C-vitamin E-vitamin Forkølelse, influenza og andre Infektioner

C- og E-vitamin mod forkølelse

Diskussionen om, hvorvidt C-vitamin er det næringsstof, der virker bedst mod forkølelse, har bølget frem og tilbage i medierne i årtier. Din krop kan ikke lagre ret meget af denne vandopløselige antioxidant, så du skal spise C-vitamin regelmæssigt hver dag. Og det kan godt være, at C-vitamin ikke kan forhindre en ganske almindelig forkølelse i at bryde ud, men forskningsresultater viser, at vitaminet kan være med til at gøre symptomerne mindre generende – og få forkølelsen til at gå hurtigere over.

Tilstrækkeligt med C-vitamin er altafgørende for et sundt immunforsvar. Selv et meget lille underskud af dette næringsstof kan gøre dig mere modtagelig over for de vira, der er skyld i forkølelse og influenza. Og desuden… Skulle du få en næse, der løber, så mener forskerne, at C-vitamin kan fungere som en mild form for antihistamin, som får næsen til at løbe lidt langsommere…

Et forsøg foretaget på University of Texas har vist, at daglige doser af C-vitamin i udstrakt grad kan give immunforsvaret et løft. Efter to uger med C-vitamin-tilskud tog man blodprøver på forsøgspersonerne. Forskerne kunne påvise et øget antal NK (Natural Killer)-celler. NK-celler er immunforsvarets “angrebstropper”, som ødelægger inficerede celler. Desuden var C-vitamin i stand til at aktivere T-cellerne – en gruppe af immunforsvarsceller, som også er i stand til at bekæmpe virus.

Og her kommer så det nye: Du bør også sætte E-vitamin – C-vitaminets antioxidant-kollega – på indkøbslisten, når du skal ud og forsyne dig med midler mod forkølelse. Det gælder specielt, hvis du er en af de ældre medborgere. Ifølge forskningsresultater offentliggjort i Journal of the American Medical Association har man blandt plejehjemsbeboere på 65 år og derover, som tog E-vitamin, kunnet påvise et fald på 20 % i risikoen for at udvikle infektioner i de øvre luftveje.

Kilder
Journal of Manipulative & Physiological Therapeutics 1999; 22(8):530-3.
Journal of the American Medical Association 2004; 292(7):828-36.