D-vitamin Forkølelse, influenza og andre Infektioner

Influenza: Forebygger du på den optimale måde?

Adskillige typer af influenza-virus er stadig en dødbringende trussel mod folkesundheden – særligt blandt ældre. Men lige for næsen af os findes et stærkt og ganske billigt forsvar: D-vitamin.

Flere pionerer og eksperter er nu fremme med teorier om, at D-vitamin i tilstrækkelige mængder er i stand til stort set at fjerne risikoen for infektion, fordi vitaminet i udpræget grad giver immunforsvaret et spark.

Deres forsøgsresultater understreger også, hvor utilstrækkelig den “anbefalede” dagsdosis på 400-800 I.E. om dagen er. For at få den fulde virkning på immunforsvaret har du behov for 10 gange så meget – kun derved når du op på det optimale blodindhold af D-vitamin i dets aktive form.

De ortodokse lægers manglende anerkendelse af, at vi har brug for store mængder D-vitamin, har resulteret i mangeltilstande af epidemisk omfang – 87% af alle voksne mangler D-vitamin, viser  nye skøn. Og eftersom det sæsonafhængige influenza-virus konstant muterer – og i lyset af de astronomiske omkostninger til vaccine mod hver ny mutation – så er denne manglende erkendelse tæt på det kriminelle.

I denne artikel får du stærke beviser for, at D-vitamin beskytter det iboende immunsystem – det forsvar, som er gearet til at reagere med det samme på invaderende mikrober.

Du vil måske også finde ud af, at du bliver testet forkert, når du skal have målt din D-vitaminstatus – og så vil du naturligvis få at vide, hvad du skal gøre for at få den bedste beskyttelse fra dit immunforsvar!

Et “uheldigt eksperiment”

Tre enestående lægers resultater illustrerer, hvor groft undervurderet D-vitamins forebyggende kraft er:

Dr. John Cannells eksperiment med D-vitamin fandt sted i 2005. Cannell var psykiater på en lukket anstalt i Californien, hvor man det år blev ramt af et særligt alvorligt udbrud af influenza. Et  stort antal patienter blev smittet – og de fleste af afdelingerne blev tvunget i karantæne. Men ikke én eneste af dr. Cannells patienter fik symptomer på influenza.

Hvordan kunne det gå til? Jo, i modsætning til resten af hospitalet blev Cannells patienter behandlet med store doser af D-vitamin. Dr. Cannell vidste, at vitaminet spiller en afgørende rolle for flere af kroppens systemer. Han var også klar over, at hans patienter formentlig ikke fik den mængde sollys, de har brug for til at opbygge et sundt D-vitaminniveau (dannelse af D-vitamin kræver påvirkning fra solens ultraviolette stråler).

Men denne 100 % beskyttelse mod influenza var uventet, og den fik Cannell til at forske videre. Efter at have undersøgt den videnskabelige litteratur udviklede Cannell og hans kolleger en nyskabende teori: Influenza er sæsonrelateret på grund af de årstidsmæssige variationer i mængden af sollys – som forårsager naturlige udsving i D-vitaminniveauet.

Denne indledende forskning er underbygget af videnskabelige forsøg, bl.a. overbevisende data på nøjagtigt hvordan D-vitamin på drastisk vis øger immuniteten over for mange smittesygdomme. Det har også fået andre læger til at inkludere D-vitamintilskud i deres standardbehandling.

Norris Glick er direktør for Rehab Services at Central Wisconsin Center, et langtidsbehandlingscenter for udviklingshæmmede med 275 beboere og 800 medarbejdere. Ligesom dr. Cannell overvåger dr. Glick sine patienters D-vitaminstatus og giver dem tilskud, så de har et optimalt niveau. I et offentliggjort brev til Cannell rapporterede Glick, at under udbruddet af svineinfluenza i juni 2009 var der kun to patienter (0,7 %), der udviklede influenzalignende symptomer. I den samme periode fik 103 medarbejdere (7,5 %) influenzalignende sygdom. Han konkluderede, at medarbejderne var modtagelige for infektion, mens beboerne var beskyttede. Da han præsenterede disse data for den myndighed, som har til opgave at “beskytte og fremme helbred og sikkerhed for befolkningen i Wisconsin”, kunne han ikke overbevise nogen om, at der skulle forskes mere i området.

