D-vitamin Stress, angst og depression

Stresset, søvnløs, deprimeret? Tjek dine kostvaner…

Hvis du er stresset, søvnløs eller deprimeret, kan det godt betale sig at kigge dine kostvaner efter i sømmene. I et klinisk forsøg med kvinder i den fødedygtige alder, som udviste tegn på både prædiabetes og et lavt D-vitaminniveau, oplevede en reduktion i omfanget af mentale udfordringer ved indtagelse af omega-3 fedtsyrer og D-vitamin.

Det siger forskerne…

”Det heromtalte forsøg er – så vidt vides – det første, der har undersøgt, om samtidig indtagelse af omega-3 fedtsyrer og D-vitamin har en effekt på psykiske problemer hos prædiabetiske kvinder”, lyder det fra Masoumeh Rajabi-Naeeni og hendes kolleger.

Prædiabetes er stadiet mellem et sundt, fastende blodsukkerniveau og et niveau, der er kendetegnende for diabetes type II. Prædiabetes er en stærk risikofaktor for udviklingen af type II-diabetes – og mentale problemer kan forværre risikoen.

Beskrivelse af forsøget

Forsøget omfattede 168 kvinder i alderen 15-50 med et forhøjet indhold af glukose i blodserum på 100-125 mg/dl og et lavt D-vitaminniveau på mindre end 32 ng/ml. Deltagerne blev opdelt i grupper, der fik

  • 1.000 mg omega-3 fedtsyrer to gange dagligt eller
  • 50.000 I.E. D3-vitamin hver anden uge eller
  • 1.000 mg omega-3 fedtsyrer to gange om dagen + 50.000 I.E. D3-vitamin hver anden uge eller
  • placebo.
  • Deltagerne udfyldte validerede spørgeskemaer ved forsøgets start og slutning, hvor man evaluerede deres niveau af depression, angst, stress og søvnkvalitet.

Resultaterne

Ved forsøgets afslutning var tegnene på angst, stress og depression, samt søvnkvaliteten signifikant forbedret i alle tilskudsgrupper sammenlignet med tallene fra forsøgets start. I den gruppe, der fik både omega-3 fedtsyrer og D-vitamin var angst og søvnkvalitet signifikant forbedret i sammenligning med alle de øvrige grupper, mens depression og stress var signifikant forbedret sammenlignet med placebo.

”Nogle forsøg tyder på, at mentale problemer (depression, angst og langtidsstress) er risikofaktorer for diabetes”, skriver forfatterne. ”I lyset af den positive indvirkning på det mentale helbred kan samtidig indtagelse af disse to kosttilskud medregnes som et værktøj til at forebygge diabetes type II”.

Kombinationen af omega-3 og D3-vitamin har også en positiv indvirkning på adskillige markører for et sundt stofskifte, vægttab og reduceret taljemål.

Ecolomega Fiskeolie kan hjælpe, hvis du er stresset, søvnløs eller deprimeretLæs også
Depression og næringsstoffer
D-vitamin kan hjælpe, hvis du er stresset, søvnløs eller deprimeretHusk, at fedtsyrer er livsnødvendige
Fiskeolie har en positiv indvirkning på depression
God kondition modvirker stress
Lav D-vitaminstatus øger risikoen for depression
Kost, kosttilskud og kræft
Stress øger ikke kræftrisiko
De 10 værste søvnforstyrrere

Kilder
https://www.lifeextension.com/newsletter/2021/10/omega-3-and-vitamin-d3-combo-yields-psychological-benefits
Rajabi-Naeeni M et al. Brain Behav. 2021 Sep 2:e2342.
Rajabi-Naeeni M et al. Diabetol Metab Syndr. 2020 May 12;12:41.
https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/prediabetes/diagnosis-treatment/drc-20355284
Hildago J et al. Panminerva Med. 2014;56(2 Suppl 3):1-7.
Mohan R et al. BMC Complement Altern Med. 2019;19(1):99.