Stress, angst og depression

Kulturelle aktiviteter kan forbedre helbredet og bekæmpe depression

Depression får ofte mennesker til at opgive aktiviteter, som de engang elskede, fx at male, danse, spille et instrument eller gå i teatret, på museum eller til koncert. Men det kan være den ene ting, der kan holde nedtryktheden og den sociale isolation på afstand. Nye forskningsresultater fra Norwegian University of Science and Technology viser, at personer, der deltager i kulturelle aktiviteter, er raskere og mindre deprimerede end dem, der ikke gør.

I det omfattende Nord-Trøndelag Health Study (HUNT) deltog over 48.000 personer, og en af de ting, forskerne holdt øje med, var disse personers deltagelse i forskellige former for kulturelle aktiviteter. Desuden målte man deres depressions- og angstniveau og fandt frem til en positiv sammenhæng mellem kulturelle aktiviteter og personernes egen opfattelse af deres helbred og velbefindende for både mænd og kvinder fra alle sociale lag. Hos mændene var der desuden en sammenhæng mellem deltagelse i kulturelle aktiviteter og lindring af depressive symptomer.

Forsøget understøtter et tidligere, mindre forsøg foretaget i Sverige, der viste en sammenhæng mellem deltagelse i kulturelle aktiviteter og helbred. Her fandt forskerne fandt frem til, at mennesker, der ofte går i biografen, til koncert, på museum eller kunstudstilling, lever længere end dem, der kun sjældent deltager i disse aktiviteter – og de ekstra år er de ovenikøbet ved godt helbred.

Resultaterne var specielt signifikante for personer, der deltog aktivt, fx ved at spille et instrument, synge, male, forme og danse. Det giver selvværd, stolthed og en fornemmelse af at ‘udrette’ noget. At udtrykke sig gennem kunst og bevægelse er sat i forbindelse med bedre humør og social adfærd. Tidligere forsøg har vist, at børn med mange interesser og aktiviteter har mindre risiko for adfærdsproblemer og naturligt opbygger en større vennekreds.

Den rolle, dans kan spille ved depression, er blevet undersøgt ved University of New England. Rosa Pinniger, som er forskningsstuderende i psykologi, lærte sine forsøgsdeltagere at danse tango. Hun siger, at “for at lære tangobevægelserne skal man kunne fokusere og være 100 % til stede i nuet”. Desuden er tango for de fleste lidt lettere og mindre truende end andre dansebevægelser, og man opnår hurtigere en følelse af at have gennemført noget. Man får en menneskelig forbindelse, som virker opløftende.

Ved at deltage i de kulturelle aktiviteter, andre ’tilbyder’, får man en fællesskabsfølelse, og dermed løftes humøret. Det er en måde at flygte fra negative tanker og følelser på, der fjerner fokus fra problemerne i et stykke tid, så man kan vende tilbage til tingene med et klarere syn og mere objektiv tankegang. At lytte til musik kan hjælpe nogle til at udvikle evnen til at klare hverdagen og til at slappe af eller give lejlighed til at snakke om de følelser, der fremprovokeres af miljøet og lydene.

I et tredje forsøg konstruerede forskerne en kulturel aktivitets-indikator, som afspejlede hyppigheden af biograf- eller teaterture, koncerter og besøg på museer eller kunstgallerier. Indikatoren blev anvendt til at undersøge evt. ændringer i selvopfattelsen af helbredet i forhold til ændringer i deltagelsesmønstret i løbet af otte år. Blandt dem, der blev mindre aktive i løbet af de otte år eller var inaktive i begge perioder, var der en tendens til, at flere rapporterede om dårligt helbred sammenlignet med den gruppe, der var aktive i begge perioder eller blev mere aktive i løbet af de otte år. Denne analyse kontrollerede for køn, uddannelse, ejer-/lejebolig, urbanitet, læsning, musikalsk udfoldelse og helbredsstatus i første periode.

Et canadisk forsøg med politibetjente og ambulancefolk understøtter disse resultater. Jo oftere de deltog i kulturelle aktiviteter i deres fritid, desto bedre var deres fysiske helbred. Forskning i USA har hidtil fokuseret på forholdet mellem sundhed og fysisk aktivitet i fritiden, frivilligt arbejde og religiøst tilhørsforhold. Men så vidt vides, har ingen tidligere forsøg undersøgt sammenhængen mellem kulturel aktivitet og sundhed i den amerikanske befolkning.