Dr. Ellie Campbell, en praktiserende læge i Georgia, hvor svineinfluenzaen hærgede i særlig grad, kom frem til lignende resultater i september 2009. Campbell tester sine patienter for D-vitaminstatus og giver dem evt. tilskud – i modsætning til den læge, hun deler praksis med. Under udbruddet i 2009 tilså han op til 10 tilfælde om ugen af influenzalignende sygdom, mens Campbell kun havde ét tilfælde i samme periode. Campbell tilskriver denne iøjnefaldende forskel hendes patienters D-vitaminstatus. “Jeg arbejder meget med forebyggelse, og jeg har ikke noget værktøj, der er stærkere end D-vitamin”, siger hun. ”Jeg tester stort set alle mine patienters D-vitaminstatus hver 3.-6. måned”, fortsætter hun, “og mit mål for et tilstrækkeligt niveau er 50-80 ng/ml”. Som mange andre læger, der har fået øjnene op for D-vitamins egenskaber, anser Campbell niveauer på under 30-40 ng/ml for at være for lidt.

Cannell, Glick og Campbell opnåede disse fantastiske resultater på grund af deres viden om D-vitaminets stærke indvirkning på det iboende immunforsvar.

At styrke kroppens grundlæggende forsvar

Det iboende immunforsvar er den del, der reagerer øjeblikkeligt på farlige mikrober. Så snart det opdager en invasion, udskiller det stoffer kaldet antimikrobiale peptider (AMP). De væv, der forer vores luftpassager, har særligt mange AMP-producerende celler, hvor de udgør den første forsvarsskanse mod influenza.

Det er først i de seneste år, at forskerne har opdaget, at disse celler har behov for D-vitamin for at fungere effektivt. D-vitamin fungerer ved at modulere gen-ekspressionen – dvs. ved at aktivere de gener, der styrer AMP-produktionen. Luftvejscellerne omdanner D-vitamin til dets aktive form – en afspejling af den tætte sammenhæng mellem D-vitamin og værtsforsvaret.

D-vitamin undertrykker også inflammatoriske cytokiner. Cytokiner forårsager til dels smerter, feber og tilstoppet næse – symptomer, som følger med influenza-infektionen – og deciderede cytokin-angreb kan være skyld i dødbringende influenza. D-vitamin kan ikke blot fremme vores evne til at producere AMP-molekyler – stoffet lægger også en dæmper på den akutte inflammation, som er skyld i hovedparten af de modbydelige symptomer, man oplever under en omgang influenza.

Det er først fornylig, at de underliggende mekanismer bag D-vitamins immunstyrkende virkning er kommet for dagens lys, men forskerne har længe haft en begrundet mistanke om, at D-vitamin kan beskytte mod influenza og andre luftvejssygdomme. Influenza er meget sæsonpræget og optræder i de relativt mørke måneder på begge halvkugler. Eftersom der SKAL sollys til at aktivere D-vitamin, har forskerne ment, at der er en sammenhæng mellem mørke og influenza.

Optimal forebyggelse af influenza

Hvert år bliver vi ramt af en influenzaepidemi, og dertil kommer epidemier som H1N1 (svineinfluenza), som spreder sig med alarmerende fart. Vaccination kan hjælpe, men kan formentlig ikke rent faktisk reducere dødeligheden.

  • D-vitamin har stærkt immunstyrkende egenskaber, idet stoffet opregulerer gener for vitale antimikrobiale peptider, som kan dræbe et influenzavirus, så snart det lander i vores luftveje.
  • For at optimere D-vitaminets immunstyrkende effekt skal de fleste tage langt højere doser end de anbefalede.
  • Praktiserende læger har opnået resultater med et dagligt D-vitamintilskud på 5.000 I.E. eller derover – og har dermed stort set fjernet influenzainfektioner, selv i sårbare befolkningsgrupper.
  • Start med at tage D-vitamintilskud i dag. Få tjekket din status to gange om året for at sikre, at du får den dosis, der skal til for at booste dit immunforsvar.

