K-vitamin Kredsløb

K-vitamin og forkalkning

K-vitamin fremmer knoglevæksten delvis ved at øge forkalkningen, dvs. opbygningen af calcium, i knoglerne. Men i bløde væv kan forkalkning være ekstremt farligt. I blodkar bidrager det til opbygning af åreforkalkningsplak – en af hovedårsagerne til kredsløbssygdomme.

Forskning har vist, at K2-vitamin både sørger for en gavnlig forkalkning af knoglerne og forebygger den skadelige forkalkning af de bløde væv, herunder blodkarrene. Dette sker, fordi vitaminet aktiverer det matrix Gla-protein, som hæmmer forkalkning af blodkarrene

Derfor kan K2-vitamin spille en beskyttende rolle mod kredsløbssygdom. K2-vitamin har vist sig at være sikkert for ældre patienter med knogleskørhed. Selv forsøg med høje doser af K-vitamin har vist sig at være sikre og uden bivirkninger.

Vær dog opmærksom på, at du altid bør konsultere en læge, før du tager K-vitamin sammen med det blodfortyndende middel warfarin. Warfarin fungerer ved at blokere K-vitaminets aktivitet i kroppen, og derfor skal warfarin-brugere undgå tilskud og fødevarer med et højt indhold af K-vitamin. Nyere blodfortyndende midler som Eliquis®, Pradaxa® og Xarelto® har samme virkning, men uden begrænsninger i K-vitaminindtaget.

Læs også
K2-vitamin er godt for kredsløbet
K-vitaminets mange funktioner
D-vitaminmangel – en risikofaktor for kredsløbssygdomme
K-vitamin kan mindske din risiko for at dø
Forebyg knogletab med K2-vitamin
Anprisninger: K-vitamin
Warfarin og andre lægemidler påvirker hinanden

Kilder
El Asmar MS, Naoum JJ, Arbid EJ. Vitamin k dependent proteins and the role of vitamin k2 in the modulation of vascular calcification: a review. Oman Med J. 29(3):172-7, 2014.
van den Heuvel EG, van Schoor NM, Lips P et al. Circulating uncarboxylated matrix Gla protein, a marker of vitamin K status, as a risk factor of cardiovascular disease. Maturitas. 77(2):137-41, 2014.
Jaminon AMG, Dai L, Qureshi AR et al. Matrix Gla protein is an independent predictor of both intimal and medial vascular calcification in chronic kidney disease. Sci Rep. 10(1):6586, 2020.
Harshman SG, Shea MK. The Role of Vitamin K in Chronic Aging Diseases: Inflammation, Cardiovascular Disease, and Osteoarthritis. Curr Nutr Rep. 5(2):90-8, 2016.
Asakura H, Myou S, Ontachi Y et al. Vitamin K administration to elderly patients with osteoporosis induces no hemostatic activation, even in those with suspected vitamin K deficiency. Osteoporos Int. 12(12):996-1000, 2001.
Cockayne S, Adamson J, Lanham-New S, et al. Vitamin K and the prevention of fractures: systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Arch Intern Med. 166(12):1256-61, 2006.