I betragtning af, at der er store forskelle i social struktur og helbred mellem svenskere og amerikanere, at der kun er få egenskaber, som er så stærkt knyttet til social status som deltagelse i kulturelle aktiviteter, og at det veldokumenterede forhold mellem helbred og social status kan ikke helt forklares med forskelle i adgangen til sundhedspleje, arbejdsforhold, sociale forhold og sundhedsadfærd, undersøgte forskerne, om sammenhængen mellem kulturel aktivitet og selvopfattelse af sundhed kan iagttages i den amerikanske befolkning.

Resultaterne viser, at jo flere kulturelle aktiviteter, man deltager i, desto mere positivt opfatter man sit helbred. Og dette var også tilfældet efter kontrol for adskillige potentielt konfunderende faktorer som køn, alder, civilstand, race, antal børn, subjektiv socialklasse, arbejdsstatus, husstandsindkomst og længde på uddannelse.

Gentagne undersøgelser af social aktivitet har påvist, at der er en sundhedsfremmende effekt ved denne type aktiviteter. Ofte har man antaget, at denne effekt skyldes et øget aktivitetsniveau, der forbedrer kredsløbet. Men nogle forskere har påvist, at de sundhedsfremmende virkninger, man opnår ved sociale aktiviteter, der ikke direkte forbedrer det fysiske helbred, kan være lige så store som dem, man opnår ved fysiske aktiviteter, der direkte påvirker det fysiske helbred.

Selvom det heromtalte forsøg ikke direkte vurderede de mekanismer, der forbinder kulturelle aktiviteter med helbred, så er det sandsynligt, at de sundhedsfremmende virkninger, man opnår, i hvert fald delvis skyldes det sociale aspekt ved aktiviteterne. De fleste deltager i kulturelle begivenheder sammen med venner – og at være en del af en social gruppe, som giver social, følelsesmæssig og fysisk støtte, har en positiv indvirkning på helbredet.

Men kulturel stimulering har formentlig også en virkning i sig selv. Resultater fra et dyreforsøg viser, at miljømæssig påvirkning fra social interaktion har en indvirkning på hjernen, der er forskellig fra den, man får fra “døde” aspekter i miljøet. Dette kan være analogt med den stimulation, man får ved at se på kunst sammen med andre, og antyder, at der er forskellige stier, ad hvilke de kulturelle aktiviteter kan påvirke helbredet.

Det er muligt, at de påviste sundhedsfremmende virkninger skyldes en reduktion af stress-niveauet. Herved reduceres de iltningsrelaterede DNA-skader og dannelsen af 8-hydroxydeoxyguanosin, som i større mængder menes at have en forbindelse til udvikling af sygdom, bl.a. kræft. At deltage i fritidsaktiviteter er en effektiv måde at klare stress på, og at deltage i aktiviteter, der opfattes som meningsfyldte, kan være særligt vigtige i stressede perioder. Derfor er det også muligt, at deltagelse i kulturelle aktiviteter fungerer som en stødpude mod skadelig stress og dermed reducerer risikoen for sygdom.

Resultaterne tyder på, at der er behov for flere forsøg med forholdet mellem kulturelle aktiviteter og helbred.

Læs også
Grønne aktiviteter er bare gode for dig
Gør noget proaktivt for at bevare et godt helbred
Lykke: De 15 bedste tips
Omega-3 har indflydelse på vores humør og adfærd
Selv let fysisk aktivitet er godt for dit helbred
Har du god kontakt til din krop?
Social isolation kan give mænd hjerteproblemer
Depression og kredsløbssygdom
Syng i stedet for at snorke!

Kilder
Bygren LO, Konlaan BB, Johansson SE. Attendance at cultural events, reading books or periodicals, and making music or singing in a choir as determinants for survival: Swedish interview survey of living conditions. BMJ. 1996;313:1577-1580
Konlann BB, Bygren LO, Johansson SE. Visiting the cinema, concerts, museums or art exhibitions as determinant of survival: a Swedish fourteen-year cohort follow-up. Scandinavian Journal of Public Health. 2000;28:174-178. doi: 10.1080/140349400444869
Johansson SE, Konlaan BB, Bygren LO. Sustaining habits of attending cultural events and maintenance of health: a longitudinal study. Health Promotion International. 2001; 16:229-234. doi: 10.1093/heapro/16.3.229
Iwasaki Y, Mannell RC, Smale B JA, Butcher J. Contributions of leisure participation in predicting stress coping and health among police and emergency response workers. Journal of Health Psychology. 2005;10:79-99. doi: 10.1177/1359105305048557
Santiago MC, Coyle CR. Leisure-time physical activity and secondary conditions in women with physical disabilities. Disabitity and Rehabilitation. 2004;26:485-94. doi: 10.1080/09638280410001663139
Lorraine PJ, Hammonk RL, Blanton JM. Predictors of self-rated health status among Texas residents. Prev Chronic Dis. 2005;2:A12. doi: 10.1191/1479972305cd059ed
Harris AH, Thorensen CE. Volunteering is associated with delayed mortality in older people: analysis of the longitudinal study of aging. Journal of Health Psychology. 2005;10:739-752. doi: 10.1177/1359105305057310
Musick MA, Herzog AR, House JS. Volunteering and mortality among older adults: fmdings from a national sample. Journal ofGerontology B Psychological Science Social Science. 1999;54:S173-S180
Hummer RA, Ellison CG, Rogers RG, Moulton BE, Romero RR. Religious involvement and adult mortality in the United States: Review and Perspectives. Southern Medical Journal. 2004;97:1223-1230. doi: 10.1097/01.SMJ.0000146547.03382.94
Hill TD, Angel JL, Ellison CG, Angel RJ. Religious attendance and mortality: an 8-year follow-up of older Mexican Americans. Journal ofGerontology B Psychological Science Social Science. 2005;60:S102-S109
OECD Health Data 2006 How does the United States compare? http://www.oecd.org/dataoecd/29/52/36960035.pdf