Et tidligt forsøg viste, at mus med en lav D-vitaminstatus havde højere risiko for at få eksperimentel svineinfluenza. Adskillige forsøg har vist, at spædbørn, børn og voksne har øget risiko for influenza og andre alvorlige infektioner i de nedre luftveje, når deres D-vitaminstatus forringes. Et forsøg fra 2009 viste, at risikoen var 36 % større for raske personer med et serumindhold af D-vitaminniveau under 30 ng/ml, og 126 og 467 % højere for personer med KOL eller astma.

Et placebo-kontrolleret forsøg fra 2005 påviste en direkte forbindelse mellem D-vitamintilskud og forebyggelse af influenza. Forskerne gav en gruppe kvinder, der havde overstået overgangsalderen, og som var i risikogruppen for knogleskørhed, de anbefalede 800 I.E. D-vitamin om dagen i to år og derefter enten placebo eller 2.000 I.E. om dagen i år 3. 26 kvinder fra placebogruppen fik influenzalignende sygdom eller forkølelse under forsøget. Det samme gjaldt 7 i den gruppe, der fik 800 I.E. – mens kun ét tilfælde blev påvist i perioden med 2.000 I.E. Endnu mere overraskende var det, at tilskuddet fuldstændig udlignede de sæsonmæssige udsving i influenzainfektion – der var ikke ekstra tilfælde i vinterperioden blandt de kvinder, der fik tilskud.

Disse resultater giver masser af beviser for, at immunforsvaret har behov for D-vitamin i relativt store mængder, for at du kan være optimalt beskyttet mod influenza (også svineinfluenza). Men problemet er, at selvom du tager D-vitamintilskud, får du måske alligevel ikke nok.

Hvorfor får du ikke nok D-vitamin?

Det nuværende referenceindtag på 5 mikrogram er udtryk for et minimumsbehov, hvis man vil undgå knogleskørhed. Mængden er alt for lav til at styrke immunforsvaret. Kroppen kan producere langt mere aktiveret D-vitamin i den mængde, vi normalt indtager. Forskerne måtte give 6.400 I.E. D-vitamin til raske voksne for at maksimere produktionen af den aktive form. Som dr. Cannell skriver: “Det betyder, at alle har kronisk D-vitamin-mangel – i hvert fald om vinteren”. Og det er her, influenzaen er på sit højeste.

Nye forsøg understøtter Cannells observation. De viser, at helt op mod 87 % af alle voksne mangler D-vitamin, når vi kommer et stykke hen på vinteren – og 51 % bliver ved med at mangle vitaminet selv i de lyse sommermåneder. Det skyldes flere ting. Alderen mindsker hudens evne til at aktivere D-vitamin. Forurening og skyer mindsker den mængde sollys, der kan aktivere D-vitaminet naturligt, og det samme sker, når man bor i tempererede klimazoner, hvor den samlede solmængde er moderat.

Ernæringsekspert Reinhold Vieth siger: “Menneskets biologi blev formentlig optimeret gennem naturlig udvælgelse til et solrigt miljø, som kunne opretholde et serumindhold af D-vitamin på over 40 ng/ml. Dette niveau findes nu kun hos mennesker, som bruger mere tid end gennemsnittet udendørs, når solen står højt på himlen. De nuværende kostretningslinjer og de gældende råd om at undgå solen gør, at voksne, som følger disse retningslinjer og råd, har en D-vitaminkoncentration i blodet, der ligger under 30 ng/ml”.

Eksperter, som har viet deres liv til at forske i D-vitamin, konkluderer, at den laveste anbefalede daglige tilførsel er alt for lav. Forsøg viser, at vi har behov for mindst 2.200 I.E. D-vitamin i alt og formentlig meget mere, hvis vi skal nå bare et stykke af vejen mod optimal D-vitaminstatus, så immunforsvaret styrkes. Og alligevel anbefaler de fleste læger ikke mere end 800 I.E. i tilskud!

