Stress, angst og depression

Mørke briller kan skjule et mørkt sind

Mørke briller kan skjule et mørkt sindMørke briller kan skjule et mørkt sind: En britisk undersøgelse har vist, at solbrillebærere i højere grad end andre mennesker lider af depression og angst.

Solbriller kan være tegn på psykisk uligevægt, mener to britiske psykiatere fra Maudsley Hospital i London. Deres undersøgelser tyder på, at mennesker, der bærer mørke briller, er mere depressive og hypokondriske end folk i almindelighed.

Solbriller skjuler øjnene. Især kan man effektivt gemme sig bag reflekterende glas, der virker som spejle. Andre mennesker har sværere ved at opfatte sindstilstand og ansigtsudtryk hos personer, der bærer solbriller. Folk, der vælger at skjule deres øjne, har måske en grund til det, mener de to psykiatere, Robert Howard og Ronald Varori. De har gennemført en undersøgelse blandt 20 patienter. Deltagerne i undersøgelsen havde oprindeligt henvendt sig på grund af almindelige legemlige lidelser såsom smerter i hjertet eller mavebesvær. Blandt patienterne udvalgte man 20 solbrillebærere, der gennemgik en række psykologiske standardtests.

Solbrillegruppen blev derefter sammenlignet med en kontrolgruppe. Den bestod af 20 patienter på samme alder og med lignende legemlige symptomer. Blot bar personerne i kontrolgruppen næsten aldrig mørke briller.

Mørke briller kan skjule et mørkt sind - perikondråber kan måske lindre

Sammenligningen viste, at patienterne i solbrillegruppen langt hyppigere var depressive end deltagerne i kontrolgruppen. Solbrillebærerne led også i højere grad af andre psykiske symptomer som tvangstanker, angst, hypokondri og fornemmelse af at være forfulgt.

Læs også
Depression – en sygdom, der kan behandles
Lavt blodtryk giver nedtrykthed hos ældre mænd
Naturlige humørspredere
Sådan bliver du over 100 år
Naturterapi: Boost dit helbred med kræfter fra naturen
Perikon er effektiv mod depression