelser, der viser, at et alkaloid, huperzin A fra en kinesisk mosplante, Huperzia serrata, måske kan være et lovende medikament til behandling af Alzheimers. Planten har været et traditionelt naturmiddel i Kina gennem århundreder, og den rensede bestanddel er blevet brugt til behandlingen af demens.

Ginkgo biloba

Ginkgo biloba er et led i alternativ forebyggelse og behandling af Alzheimers

Randomiserede, placebo-kontrollerede, dobbeltblindede kliniske forsøg viser, at tilskud af ginkgo biloba-ekstrakt kan have en positiv indvirkning hos patienter, som lider af mild til middelsvær demens af Alzheimer-typen. Det ser ud til, at de positive effekter omfatter såvel det kognitive som det følelsesmæssige område. En anden asiatisk plante, Gotu Kola, er i de senere også blevet meget omtalt i forbindelse med Alzheimers og demens.

Kisel og lecithin

Andre kosttilskud af interesse for Alzheimerpatienter er kiselpulver og lecithin. Forskerne mener, at en øget indtagelse af kiselsyre kan nedsætte risikoen for at udvikle sygdommen.

E-vitamin

En opsigtsvækkende undersøgelse viste, at risikoen for at få Alzheimers næsten forsvinder, hvis man tager E-vitamin. Ifølge bogen “Mirakelkost til hjernen” undersøgte et forskerhold fra Rush Institute for Healthy Aging i Chicago og det medicinske fakultet ved Harvard University 633 personer på 65 år og derover. De underkastede dem hukommelsestest og undersøgte omhyggeligt, hvilke vitaminer de tog, især E- og C-vitamin. Godt fire år senere målte forskerne igen gruppens mentale funktionsevne. Den forbløffende opdagelse var, at ikke en eneste blandt de 27 personer, der tog E-vitamin, udviklede Alzheimers sygdom. Heller ingen af dem, der tog C-vitamintilskud, fik sygdommen. Hos begge grupper forventede man, at 15 % skulle udvikle Alzheimers.

E-vitamin er et led i alternativ forebyggelse og behandling af Alzheimers

Læs også
Alzheimers: Vent ikke på ny medicin – sats på kosttilskud
Alzheimers: Den forfærdelige sygdom
Alzheimers, C-vitamin og E-vitamin
Gotu Kola mod Alzheimers
Ginkgo biloba beskytter og bevarer din hjerne
E-vitamin forlænger livet for Alzheimer-patienter
Kan kisel og kiselsyre modvirke Alzheimers?

Kilder
Haase J, Halama P, Horr R. Wirksamkeit kurzdauender Infusionsbehandlungen mit Ginkgo-biloba-Spezialextrakt EGb 761 bei Demenz vom vaskular; Z Gerontol Geriatr 1996 29, no. 4, 302-91.
Hofferberth B. The efficacy of EGb 761 in patients with senile dementia of the Alzheimer type: a double-blind, placebo-controlled study; Human Psychopharmacology 1994 9, 215-22
Kanowski S et al. Proof of efficacy of the ginkgo biloba special extract EGb 761 in outpatients suffering from mild to moderate primary d; Pharmacopsychiatry 1996 29, no. 2, 47-56
LeBars PL et al. A placebo-controlled, double-blind, randomized trial of an extract of ginkgo biloba for dementia; JAMA 1997 278, 1327-32.
Cauffield JS. Dietary supplements used in the treatment of depression, anxiety, and sleep disorders. West Palm Beach Veterans Affairs Medical Center, FL 33410-6400, USA. Lippincotts Prim Care Pract 1999 May-Jun;3(3):290­304.
Lancet, vol.342, 24 juli 1993