Sådan optimerer du din D-vitaminstatus

Dr. Cannell: “Raske mennesker bør tage tilskud af D-vitamin eller påvirkes af ultraviolette B-stråler i en sådan grad, at de opnår et niveau af naturligt aktiveret D-vitamin på 40-70 ng/ml.” Ellie Campbell sætter målet endnu højere: 50-80 ng/ml. Men en D-vitamintest er naturligvis det første og afgørende trin. “Jeg testede alle i min praksis for nogle få år siden”, siger hun, “og kunne konstatere, at om sommeren manglede 55 % D-vitamin, og tallet steg til 75 % om vinteren”. I lighed med andre eksperter definerer Campbell ‘mangel’ som et niveau, der ligger under 30 ng/ml, og ‘utilstrækkeligt niveau’ som 30-50 ng/ml.

Hun uddyber: “Selv uden fysiske tegn eller symptomer bør lægen screene folk i risikogrupperne mindst to gange om året”. Disse eksperter advarer også om, at mange læger og laboratorier udfører den forkerte test. De fleste laboratorier måler kun niveauet af det nyre-modificerede 1,25 dihydroxy-D-vitamin, som ikke svarer til egentlig D-vitaminmangel. Den korrekte test – og den test, man skal fastlægge tilskud ud fra – undersøger niveauet for 25-hydroxyvitamin D (25(OH)D). Sørg for, at du bliver testet mindst én gang sidst på vinteren og én gang sidst på sommeren, og tjek, at det er den rigtige test. Men du behøver ikke vente på testresultaterne, før du begynder at tage i det mindste en fornuftig vedligeholdelsesdosis D-vitamin Tilskuddet er sikkert, og det er vigtigt at øge din dækning, så den er tilstrækkelig – og at starte med det samme.

Der findes mange forskellige former for D-vitamin – og mange forskellige doser. Vores eksperter anbefaler alle D3-vitamin. Og måske vil du og din læge i første omgang spærre øjnene op over den mængde, der skal til for at få dit blodindhold op på de 40-50 ng/ml. Cannell og andre har regnet sig frem til, at for at øge serumindholdet af D-vitamin med 10 ng/ml skal du have et dagligt tilskud på minimum 1.000 I.E. i en periode på 3-4 måneder. Det betyder, at hvis dit niveau til at begynde med kun var 10 ng/ml, skal du tage 2.000 I.E. i denne periode for blot at nå de 30. Cannell og Campbell gøropmærksom på, at reaktionen ikke er lineær. Det vil sige, at det kan være let i første omgang at øge et lavt niveau til det normale, men du skal muligvis tage større mængder for at nå op på de 40-50 ng/ml, som de anbefaler. Desuden har mørkhudede, ældre og svært overvægtige ofte behov for større doser end lyshudede, små, tynde og unge mennesker.

Begge anbefaler en indledende høj dosis for personer, der har et lavt niveau. En af mulighederne er en oral dosis på 50.000 I.E. (1,25 mg) D3-vitamin om dagen i en uge – højst to uger – før man  begynder på vedligeholdelsesbehandling. I lyset af det utroligt store antal personer, der mangler D-vitamin i hendes praksis, har dr. Campbell udviklet en aggressiv indledende strategi. “Jeg giver en intromuskulær injektion of 400.000 I.E. D3-vitamin til de patienter, der ligger under 32 ved første test eller 35, hvis de har symptomer på udmattelse, fibromyolgi eller smerter i knoglerne”, skriver Campbell. Den tilsyneladende kæmpestore dosis er velunderbygget af internationale autoriteter – man har givet injektioner på helt op til 600.000 I.E. med fremragende resultater og uden bivirkninger. Bemærk, at disse høje doser blev givet under lægelig overvågning. Hvis du overvejer sådanne doser, anbefaler vi, at du søger vejledning hos din læge eller anden behandler.

I forhold til vedligeholdelse bemærker Cannell, at daglige tilskud på 2.000 I.E. i et år ikke gav en koncentration på 32 mg/ml hos 40% af kvinderne i et af de forsøg, der er gennemført på området. 4.000 I.E. om dagen i mere end seks måneder gav et acceptabelt niveau på 44 ng/ml uden andre bivirkninger end et bedre humør. “Aktuelle videnskabelige beviser tyder på, at raske voksne mænd har behov for op til 5.000 I.E. D-vitamin om dagen, hvis der er så meget til stede i kroppen”, observerer Cannell.