Katz-Gerro T. Cultural consumption and social stratification: leisure activities, musical tastes, and social location. Sociological Perspectives. 1999;42:627-646
Veugelers PJ, Yip AM. Socioeconomic disparities in health care use: Does universal coverage reduce inequalities in health? Journal of Epidemiology and Community Health. 2003;57:424-28. doi: 10.1136/jech.57.6.424
Marmot MG, Bosma H, Hemingway H, Brunner E, Stansfiled S. Contribution of job control and other risk factors to social variations in coronary heart disease incidence. Lancet. 1997;26:235-239. doi: 10.1016/SO140-6736(97)04244-X
Seeman T, Syrne L. Social networks and coronary artery disease: a comparison of the structure and function of social relations as predictors of disease. Psychosomatic Medicins. 1987;49:341-354

Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. Journal of Health and Social Behavior. 1997;38:21-37. doi: 10.2307/2955359
SAS SAS Version 8. Cary, NC, SAS Institute Inc; 2000.
Blair SN, Kampert JB, Kohl HW, 3rd, Barlow CE, Macera CA, Paffenbarger RS, Jr, Gibbons LW. Influences of cardiorespiratory fitness and other precursors on cardiovascular disease and all-cause mortality in men and women. JAMA. 1996;276:205-210. doi: 10.1001/jama.276.3.205
Kaplan GA, Strawbridge WJ, Cohen RD, Hungerford LR. Natural history of leisure-time physical activity and its correlates: associations with mortality from all causes and cardiovascular disease over 28 years. American Journal of Epidemiology. 1996;144:793-797
Glass TA, de Leon CM, Marottoli RA, Berkman LF. Population based study of social and productive activities as predictors of survival among elderly Americans. BMJ. 1999;319:478-483.
Berkman LF. The role of social relations in health promotion. Psychosomatic Medicine. 1995;57:245-254
Schrijver NCA, Pallier PN, Brown VJ, Wurbel H. Double association of social and environmental stimulation on spatial learning and reversal learning in rats. Behavioural Brain Research. 2004;152:307-314. doi: 10.1016/j.bbr.2003.10.016
Beck SL. The therapeutic use of music for cancer-related pain. Oncology Nursing Forum. 1991;18:1327-1337
Hughes JR, Daaboul Y, Fino JJ, Shaw GL. The Mozart effect on epileptiform activity. Clinical Electroencephalography. 1998;29:109-119
Wikström BM, Theorell T, Sandström S. Medical health and emotional effects of art stimulation in old age. Psychotherapy and Psychosomatics. 1993;60:195-206
Walsh SM, Minor-Schork D. Suicidal adolescent perceptions after an art future image intervention. Applied Nursing Research. 1997; 10:19-26. doi: 10.1016/80897-1897(97)80045-6
Irie M, Asami S, Nagata S, Miyata M, Kasai H. Psychological mediation of a type of oxidative DNA damage, 8-Hydroxydeoxyguanosine, inperipheral blood leukocytes of non-smoking and non-drinking workers. Psychotherapy and Psychosomatics. 2002;71:90-96. doi: 10.1159/000049351
Manderbacka K, Lundberg O, Martikainen P. Do risk factors and health behaviors contribute to self-ratings of health? Social Science and Medicine. 1999;48:1713-1720. doi: 10.1016/S0277-9536(99)00068-4
Manor O, Matthews S, Power C. Self-rated health and limiting longstanding illness: inter-relationships with morbidity in early adulthood. International journal of Epidemiology. 2001;30:600-607. doi: 10.1093/ije/30.3.600