A-vitamin E-vitamin Kredsløb Stærke vitamin- og mineralpræparater

Åreforkalkning kan skyldes for få antioxidanter

En artikel i tidsskriftet Annals of Nutrition & Metabolism fortæller, at forskere ved San Camillo de Lellis Hospital i Manfredonia, Italien, har fundet en sammenhæng mellem et mindsket plasmaniveau af adskillige antioxidanter og tidlige åreforkalkningslæsioner hos midaldrende uden symptomer på sygdommen.

I forsøget deltog 220 mænd og kvinder uden fortilfælde af hjerteanfald, hjerneblødning eller andre lidelser med forbindelse til hovedpulsåren. Indholdet af A-vitamin, E-vitamin og lycopen var 50+ % lavere blandt de 125 forsøgspersoner, som havde åreforkalkning, sammenlignet med de deltagere, som ikke var diagnosticeret med sygdommen, og betacarotenniveauet var mindre end 1/3 af niveauet for de personer, der ikke havde åreforkalkning.

“Regelmæssig indtagelse af fødevarer med meget lycopen og andre antioxidante vitaminer kan bremse udviklingen af åreforkalkning og regulere tidlige stadier af åreforkalkning – med en deraf følgende reduktion i antallet af kredsløbsproblemer”, konkluderer forfatterne.

Kilde
Riccioni G, Bucciarelli T, D’Orazio N et al. Plasma antioxidants and asymptomatic carotid atherosclerotic disease. Arm Nutr Metab. 2008;53(2):86-90.