Dr. Campbell baserer sin vedligeholdelsesbehandling på patienternes størrelse, alder og hudfarve, samt resultaterne af gentagne tests. “Mine patienter har typisk behov for 2.000-7.000 I.E. – i gennemsnit 5.000″, siger hun. “Jeg tester mine patienter hver 3.-6. måned og justerer dosis efter behov, så de kan opretholde et niveau på 50-80 ng/ml”. Er der en øvre grænse? “Jo, men vi rammer den sjældent. Jeg beder i så fald patienterne springe over weekend-doserne i nogle få måneder, og derefter tester jeg igen regelmæssigt”. Den fremgangsmåde gør, at alle kommer tilbage til ‘normalområdet'”, siger hun.

Food and Nutrition Board har fastsat en øvre tolerancegrænse for D-vitamin på 2.000 I.E. om dagen. Men de anerkender, at mange ernæringsforskere har sat spørgsmålstegn ved disse grænser, så tidligt som 1997.

En risikovurdering foretaget i 2007 af Council for Responsible Nutrition og offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition viste, at data understøtter en øvre grænse hos raske voksne på 10.000 I.E. om dagen.

Men Cannell og andre anbefaler også periodiske urinprøver for calcium hos patienter, der tager megadoser af D-vitamin. Herved kan man påvise de relativt sjældne tilfælde af for højt calcium- optag, som kan forekomme ved højere niveauer af D-vitamintilskud. Der er bogstaveligt talt ikke påvist andre bivirkninger.

De bedste beviser på D-vitaminets evne til at hjælpe  os med at holde influenzaen fra døren ligger måske i dr. Campbells journaler. “For tre år siden bestilte jeg 200 doser influenzavacciner. Sidste år bestilte jeg 100, og i år har jeg ikke haft brug for nogen. Måske bliver patienterne vaccineret andre steder, men mit gæt er, at de simpelthen har indset fordelene ved at få tilstrækkelig D-vitaminbeskyttelse”.

De to læger anbefaler, at du IKKE fravælger vaccination for enten vinterinfluenza eller svineinfluenza – vaccinationerne er stadig en vigtig del af den generelle beskyttelse. Men D-vitamin giver en stærk og klinisk underbygget immunforsvarsbeskyttelse, taget på den rigtige måde og med kontrol via en blodprøve.

Natur-Drogeriet A/S forhandler D3 -vitamin i tabletter med 35 mikrogram og 85 mikrogram.

Læs også
Hvad skal man gøre mod influenza?
Forkølelse og influenza – hold dem fra døren på den naturlige måde
En stærk influenzakur
Derfor er influenza en sæsonlidelse
Influenzavaccine – virker den?
Folk skræmmes til at bruge influenza-vaccine
D-vitamins sundhedsfremmende egenskaber
D-vitamin bekæmper influenza
D-vitamintilskud om vinteren kan beskytte mod influenza A

Kilder
Med J Aust. Juli 2005;183(1):10-12.
J Clin Endocrinol Metab. November 2002;57(11):4952-6.
Am J Clin Nutr. Marts 2007;85(3):850-8.
Virol J . 2008;529.
Science News. November 2006:3 12-3.
J Nutr. Februar 2005;135(2):317-22.
Epidemiol Infect. December 2005; 134(6):1129-40.
J Steroid Biochem Mol Biol. Marts 2007;103(3-5):631-4.
Altern Med Rev. Marts 2008;13(1):6-20.
ltern Med Rev. Juni 2005; 10 (2):94-111.
Nutr Rev. Oktober 2008;66(10 Suppl 2):S182-S194.
FASEB J. Juli 2005;19(9):7067-77.
Curr Top Microbiol Immunol.2006;306:153-82.
J Immunol. December 2003;171(12):6690-6.
Proc Natl Acad Sci USA. Juni 2006;103(24):8913-4.
J Immunol. November 2008;181(10):7090-9.
Ann Otol Rhinol Laryngol. Oktober 2008;117(10):740-4.
J Immunol. September 2004;173(5)2909-12.
Science. Marts 2006;311(5768)1770-3.
J Immunol. November 2008; 181(10):7115-20.
J Invest Dermatol. April 2008; 128(4)77 3-5.